---
title: "Overtrædelse af kompetence"
date: "2026-06-19"
created: "2026-06-19"
---

# Overtrædelse af kompetence

[Hjem](https://www.samsoe.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.samsoe.dk/om-kommunen)

                    [Nyheder og presse](https://www.samsoe.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse)

                    [Nyheder](https://www.samsoe.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse/nyheder)

                [Overtrædelse af kompetence](https://www.samsoe.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse/nyheder/overtraedelse-af-kompetence)

En enig kommunalbestyrelse udtaler kritik af kommunalbestyrelsesmedlem Ulla Holm på baggrund af redegørelse.

 På dagsordenen til kommunalbestyrelsesmødet den 16. juni 2026 var en redegørelse vedrørende overtrædelse af kompetence. Kommunalbestyrelsen besluttede på baggrund af redegørelsen at udtale følgende kritik:

*”Kommunalbestyrelsen kritiserer, at Ulla Holm i flere tilfælde har forsøgt at påvirke eller reelt udøve den daglige administrative ledelse, ligesom der er sket indgriben i konkrete personalesager og interne arbejdsgange. Herudover har medlemmet søgt at etablere uformelle kontaktkanaler til medarbejdere, og der er i enkelte tilfælde sket en håndtering af fortrolige oplysninger, som giver anledning til alvorlig tvivl om overholdelsen af tavshedspligten og grundlæggende principper om god forvaltningsskik. Det skal fremhæves, at borgmester og kommunaldirektør gentagne gange har præciseret den politisk-administrative arbejdsdeling, og at medlemmet i flere tilfælde har erkendt konkrete forhold. På trods heraf er handlemønstret fortsat. Kommunalbestyrelsen forventer, at adfærden fremadrettet bringes i overensstemmelse med gældende ret og god forvaltningsskik.*

*Såfremt der på ny sker kompetenceoverskridelser fra kommunalbestyrelsesmedlemmet, pålægges borgmesteren at bringe sagen til fornyet behandling i kommunalbestyrelsen med henblik på skærpede politiske sanktioner”.*

Redegørelsen blev fremlagt som en lukket sag, og kommunalbestyrelsen besluttede, at forvaltningen skulle udarbejde en udgave af det juridiske notat, der kunne offentliggøres.[Dette notat findes her. (Åbner ny fane).](https://www.samsoe.dk/p/Whistleblowerordning/Anonymiseret-udgave-af-notat-om-kommunalbestyrelsesmedlems-ageren.pdf " Dette notat findes her. (Åbner ny fane).")
