Påsken er slut, men påskeharen har desværre lagt et ildelugtende påskeæg i form af ulovligt henstillet affald ved genbrugspladsen på Besservej, hvor den store affaldscontainer til pap står. Det er dårligt for miljøet, ærgerligt for dem, som bor i området, og bekosteligt at få kørt væk.
Så hvad kan vi gøre ved det?
- Hvis du har affald, som skal på Harpesdal Genbrugsplads, kan du tjekke åbningstiderne her, så du ikke kører forgæves og kan planlægge din oprydning: Genbrugsplads Harpesdal (samsoe.dk)
- Her kan du se, hvordan du skal sortere: Hvordan sorterer du? (samsoe.dk)
- Her kan du se, hvornår der er mulig for at få afhentet storskrald: Storskrald (samsoe.dk)
Hvis I ser andre påskeæg fra påskeharen på genbrugsøer og ressourcepladser vil vi, i Renovationsafdelingen, gerne høre om det. Så vi kan få ryddet det væk og kan finde på nogle tiltag, så påskeharen og alle andre på Samsø bedre kan finde vej til Harpesdal Genbrugsplads og/eller sortere affald korrekt en anden god gang.