--- title: "Beskrivelse af projektet" description: "Beskrivelse af projektet" date: "2025-12-15" created: "2025-01-07" --- [Hjem](https://www.samsoe.dk/) [Politik](https://www.samsoe.dk/politik) [Grøn helhedsplan for Samsø](https://www.samsoe.dk/politik/groen-helhedsplan-for-samsoe) [Beskrivelse af projektet](https://www.samsoe.dk/politik/groen-helhedsplan-for-samsoe/beskrivelse-af-projektet) # Beskrivelse af projektet ![luftbillede af Ballen havn fra vandsiden. Hav, strand, havn. Marker i bagrunden og både i vandet.](https://www.samsoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/86897a9f-62ae-444e-0ea8-08dc011e5ce6?width=800) ## Grøn Helhedsplan for Samsø **Med bredinvolvering udarbejder Samsø Kommune sammen med Samsø Energiakademi ogKøbenhavns Universitet en samlet plan for, hvordan bæredygtig anvendelse aføens 114 km^2^ fremmes.** Idéen om en grøn plan for Samsø er først sået i erhvervs- og bosætningsstrategien og er siden spiret i Samsø Erhvervsforum. Dernæst er den vandet og gødet i et samarbejde mellem Samsø Energiakademi, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet og Samsø Kommune, og lige nu vokser den frem af den samske muld. Arbejdet sker i tre trin, der løbet fra august 2024 til udgangen af 2025: - I det første trin bliver der udarbejdet statusanalyser og belysning af udviklingsperspektiver, hvilket munder ud i en rapport. Rapporten vil danne grundlag for det videre arbejde med helhedsplanen og kan samtidig bidrage til datagrundlaget for opdatering af klimahandleplanen. - I det andet trin inddrages eksperter til at give deres perspektiv på Samsø på en række workshops, hvor pointerne samles og bringes med videre i processen. - Som det tredje trin involveres interessenter såsom borgere, lodsejere og erhvervsliv i konkretisering og prioritering. Med afsæt i den samlede proces udarbejdes en helhedsplan, der fremlægges til politisk behandling, hvorefter helhedsplanen integreres i det øvrige planarbejde. Arbejdet er støttet af Realdania som en del af Plan22+, der er en femårig indsats i et samarbejde mellem Plan- og landdistriktsstyrelsen og Realdania. I samarbejdes bevilges midler til at understøtte udvikling af nye metoder og redskaber til at indfri klimamålsætninger i kommunerne gennem fysisk planlægning og et helhedsorienteret fokus i planlægningen. ## Projektbeskrivelse ## Langsigtet Klimafokuseret Planlægning - Helhedsplan for Samsø Udvikling af konkrete fremgangsmåder for en langsigtet klimafokuseret kommunelægning på Samsø udgør det overordnede mål for det her beskrevne projekt. Der fokuseres på både metodeudvikling og planløsninger med udgangspunkt i Samsøs aktuelle situation, herunder arealanvendelse, by- og sommerhusstrukturer samt landskaber i det åbne land. Projektet er organiseret således, at der dels vil indgå en bred vifte af ekspertise udefra, dels vil blive gennemført en samarbejdsdreven planproces, ledet at kommunen og med deltagelse af relevante aktører. Gennem hele projektet vil der blive trukket på Samsøs mangeårige erfaringer med kollektive klimatiltag, ligesom øens klimaplan vil blive integreret i helhedsplanen. Også de mange erfaringer som især Samsøs Energiakademi har ophobet med formidling af bæredygtige energiløsninger vil blive anvendt i de afsluttende aktiviteter og på længere bygget ind i akademiets kursusaktiviteter. ## **Baggrund** Gennem mere end 20 år er Samsøs energiforsyning blevet radikalt lagt om til bæredygtige energiløsninger og intentionen med dette projekt er en yderligere integration af energiforsyning, klimatiltag og kommuneplanlægning. Øens energiplanlægning har givet øen et forspring, som har resulteret i betydelig positiv opmærksomhed. Eksempelvis besøges Energiakademiet årligt af ca. 3000 gæster fra ind- og udland, ligesom det har resulteret i fornyelse af den del af det private erhvervsliv, der beskæftiget med bæredygtige energiløsninger. Endelig har de mange års initiativer bidraget til at opbygge en stærk social kapital på øen, som de senere år har sat aftryk også på andre dele af erhvervslivet, herunder turist- og landbrugserhvervet og mere bredt på øens kulturliv. Efter mange års faldende befolkningstal har Samsø de senere år oplevet fremgang, og på en ø med stor andel ældre er det særligt glædeligt, at der i 2022 var det højeste antal fødsler siden 2008. Kommunen arbejder målrettet med bosætning og har blandt andet etableret en passagerfærgerute til Aarhus, der gør det nemmere at bo på Samsø og arbejde i Aarhus; indsatsen med at tiltrække tilflyttere vil fortsætte i de kommende år, og der er blandt andet fokus på at sikre den rette boligsammensætning. Samsø har en meget varieret natur, hvor de fleste danske naturtyper er repræsenteret og i mange tilfælde af høj kvalitet samt relativt tæt forbundne. Den varierede natur og adgangen hertil er en af grundene til det store antal gæster, der hvert år besøger Samsø og gør turisme til et af øens største erhverv. Fortsat udvikling af Samsøs natur og landskab som destination er afgørende for at forblive attraktive, og den fysiske planlægning sker således også med øje for udvikling af tilgængelighed og arealer til forskellige former for overnatningskapacitet og attraktioner. Samtidig er der et klimaaftryk forbundet med turismen, som f.eks. sommerhuse, der enten anvendes om vinteren, selv om de er dårligt isolerede, eller ikke anvendes, men alligevel holdes opvarmet for at undgå frostskader. Samsøs by mønster og arealanvendelse er betinget af, at det er et øsamfund: ingen større byer og infrastrukturanlæg, et par færgesteder, relativt intakte landsbyer og få klart afgrænsede sommerhusområder. Da der (pt) ikke er bopælspligt er øens andel af fritidsboliger høj og i vækst, hvilket på den ene side giver et højt vedligeholdelses niveau og på den anden side rummer en række udfordringer i forhold til lokalsamfund og det sociale liv. Sommerhuse udgør cirka en tredjedel af øens boliger, og derudover benyttes cirka en tredjedel af øens helårsboliger som fritidshuse, så det i alt er næsten halvdelen af øens boliger, der anvendes som fritidsbolig. Det åbne land er karakteriseret ved en arealanvendelse, der især er domineret af intensive landbrugsområder og større, meget værdifulde naturområder. Landbrugsarealet udgør omkring to tredjedele og naturarealet en femtedel med et vist overlap. Skovandelen er lav sammenlignet med hele landet. De mange forskellige klima-, miljø- og naturtiltag, som fra EU og nationalt er iværksat eller på vej udgør et pres for forandring (herunder øget areal konkurrence), men rummer også muligheder, både for erhvervslivet (især landbrug og turisme) samt natur og landskab. Dette pres (og potentiale) indgår som en vigtig dimension i projektet og det samarbejde, der lægges op til. ## **Procesmæssigetilgange** Det ansøgte projekt vil forløbe over halvandet år med fokus på tre hovedopgaver: statusanalyser, kompetence opbygning og udarbejdelse af helhedsplan. Samsø Kommune vil som projektejer lede processen i samarbejde med Samsø Energiakademi, Samsø Erhvervsforum og Københavns Universitet. Den konkrete organisering er beskrevet i et selvstændig afsnit nedenfor. Processen tilrettelægges i tre trin, der er illustreret herunder og beskrevet nærmere under illustrationen. ![](https://www.samsoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/2167c3bd-a770-4e06-eb27-08dcdd251d52?width=800) ## 1 Herfra og frem – statusanalyser og udviklingsperspektiver Målet med denne del er at etablere et overblik over øens arealressourcer, bebyggelsesmønstre og de eksisterende planer og politikker af relevans for klima og planlægning. Hvilke problemer og udviklingsperspektiver er centrale for den kommende planlægning? Med afsæt i eksisterende databaser og kort materiale gennemføres en analyse af øens arealanvendelse, natur og landskab. Øens landbrugsstruktur undersøges gennem landbrugsstatikken kombineret med ejendomsdata, idet der fokuseres på arealanvendelse, husdyrhold, ejendoms- og bedriftsstruktur, herunder på aktuelle ændringstendenser. Denne analyse suppleres med interviews af landbrug- og skovbrugere med det formål at få deres værdier, interesser, og egne planer med i det samlede billede.  By mønstret beskrives i forhold til fordeling af boliger og boligtyper, erhverv og service, sommerhusområder og anden fritidsbebyggelse, ligesom øens vandforsyning og energiproduktion og –forsyning kortlægges med et fokus på ejerskab, energiforbrug, forsyningssikkerhed og ressourcemæssig cirkularitet, dvs. i forhold til den grundlæggende ’ø-økonomi’. Naturområder og øens landskaber, herunder kulturmiljøer kortlægges og vurderes i forhold til værdier, ændringstendenser samt behov (i bred forstand) for beskyttelse, anvendelse og genopretning. Klimaforandringer (opvarmning, øget nedbør, stigende vandspejl, mere vind og flere ekstremhændelser) analyseres i relation til risici og muligheder for tilpasning, reduktion af klimagasser, vandforsyningssikkerhed og andre tiltag. Eksisterende mål i forhold klima og kommuneplanlægning opsummeres Endelig gives en oversigt over de kommende – sandsynlige og/eller ønskelige forandringer i relation til klima, arealanvendelse og bebyggelse. Fra Bruxelles og Christiansborg træffes der i disse år en række beslutninger, som har store konsekvenser for arealanvendelsen alle steder, også på Samsø. Det handler om nye vedvarende energianlæg, om miljø- og klimaforanstaltninger, om natur og biodiversitet, nye skove, drikkevandsbeskyttelse, friluftsliv og landdistriktsudvikling. Disse tiltag ’oversættes’ til planbehov for Samsø – denne oversættelse uddybes i forhold til bl.a.: - Nye energi-innovative boligformer, - Nye måder at tænke skovplantning og andre måder at lagre kulstof, - Bygningsmaterialer, hjælpestoffer som forbrug af gødning og kemikalier, - Transport og infrastruktur. Det forbrug af ressourcer, vi får i fremtiden, har et CO2 aftryk. Her vil der blive etableret et overblik og beregninger af relevante forandringer i forbrugsmønstrene. Ideen er, at Samsø (yderligere) vil udvikle sig som et levende laboratorium for nye måder at opnå klimarelaterede mål og integrerer disse i planlægningen, herunder iværksætte tiltag, der accelerer CO2-lagring og -reduktion. En ø er i skalering et samfund med stort set alle de forhold, der findes i hele landet. Samtidig har øen sociale ressourcer til at oversætte og anvende de politiske og lovmæssige tiltag, der kommer, både hurtigere og billigere end tilfældet er for regioner i større skala. Analyserne gennemføres af KU og Energiakademiet i samarbejde og præsenteres og diskuteres dels på ekspertbaserede workshops (se næste afsnit) dels på et længere offentligt møde og revideres efterfølgende. ##  2 Udefra og ind – ekstern ekspertise og intern kompetence opbygning Statusanalyserne nævnt ovenfor vil i denne del blive yderligere kvalificeret og rettet mod fremtidige løsninger gennem et antal workshops, hver især målrettet specifikke problemstillinger. Til hver workshop inviteres eksperter udefra, herunder eksperter fra Plan 22’s ekspertgruppe. Opgaven er i samarbejde med projektets partnere at udvikle idéoplæg til planløsninger og projekter. I udgangspunktet påtænkes workshops co-organiseret med relevante foreninger om fire problemstillinger, men flere andre vil kunne komme på tale: - Landbrugets klimaomlægning – arealanvendelse, husdyrhold, omlægning af lavbund, nye beplantninger energiforbrug og –produktion - Klimafokuseret turisme- og erhvervsudvikling – krav til byggeri og ressource anvendelse, fremme af klimavenlige valg, behov for og krav til erhvervsjord - Energiomstilling og CO2reduktion i landsbyer og sommerhusområder – besparelser, omlægning, nye boformer og bygningstyper, kulstoflagring mv. - Fremtidens arealanvendelse – nye natur-, skov- og bioenergiområder, øget areal konkurrence, multifunktionelle løsninger **** Der udarbejdes et syntesenotat baseret på de afholdte workshops, og der afholdes et offentligt møde med udgangspunktet i dette notat og med deltagelse af flere af de eksterne eksperter ##  3 Nedefra og op – mobilisering af interesse og samarbejde Målet med denne del er at udvikle selve helhedsplanen gennem en kombination af workshops og fagprofessionelt planarbejde. På grundlag af de gennemførte analyser og syntesenotatet omtalt ovenfor gennemføres 3-4 workshops samt et seminar med kommunalbestyrelsesmedlemmer. **** Her skal det langsigtede perspektiv omsættes til konkrete tiltag på den kortere bane. Når vi har etableret billedet af, hvordan Samsøs arealanvendelse skal være om ti og tyve år, skal der tages hul på realisering ved at fokusere på, hvad de første tiltag skal være. Modellen herunder illustrerer, hvordan vi på Samsø i processen med at blive Danmarks Vedvarende energi ø er gået fra et dominerende nutidigt system til et udviklende nyt system. I den nye helhedsplan ser vi en mulighed for endnu engang at ændre på det fremherskende regime – ikke for at kritisere, men for at invitere til innovative tanker og ideer, ikke mindst fra borgere og organisationer som medvirker i udviklingsarbejdet. Skal vi løse svære opgaver er det i sin enkelthed vigtigt at se frem, uden at glemme, hvor vi kommer fra uden at være begrænset af de eksisterende måder at gøre tingene på. **Vision og mål** for Samsøs udvikling i et klimaperspektiv vil udgøre en central del af helhedsplanen. Hensigten er at udvikle denne del med afsæt i identificerede problemstillinger og gældende planmål og med bredt ejerskab både indenfor den kommunale forvaltning og blandt private aktører, herunder turist- og landbrugserhvervet, lodsejere, lokalsamfund og ’fritidssamsinger’. **Rumlige sammenhænge ogarealprioriteringer** er overskriften på helhedsplanens anden del, som dels vil handle om natur- og landskabsmæssige helheder og sammenhænge, dels vil omfatte lokalisering og indretningsprincipper for fremtidens VE-anlæg, bolig- og sommerhusudbygning samt andre ’turistanlæg’. Lokalisering af nye skove, økologiske forbindelser samt genoprettede lavbundsarealer og naturområder vil indgå i denne del. **Strategiske projekter** forstået som projekter, der med stor sandsynlig vil kunne bidrage til en klimavenlig udvikling og realiseres indenfor 5-10 år, vil blive prioriteret blandt de mange ideer og forslag, der forventes at fremkomme gennem arbejdet. Endelig vil helhedsplanen rumme et særligt afsnit med konkrete anbefalinger til den kommende kommuneplan. Efter et afsluttende offentligt møde og formel høring forventes helhedsplanen at blive politisk behandlet i kommunalbestyrelsen. Et bredt fungeret ejerskab til helhedsplanen, en helhedsmæssig ramme for kommende initiativer som vil bidrage til øens bæredygtige udvikling, og konkrete, brugbare anbefalinger til den nye kommuneplan er centrale succeskriterier for den samlede proces. Ambitionen er at udvikle en helhedsplan, der kan fungere som et paradigme for klimarigtig planlægning i øsamfund og andre rurale regioner i Danmark ## **Organisering ogformidling** Samsø kommune vil fungere som projektejer og projektet organiseres som et partnerskab mellem kommunen, Samsø Energiakademi og Institut for Geovidenskab og naturressourceforvaltning, Københavns Universitet. ![](https://www.samsoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/73f794ae-996c-4f93-eb11-08dcdd251d52?width=800) Som medværter på de planlagte workshops inddrages blandt andre: - Samsø Erhvervsforum - Samsø Landboforening - Samsø Turist- og Handelsstandsforening - Grønt Råd (rådgivende organ for Samsø Kommune i spørgsmål og emner, der knytter sig til kommunens opgaver med natur- og miljøbeskyttelse, kulturmiljø, formidling og friluftsliv. Rådet medvirker til en bæredygtig udvikling i Samsø Kommune) Resultater af de forskellige analyser og workshops vil løbende blive formidlet via kommunens hjemmeside og sociale medier, og der vil også her blive inviteret til at komme med ideer og forslag. Ved arbejdets afslutning er det intentionen at afholde en konference om Samsøs fremtidige udvikling i et klimaperspektiv ligesom det er planen at udbyde et eller flere kurser om ’Klimarigtig kommuneplanlægning’ i samarbejde med relevante partnere, f.eks. Byplanlaboratoriet, Kommunesamarbejdet i Østjylland m.fl. ~~~~