Naturen omkring os

• at sikre muligheder for naturhistorisk og kulturhistorisk forskning
• at sikre gode yngle- og rasteområder for fugle
• at sikre fjordlandskabet
• at sikre offentligheden mulighed for at opleve landskabet

Fredningen sætter visse begrænsninger for offentlig adgang. Det er f.eks. forbudt at gå i land på øerne i fjorden. Den eneste undtagelse er øen "Sværm", der kun er lukket i den periode, hvor fuglene yngler. Man må derfor gerne vade ud til Sværm før 1. april og efter 15. juli. Samme regel gælder for Besser Rev.

Der er forbud mod dykning og brædtsejlads i hele fjorden. På informationsskilte på P-pladser og på Langør Havn kan man få yderligere oplysninger om reglerne for færdsel.

• Grønhoved ved Samsø Naturskole
• Den østlige del af Kanhavekanalen
• Gammelholm syd for Stavns 
• Fra Stavns er der en vandresti langs fjorden op til Hesselholm 
• Dæmningen ved Besser Made nord for Besser 
• Foden af Besser Rev. 

Vadestedet mellem Samsø og øen Sværm i Stavns Fjord.

Stavns Fjord området er et usædvanligt spændende natur- og kulturlandskab og derfor også et område, der er meget benyttet til undervisning og forskning. Flere af holmene har aldrig været under plov, og både overdrev og strandenge har været græsset i århundreder. På strandengene vokser Strand-malurt næsten overalt, man her finder man også mere sjældre arter, som Lav hindebæger,  Stilket-  og Stilkløs kilebæger 

Hvor der er tuer af Gul engmyre, er der ofte en helt speciel vegetation. Det skyldes, at jordbunden på toppen af tuerne er mere løs, varm og tør end på den øvrige del af strandengen. Tuer af Gul engmyre findes særligt i områder, der har været afgræsset i længere perioder.
 

Der er store arkæologiske interesser i Stavns Fjord-området. De ældste fund i form af jægerredskaber er dateret til Maglemosekulturen (9.000 - 6.800 f. Kr.) 

Der er særligt mange fund fra jægerstenalderens slutning, Ertebøllekulturen (5.400- 4.100 f. Kr.), hvor de første bosættelser i området fandt sted. Derudover er der spor fra bondestenalder, bronzealder og jernalder. 

På det smalle stykke land, der forbinder Nordøen og Sydøen, ligger den fredede Kanhavekanal, som er dateret til år 726, d.v.s. slutningen af yngre germansk jernalder, kort før vikingetidens begyndelse. På det tidspunkt må vandstanden have været en del højere end i dag, så man via kanalen har kunnet flytte skibe fra Stavns Fjord direkte ud i Sælvig Bugt. Kanalen spillede formentlig en stor strategisk rolle, idet man nemt og hurtigt har kunnet kontrollere sejladsen i de omgivende farvande. Allerede i vikingetiden spillede Stavns Fjord en stor rolle i kraft af de gode naturhavne. 

Kystskanser ved indsejlingen til Stavns Fjord

Under Englandskrigen fra 1801-14 var Samsø og især Stavns Fjord et knudepunkt i søkrigen på grund af sin strategiske beliggenhed mellem Jylland og Sjælland. Der blev bygget skanser på Lilleøre, på nordspidsen af Besser Rev og på Kyholm. Formålet var at beskytte Langør Havn, der senere blev hjemsted for kanonbåde og kanonjoller. Skansevoldene på Lilleøre, Besser Rev og Kyholm er stadig velbevarede.

I dag plejes heden af afbrændinger og afgræsning. På den måde kan lyngen bevares og tilgroning af fyr, birk m.fl. begrænses.

Nordby Hede strakte sig tidligere fra Kanhavekanalen i syd til Mårup i nord og heden blev benyttet af bønderne i Nordby og Stavns til græsning. I 1866 og årene efter blev en stor del af heden tilplantet med Bjergfyr og Østrigsk fyr.I dag dækker plantagen det meste af den oprindelige hede.

Stenene på Maden vidner om, at området aldrig har været opdyrket.

Strandengene - her kaldet Maden, har været afgræsset gennem hundreder af år. I gennem årene er der opstået et helt specielt landskab, hvor der er tuer, lavet af Gule engmyrer, så langt øjet rækker.

Der er ikke adgang til Maden, men området kan fint opleves fra vejen eller fra stien til fjorden sydvest for Maden.

Skarvkolonien i Stavns Fjord har været Danmarks største med helt op til 3500 reder. I de seneste år er antallet faldet lidt.

Stavns Fjord er lavvandet og ren - og med de 9 ubeboede holme et nærmest ideelt yngle- og rasteområde for kystfugle. I den sydlige del af fjorden er der oprettet vildtreservat, og der er forbud mod jagt.

På øen Kyholm nord for fjorden yngler de tre store mågearter: Sølvmåge, Sildemåge og Svartbag sammen med Edderfugle, Grågæs, Havterner og flere arter af vadefugle.

Fjorden benyttes som yngleområde af hundredvis af Edderfugle. Pardannelsen sker i det tidlige forår, hvor fuglene ankommer i stort antal.

Herunder en han i smukkeste farvepragt ...