Kommunens klimaprojekter
Som kommune, har vores aktiviteter som formål at bevare særlige naturtyper, sikre sjældne plante- og dyrearter. Dette gøres i samarbejde med private lodsejere, frivillige og virksomheder.
I Teknik og Miljø i Samsø Kommune bliver der arbejdet på flere projekter for en omstilling til et mere bæredygtigt og cirkulært samfund.
Alle projekter arbejder inden for et cirkulært perspektiv. Det vil sige, at formålet er en kortlægning af de ressourcer, vi har lige ved hånden på Samsø - samt den bedst mulige forvaltning af disse.
Samsø har i mange år været helt i front som producent af vedvarende energi, og er i dag nettoselvforsynende med vedvarende energi - og arbejder mod klimaneutralitet. Tilbage i 1997 blev Samsø endda udnævnt til Danmarks Vedvarende Energi-Ø af Energiministeriet - og ikke uden grund:
- Samsø producerer i dag mere energi, end øens beboere og gæster forbruger.
- En stor del af den energi, vi bruger på Samsø, er fra solceller og vindmøller.
- Mange af kommunens bygninger forsynes med strøm fra solceller.
- De fleste af kommunens køretøjer er elbiler.
- Mange af øens huse og virksomheder opvarmes af fire halm- og flisfyrede fjernvarmeværker.
- Mange samsinger har udskiftet deres oliefyr med varmepumper og pillefyr.
Men alligevel udleder vi, som fødevareproducerende ø, væsentlige klimagasser. Dette kan reduceres - men så længe, vi eksporterer landbrugsvarer til byerne på fastlandet, vil vi udlede klimagasser.
Herudover arbejder øen også aktivt på at tage højde for aktuelle klimatilpasninger. Samsø er omgivet af vand, og i takt med, at klodens temperatur stiger, skal vi som samfund til at takle væsentlige udfordringer med klimatilpasning. Derfor arbejder vi aktivt med at indtænke klimaforandringerne i vores tiltag.
Lokale klimaprojekter
[Tekst på vej]
Samsø Kommune har planlagt et område, hvor et anlæg kan opføres af private.
Det primære formål med at producere biogas på Samsø er at kunne forsyne Samsø Rederis færge, Prinsesse Isabella (Sælvig-Hou), med lokalt produceret energi.
Samtidig kan det blive et vigtigt omdrejningspunkt i Samsø Kommunes planer om at mindske udledningerne fra transportsektoren og landbruget, som anvist i Klimahandlingsplanen (som du kan tilgå foroven i den blå boks).
I fremtiden skal affald ikke længere bare være affald på Samsø.
Ideen med Biosamfund Samsø er, at øens ressourcer skal bruges igen og igen som en del af et stort kredsløb, hvor så lidt som muligt går til spilde.
Landbruget, som klimaindsatsområde, er også det sværeste. Biogas reducerer husdyrenes udslip i stalden. Men dyrkning af afgrøder som kartofler, løg og korn giver også en stor udledning af klimagasser i form af lattergas fra omsætning af kvælstofgødning. Og her er ingen nemme løsninger.
Vi kan fx udlægge landbrugsjord til natur eller plante skov for at reducere udslip mod at kompensere landbruget.
Samsøs landmænd er derfor helt centrale aktører i den grønne omstilling og derfor har vi kørt en række pilot- og demonstrationsforsøg sammen med landmænd.
- Som en del af projekt BARREF etableres der et stenrev på kyststrækningen ved Strandskoven nord for Ballen, i samarbejde med DTU og med støtte fra Velux Fonden.
- [Samsø Spildevand etablerer et forsinkelsesbassin i Tranebjerg Mose]
- [Oprensning af gadekær i Koldby og andre steder, hvilket gavner sjældne dyrearter som grønbroget tudser og salamandre]
- [Oprensning af vandhuller ved Issehoved og Strandbakkevej, som er tilholdssted for sjældne dyrearter som salamandre og grønbroget tudser]
- [Græsningssamarbejde på statens arealer i Nordby Bakker med Naturstyrelsen]
- [Samarbejde med borgerforeningerne i Brundby og Besser om biodiversitetsprojekter i de to landsbyer]
- ...
- Eget dyrehold med cirka 160 får, som bruges til at begrænse opvækst af træer og buske i primært fredede naturområder
- Græsningssamarbejde ved Tranemosen
- Rydning af en gammel kystskrænt ved Rævebakkerne
- Mindre rydninger på Nordby Hede og på Maden ved Hesselholm
- Afbrændinger af revling og gammel lyng på Nordby Hede for at bevare store lyngområder
- Slåning af grøftekanter og vejrabatter én gang årligt i sensommeren (og når slåningen er vigtig for trafiksikkerheden – siden 2022 er det blevet udbredt at undgå såning af efter afskrabning af rabatjord, hvilket medfører en betydelig større variation i urtevegetationen. Vejafdelingen holder øje med, om det giver en øget erosion af jordbunden).
- Såning af insektvenlige blomsterplanter i plantekummer ved Samsø Efterskole.
I 2007 åbnede Samsø Energiakademi som en del af øens satsning på vedvarende energi. Energiakademiet har gennem årene opbygget en unik viden om, hvad der skal til for at skabe forandringer til gavn for os selv, kloden og fremtiden, og akademiet arbejder tæt sammen med Samsø Kommune.
International klimasamarbejde
Samsø Kommune deltager i et Interreg Nordsø-program projekt om hvordan man bæredytigt levetidsforlænger og nedtager vindmøller.
Samsø Kommune har deltaget i projektet SMILE mellem 2017 og 2021 sammen med to andre øsamfund (Madeira i Portuglas og Orkney Øerne i Skotland). SMILE har handlet om at teste teknologi, der kan lagre grøn energi – en såkaldt Smart Grid.
På Samsø blev testen udført på Ballen Havn, hvor der blev etableret solceller på eksisterende tage, samt et stort batteri, der kan lagre overskudsenergien fra solcellerne, og afgive den igen, når solen ikke skinner – eller når efterspørgslen på el er ekstra høj.
Smart Grid kan være en stor hjælp til at forbedre brugen af de naturlige energiressourcer, vi har på Samsø. Dermed et vigtigt instrument i realiseringen af fossilfri ø 2030.
Regionalt og nationalt klimasamarbejde
Samsø Kommune deltog i projektet Coast to Coast Climate Challenge, som var et 6-årigt klimatilpasningsprojekt. Projektet løb fra 1. januar 2017 til 31. december 2022, og blev støttet af EU's LIFE-program med 52 millioner kroner.
På Samsø var projektet centreret omkring håndteringen af vandressourcerne på øen. Blandt andet ved Sørenden, Tranebjerg Mose og Ballen.
Formålet var at etablere institutioner, der kan håndtere og modstå stadig kraftigere regnskyl og stormflod, samt at arbejde med genanvendelsen af vandressourcerne. Det handler om at gøre kommunen robust nok til at kunne stå imod de store klimaforandringer.
Projektet blev ført an af Region Midtjylland med 30 forskellige partnere, heriblandt Samsø Kommune, som alle arbejder for bedre klimatilpasning.
Landbrugsstyrelsens Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har bevilget penge til et demoprojekt på Samso i 2021-24.
GUDP støtter innovative projekter, der fremmer grøn og økonomisk bæredygtighed inden for landbrug, fiskeri, akvakultur og fødevareindustri. Projektet på Samsø skal demonstrere at forskellige biomasse rester kan laves om til til biokul i en pyrolyse (opvarmning uden ilt). Biokul skal afprøves på samske marker.
Det giver kulstof til jorden og er dermed et virkemiddel i Samsøs Klimahandlingsplan.
