Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Søg Samsø Kommunes Sundhedspulje om tilskud

Inden 1. maj 2026

Har du/I gode ideer til at gøre Samsø sundere? Så har Kommunens Sundhedspulje ansøgningsfrist den 1. maj 2026.

Social- og Beskæftigelsesudvalget i Samsø Kommune uddeler årligt midler fra Sundhedspuljen til udviklingen og etableringen af sundhedsfremmende aktiviteter på Samsø.

For at modtage støtte skal en aktivitet bl.a.

  • have et sundhedsfremmende sigte.
  • foregå i Samsø Kommune for Samsø Kommunes borgere.
  • være en sundhedsfremmende og/eller forebyggende indsats, der kan supplere eller udvikle Samsø Kommunes vifte af tilbud på sundhedsområdet (herunder sundhedsfremmende aktiviteter indenfor fysisk og mental sundhed), eller som generelt understøtter Samsø Kommunes Sundhedspolitik og kommunens opgaver i forhold til at skabe gode rammer for sund levevis for borgerne (jf. Sundhedsloven § 119).

Søges der som kommunal institution, lægges der særligt vægt på projekter, hvor der er indtænkt samarbejde med civilsamfundet.

Her kan du læse om de kriterier og prioriteter, der ligger til grund for Social- og Beskæftigelsesudvalgets uddeling af sundhedspuljen.

Du kan søge om tilskud senest 1. maj 2026 ved at udfylde og sende ansøgnings- og budgetskema, som du finder her:

https://www.samsoe.dk/borger/kultur-og-fritid/puljer-til-aktiviteter-i-samsoe-kommune/samsoe-kommunes-sundhedspulje

Efter ansøgningsfristens udløb behandler Samsø Kommunes Social- og Beskæftigelsesudvalg ansøgningen. Ansøgeren får skriftligt svar derefter.

Hold dig orienteret om Samsø Kommune

Samsø Kommune

Søtofte 10
8305 Samsø

Telefon: +45 87 92 22 00
Mail: 

CVR-nr.: 23 79 55 15

Oplever du problemer med hjemmesiden?
Kontakt Samsø Kommunes webmaster
aumifl@samsoe.dk

Genveje til