---
title: "Samsø Kommunes hjemmesygepleje udvider kapaciteten på Sygeplejeklinikken"
description: "1. september 2025"
date: "2025-09-05"
created: "2025-09-05"
---

# Samsø Kommunes hjemmesygepleje udvider kapaciteten på Sygeplejeklinikken

1. september 2025

[Hjem](https://www.samsoe.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.samsoe.dk/om-kommunen)

                    [Nyheder og presse](https://www.samsoe.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse)

                    [Nyheder](https://www.samsoe.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse/nyheder)

                [Samsø Kommunes hjemmesygepleje udvider kapaciteten på Sygeplejeklinikken](https://www.samsoe.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse/nyheder/samsoe-kommunes-hjemmesygepleje-udvider-kapaciteten-paa-sygeplejeklinikken)

Fra den 1. september 2025 udvider Samsø Kommune kapaciteten på vores sygeplejeklinik på Samsø Sundheds- og Akuthus, Sygehusvej 26. Det betyder, at flere borgere fremover kan og vil blive henvist til konsultation i én af de to klinikker.

Ved at komme
i sygeplejeklinikken undgår du at skulle vente på, at hjemmesygeplejen kommer
hjem til dig. Du får også mulighed for at være mere aktiv i din planlægning af
besøg fra hjemmesygeplejen og i din egen behandling. Behovet for
hjemmesygepleje kan derfor godt passe sammen med et evt. liv på arbejdsmarkedet
og et aktivt liv. Det understøtter en rehabiliterende tankegang, der fremmer
din mobilitet, frihed, uafhængighed og livskvalitet.

Jeg er glad for, at vi nu kan udvide kapaciteten på vores sygeplejeklinik. Det er godt, at vi kan understøtte, at borgerne kan forblive så selvhjulpne som overhovedet muligt samt forblive 'herre i eget hus' så længe som overhovedet muligt. Jo længere tid vi kan forblive selvhjulpne, jo bedre livskvalitet. Samtidig er det en fornuftig måde at anvende vores økonomiske og faglige ressourcer på sundhedsområdet.

                Anita Olesen, Formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget

Hjemmesygeplejen
kan kontaktes på telefon 21610303 mellem kl. 07.00-07.30 og kl. 12.00-12.30.
