---
title: "Samsø Bus udvider den faste køreplan om eftermiddagen"
date: "2026-08-04"
created: "2026-08-04"
---

# Samsø Bus udvider den faste køreplan om eftermiddagen

[Hjem](https://www.samsoe.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.samsoe.dk/om-kommunen)

                    [Nyheder og presse](https://www.samsoe.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse)

                    [Nyheder](https://www.samsoe.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse/nyheder)

                [Samsø Bus udvider den faste køreplan om eftermiddagen](https://www.samsoe.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse/nyheder/samsoe-bus-udvider-den-faste-koereplan-om-eftermiddagen)

Efter sommerferien bliver det endnu nemmere for øens borgere at komme rundt med Samsø Bus.

Fra mandag den 10. august vil skolekørslen også om eftermiddagen blive kørt som en fast rute, ligesom det allerede er tilfældet om morgenen.

Det betyder, at alle borgere får mulighed for at benytte skolebussen gratis på de faste eftermiddagsafgange, ikke kun elever. Med den nye ordning bliver der skabt endnu bedre muligheder for at komme rundt på Samsø, uanset om turen går til indkøb, fritidsaktiviteter, besøg hos familie og venner eller hjem fra arbejde.

For de færgeankomster og -afgange, hvor skolebussen ikke passer med sejlplanen, vil det fortsat være muligt at bestille en telebus som hidtil. Det sikrer, at der fortsat er et fleksibelt transporttilbud til og fra færgen, også uden for skolebussens faste køreplan.

Vi ser frem til at kunne servicere endnu flere borgere om eftermiddagen. Vi håber, at øens borgere vil tage godt imod det nye initiativ og benytte sig af de nye muligheder for gratis transport rundt på øen.

                Carsten Kruse, trafikdirektør

Den faste eftermiddagsrute er en del af Samsø Bus' arbejde med at gøre den kollektive trafik mere tilgængelig og fleksibel for alle, samtidig med at de eksisterende busser udnyttes bedst muligt. Telebusordningen fastholdes som et vigtigt supplement om formiddagen samt når den faste skolebusrute ikke dækker behovet om eftermiddagen.
