Skip til hoved indholdet

Plantefarver og forholdet til naturen – velkommen til kunstnerforedrag

Samsø Kommunes Billedkunstråd inviterer til kunstnerforedrag, hvor Ada van Hoorebeke fortæller om sit kunstneriske arbejde med plantefarvning og forholdet til naturen.

    Hjem Om kommunen Nyheder og presse Nyheder Plantefarver og forholdet til naturen – velkommen til kunstnerforedrag

Som optakt til sommerens udstilling i Anton Rosen Huset besøger kunstneren Ada Van Hoorebeke Samsø. Samsø Kommunes Billedkunstråd inviterer til kunstnerforedrag, hvor hun fortæller om sit kunstneriske arbejde med plantefarvning og forholdet til naturen.

Kunstneren Ada Van Hoorebeke bor og arbejder i Berlin og Belgien, og har gennem de sidste 18 år forsket i tekstilfarveteknikker og dyrkning af planter til naturlige farveproduktionsmetoder. Disse processer er en integreret del af hendes kunstpraksis.

 

Den 17. marts holder Ada Van Hoorebeke foredrag på Samsø, hvor hun introducerer sit kunstneriske arbejde gennem nylige og igangværende projekter. Dette leder til en præsentation af det kommende projekt 'The Planetary Printer', som kan opleves i Anton Rosen Huset til sommer, og som tager sit udgangspunkt i Samsøs natur.

 

Glæd dig til et kig ind i kunstnerens medrivende installationer, hvor havearbejde, sankning, dagdrømme og eksperimenter med farvefremstilling blandes, og hvor arbejdsrutiner og vores forhold til naturen og vores omgivelser mødes.

 

Efter foredraget er der tid til spørgsmål og en snak om egne erfaringer.

Foredraget foregår på 1. sal i Medborgerhuset den 17. marts kl. 15.30, og alle er velkomne.

Der er gratis entré, og Samsø Kommunes Billedkunstråd byder på en kop kaffe/te.

Foredraget foregår på engelsk.

 

Ada Van Hoorebekes udstilling kan opleves i Anton Rosen Huset fra den 5. juli - 27. september 2024.

 

Samsø Kommunes Billedkunstråd er støttet af Samsø Kommune og Statens Kunstfond.

Kunstnerforedrag med Ada van Hoorebeke.

1. sal i Medborgerhuset den 17. marts kl. 15.30.

Gratis entré. 

Hold dig orienteret om Samsø Kommune

Samsø Kommune

Søtofte 10
8305 Samsø

Telefon: +45 87 92 22 00
Mail: 

CVR-nr.: 23 79 55 15

Oplever du problemer med hjemmesiden?
Kontakt Samsø Kommunes webmaster
aumifl@samsoe.dk

Åbningstider

Telefontid

Genveje til