Skip til hoved indholdet

Tøj til genbrug og tekstilaffald er en ressource, når vi sorterer det rigtigt.

Husk at komme tøjet i klare poser.

    Hjem Om kommunen Nyheder og presse Nyheder Tøj til genbrug og tekstilaffald er en ressource, når vi sorterer det rigtigt.

For at kunne genbruge mest muligt tøj og tekstilaffald og for at passe bedst muligt på renovationsmedarbejderne, som bruger værdifuld arbejdstid på at sortere og putte tøj i poser, er det vigtigt, at du putter det i klare poser.

Ved at følge disse to punkter, kan du bidrage til at vi kan genanvende mere tøj og tekstil og sikre at renovationsmedarbejderne, ikke skal bruge tid på at pakke tøjet om:

1. Put dit tekstilaffald eller tøj til genbrug i en pose man kan se igennem. Du skal selv købe poser, og du kan bruge dem, der passer dig.

2. Sørg for at binde en solid knude på posen, så den ikke går op. Hvis posen er for fyldt til at binde en ordentlig knude, så fordel hellere indholdet i to poser.

 

Ødelagt tøj, hullede håndklæder og slidte dynebetræk kan blive til f.eks. nyt tøj, tæpper og lydisolering, når du afleverer det som tekstilaffald. Og så er det er vigtigt, at tekstilaffaldet er tørt og rent, inden det kommer i en klar pose.

Faktisk skal både tøj og tekstilaffald afleveres i klare poser. Afleveres tøj løst, forringer det muligheden for at genbruge tøjet - da tøjet kan blive beskidt, jordslået og altså ødelagt.

 Billedet i denne nyhed er fra en tøjcontainer. Som du sikkert kan se på billedet, er der nogle typer af affald i containeren, som ikke hører til deri, og derudover er tøjet ikke i poser.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det tøj du står med i hånden, skal i tøj til genbrug eller i tekstilaffald til genanvendelse, kan du læse instrukserne på beholderne. Her står der på hver container en ja-tak og en nej-tak -liste. Listernes formål er at hjælpe dig til at sortere korrekt. Du kan finde hele sorteringsguiden her: Hvordan sorterer du? (samsoe.dk)

Hold dig orienteret om Samsø Kommune

Samsø Kommune

Søtofte 10
8305 Samsø

Telefon: +45 87 92 22 00
Mail: 

CVR-nr.: 23 79 55 15

Oplever du problemer med hjemmesiden?
Kontakt Samsø Kommunes webmaster
aumifl@samsoe.dk

Åbningstider

Telefontid

Genveje til