Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Samsø Kommune blandt landets bedste på ældreområdet

En ny landsdækkende analyse af ældreplejen i alle landets kommuner, lavet af mediet NB-Ældre, placerer Samsø Kommune som nummer 10 ud af de 98 kommuner. Vurderingen er baseret på 18 forskellige parametre, der tilsammen giver et billede af kvaliteten og organiseringen af ældreplejen.

Samsø Kommune klarer sig særligt godt på en række områder. Kommunen har blandt landets laveste antal sygefraværsdage blandt sygeplejersker og SOSU-medarbejdere, og samtidig er Samsø den kommune med den højeste andel af SOSU-personale ansat på fuld tid. Det bidrager til kontinuitet og sammenhæng i borgernes pleje.

Derudover har Samsø en lav andel af hjemmeboende ældre, som bliver indlagt med sygdomme, der kunne være forebygget, og prisen på udbragt mad til ældre ligger blandt de laveste i landet.

Det her er et flot resultat for Samsø og det skyldes først og fremmest dygtige medarbejdere i Samsø Kommune. Når vi kan levere ældrepleje med lavt sygefravær blandt medarbejdere, så handler det om mennesker, der tager ansvar og står sammen. De skaber stabilitet og sammenhængskraft i hverdagen for de ældre, og det er noget, vi som ø-samfund kan være stolte af. En stor tak til alle jer, der gør en forskel for Samsøs ældre.

Borgmester, Marcel Meijer

Der er dog også områder med plads til forbedring. Samsø Kommune har den højeste andel af ikke-uddannet SOSU-personale i landet. Det er en udfordring, som kommunen er opmærksom på. I samarbejde med SOSU Østjylland er der oprettet uddannelsesforløb for ufaglærte medarbejdere, der ønsker at blive SOSU-hjælpere. I 2025 gennemførte syv medarbejdere i Samsø Kommune opkvalificering til SOSU-hjælpere og en til SOSU-assistent. I 2026 er der tilmeldt seks medarbejdere til opkvalificering til SOSU-hjælpere via onlineuddannelse og vi forventer endnu en medarbejder dimitterer som SOSU-assistent.

Hold dig orienteret om Samsø Kommune

Samsø Kommune

Søtofte 10
8305 Samsø

Telefon: +45 87 92 22 00
Mail: 

CVR-nr.: 23 79 55 15

Oplever du problemer med hjemmesiden?
Kontakt Samsø Kommunes webmaster
aumifl@samsoe.dk

Genveje til