Skip til hoved indholdet

Lilleøre har fået en rute mere

Lilleøre skal fortsat sejle mellem Aarhus og Sælvig, men kan nu sejle både øst og vest om Tunø. Dermed kan nogle aflysninger undgås.

    Hjem Om kommunen Nyheder og presse Nyheder Lilleøre har fået en rute mere

Lilleøre skal fortsat sejle mellem Aarhus og Sælvig, men kan nu sejle både øst og vest om Tunø. Dermed kan nogle aflysninger undgås.

Når Lilleøre sejler fra Sælvig og sætter kurs mod Dokk1 i Aarhus, så går ruten langs med Samsøs vestkyst og øst om Tunø. Rederiet har nu søgt og fået tilladelse til, at de kan sejle vest om Tunø. Tilladelsen vil blive benyttet, når vejrforholdene udfordrer den østlige rute, men gør det muligt at sejle vest om uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Henover efterårsferien, hvor efterårsblæsten rasede, var flere afgange på ruten mellem Samsø og Aarhus aflyst. Sådan vil det fortsat være på dage, hvor bølgehøjden overstiger det sikkerhedsmæssigt forsvarlige, uanset hvilken vej rundt om Tunø, der sejles. Rederiet har dog fået foretaget analyser, der viser, at ved nogle vindretninger og -styrker vil aflysninger kunne undgås, når den alternative rute kan benyttes.

Lilleøre kan ikke klare sig i samme bølgehøjder som Prinsesse Isabella, og der vil derfor også fremadrettet være flere aflysninger på ruten til Aarhus end på ruten til Hou. Enhver aflysning, der kan undgås, er dog eftertragtet, da stabil drift er vigtig for rutens drift.

Hold dig orienteret om Samsø Kommune

Samsø Kommune

Søtofte 10
8305 Samsø

Telefon: +45 87 92 22 00
Mail: 

CVR-nr.: 23 79 55 15

Oplever du problemer med hjemmesiden?
Kontakt Samsø Kommunes webmaster
aumifl@samsoe.dk

Åbningstider

Telefontid

Genveje til