Samsø Kommunes Renovationsafdeling orienterer om, at der er kommet nye krav ved aflevering af asbest og eternit på Genbrugsplads Harpesdal.
Kravene implementeres for at fremme korrekt og forsvarlig håndtering af eternit og asbestholdigt affald.
Før ankomst til genbrugspladsen skal du indpakke alle tagplader samt stumper af tagplader i kraftig tæt plast. Kravet gælder også asbestfrit eternit, da der ikke kan ses forskel.
Inden aflevering af tagplader skal du kontakte personalet på pladsen, der så kontrollerer, at tagpladerne er forsvarligt pakket ind.
Personalet skal afvise kunder, der ikke har håndteret asbestaffaldet korrekt.
Du skal selv kunne læsse af, og ligge pladerne i den opstillede container, da genbrugsvejlederne ikke må hjælpe til ved aflæsningen. Der er ingen løftegrej til rådighed.
Det er tilladt at aflevere maks. 10 plader af eternit eller asbestholdigt affald pr dag.