---
title: "Søg tilskud til jeres frivillige sociale arbejde"
description: "Ansøgningsfrist den 1. oktober 2026"
date: "2026-08-28"
created: "2026-08-28"
---

# Søg tilskud til jeres frivillige sociale arbejde

Ansøgningsfrist den 1. oktober 2026

[Hjem](https://www.samsoe.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.samsoe.dk/om-kommunen)

                    [Nyheder og presse](https://www.samsoe.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse)

                    [Nyheder](https://www.samsoe.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse/nyheder)

                [Søg tilskud til jeres frivillige sociale arbejde](https://www.samsoe.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse/nyheder/soeg-tilskud-til-jeres-frivillige-sociale-arbejde)

Er du en del af frivilliggruppen bag en social aktivitet på Samsø? Så kan du til og med den 1. oktober 2026 søge om en økonomisk håndsrækning fra Samsø Kommunes pulje til frivilligt socialt arbejde.

Samsø Kommunes overordnede formål med puljen til frivilligt socialt arbejde (også kendt som §18-midler) er at motivere til at udvikle kvaliteten af den frivillige sociale indsats på Samsø.

Samsø Kommune afsætter hvert år en pulje til frivilligt socialt arbejde (jf. serviceloven §18).
§18 midler skal støtte frivilligt socialt arbejde til fordel for borgere på Samsø.

Frivilligt socialt arbejde er en samlet betegnelse for de aktiviteter, som frivillige aktører driver inden for det sociale eller sundhedsmæssige område. En frivillig social indsats er handlinger, der sigter mod at give borgere en øget velfærd.

Det er muligt at søge puljen for såvel foreninger som enkeltpersoner, der udfører frivilligt socialt arbejde til gavn for borgere på Samsø.

[Via linket her finder du ansøgningsskema](https://www.samsoe.dk/borger/kultur-og-fritid/puljer-til-aktiviteter-i-samsoe-kommune/pulje-til-frivilligt-socialt-arbejde), som skal udfyldes og indsendes til: kommune@samsoe.dk[,](mailto:kommune@samsoe.dk)mailto:kommune@samsoe.dkog mærkes i emnefeltet: ”Støtte til frivilligt socialt arbejde (§ 18 midler)”.
 I ansøgningsskemaet er der indarbejdet et skema til brug for at oplyse et budget for de ansøgte midler. Indsendelse af dokumenter via kommunens hovedpostkasse indebærer, at disse sendes som sikker mail.

**Hvis du vil vide mere:**

Yderlige oplysninger kan fås ved henvendelse til Dorthe Elise Svinth, Forvaltningen for Social, Sundhed og Beskæftigelse på mail audoesv@samsoe.dk eller på tlf. 25 20 88 21.

Du kan kontakte Frivilligcenter Samsø, der gerne hjælper med at identificere andre frivillige foreninger eller netværksgrupper, der kunne tænkes at indgå i et fælles projekt: [Frivilligcenter Samsø - SamBiosen](https://www.sambiosen.dk/frivilligcenter-samsoe/).

Du kan herudover få mere viden om §18 puljen samt gode råd til at skrive en ansøgning hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde: [Kommunale § 18-midler til frivilligt socialt arbejde | frivillighed.dk](https://frivillighed.dk/tema/kommunale-ss-18-midler-til-frivilligt-socialt-arbejde).

Her på hjemmesiden kan du også læse administrationsgrundlaget, der er vedtaget af kommunalbestyrelsen i august 2026.
 Administrationsgrundlaget angiver bl.a. efter hvilke kriterier og prioriteter, som ansøgningerne bliver vurderet ud fra.
 Ansøgninger forventes behandlet af Social- og Beskæftigelsesudvalget på mødet den 27. oktober 2026.
