Skip til hoved indholdet

Billedkunstrådet søger ny suppleant

Interesserer du dig for kunst, og har du lyst til at udvikle kunstneriske aktiviteter på Samsø?

    Hjem Om kommunen Nyheder og presse Nyheder Billedkunstrådet søger ny suppleant

Interesserer du dig for kunst, og har du lyst til at udvikle kunstneriske aktiviteter på Samsø? Så har du mulighed for at blive en del af Samsø Kommunes Billedkunstråd.

Nu kan du være med til at sætte dit præg på kunsten på Samsø. Inden for gældende valgperiode til og med 31/12-2024 søger Samsø Kommunes Billedkunstråd en suppleant.

Samsø Kommunes Billedkunstråd fungerer som rådgivere for Samsø Kommune i henhold til kunstnerisk udsmykning på øen og som kunstiværksættere.

Samsø Kommunes Billedkunstråd har til opgave, at: 

  • igangsætte og støtte billedkunstneriske aktiviteter som for eksempel udstillinger, workshops, kunstfestival, foredrag og lignende.
  • igangsætte, støtte og formidle permanent kunstnerisk udsmykning af kommunale og andre offentlige bygninger og pladser - herunder rådgive om kunstindkøb.
  • rådgive om kommunal kulturpolitik vedrørende billedkunst og søge om støtte hos Statens Kunstfond i forbindelse med nye projekter.

Professionel billedkunstner eller kunstkyndig 

For at blive en del af Samsø Kommunes Billedkunstråd er det vigtigt, at du har dokumenteret interesse for kunst, og at du har erfaring med afvikling af projekter. Dertil er det også en fordel, hvis du har kunstfaglig baggrund og har kendskab til Samsøs kulturliv.

Kunstfaglig baggrund vil sige, at du enten er professionel billedkunstner eller kunstkyndig med relevant billedkunstfaglig baggrund. Et professionelt virke defineres i denne sammenhæng som fuldført uddannelse (BA + MA) fra enten Det Kongelige Danske Kunstakademi, Det Fynske Kunstakademi eller Det Jyske Kunstakademi eller fuldført uddannelse fra et udenlandsk kunstakademi på tilsvarende niveau.

Autodidakte kunstnere eller kunstnere med en anden uddannelsesmæssig baggrund end kunstakademiernes kan medregnes, såfremt de har et konsekvent billedkunstnerisk udstillingsvirke i professionelle rammer.

Sådan søger du

Send en motiveret ansøgning på max én side samt CV senest mandag d. 4. december 2023. Ansøgningen sendes i én samlet pdf til Kulturforvaltningen på aushs@samsoe.dk

Det nuværende Billedkunstråd vurderer ansøgningerne den 6. december, og du vil modtage svar kort derefter.

Har du spørgsmål til Billedkunstrådet, er du velkommen til at kontakte formand for Billedkunstrådet Mie Petri Lind på mie_lind@hotmail.com eller 2068 8745 eller Kulturforvaltningen på aushs@samsoe.dk eller 2520 8815.

Hold dig orienteret om Samsø Kommune

Samsø Kommune

Søtofte 10
8305 Samsø

Telefon: +45 87 92 22 00
Mail: 

CVR-nr.: 23 79 55 15

Oplever du problemer med hjemmesiden?
Kontakt Samsø Kommunes webmaster
aumifl@samsoe.dk

Åbningstider

Telefontid

Genveje til