Står du bag en frivilligaktivitet eller et projekt baseret på frivilligt socialt arbejde? Så kan du frem til 15. oktober søge om støtte fra Samsø Kommunes Pulje til frivilligt socialt arbejde.
Samsø Kommunes overordnede formål med Puljen til frivilligt socialt arbejde (også kendt som §18-midler) er at motivere til at udvikle kvaliteten af den frivillige sociale indsats på Samsø. Projekter/aktiviteter, der relaterer sig til nedenstående kriterier, vil blive prioriteret i forbindelse med tildeling af støtte:
- Støtten ydes primært til aktiviteter, der finder sted i Samsø Kommune.
- Aktiviteter, der fremmer og udvikler frivilligt socialt arbejde – gerne i et samarbejde mellem flere frivillige foreninger samt mellem de frivillige foreninger og Samsø Kommune.
- Aktiviteter, der er nyskabende og understøtter relationer og netværk på tværs af målgrupper og aldersgrupper.
- Aktiviteter, der forebygger isolation og ensomhed samt giver borgere med særlige behov nye muligheder.
- Aktiviteter, der er åbne for alle og ikke er begrænset til egne medlemmer i en forening eller lignende.
- Aktiviteter, der er sundhedsfremmende og forebyggende.
Der gives ikke støtte til foreninger med en større likvid formue samt til administration, herunder løn, porto, kontorartikler, telefon og kørsel. Der er mulighed for undtagelser, hvis støtten er en forudsætning for udførslen af det frivillige sociale arbejde.
For at komme i betragtning til puljemidlerne skal du sende din ansøgning senest den 15. oktober 2024. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af den frivillige aktivitet, et budget og eventuelt et årsprogram