Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til den fremtidige anvendelse af den tomme skolebygning ’Den Gamle Realskole’. I den forbindelse inviteres potentielle brugere til at bidrage med deres ønsker og behov
'Den Gamle Realskole' står tom. Følgende lokaler kan benyttes til aktiviteter: To klasselokaler i stueetagen på henholdsvis 48 kvadratmeter hver samt to klasseværelser på første sal på 32 kvadratmeter hver.
I Samsø Kommune arbejder vi ud fra princippet om kloge kvadratmeter, hvilket betyder, at kommunale lokaler som udgangspunkt skal udnyttes optimalt og gerne deles mellem flere brugere. Hvis der er interesse for at benytte lokaler i ’Den Gamle Realskole’, gøres der derfor opmærksom på, at lokalerne, som udgangspunkt, vil kunne anvendes af flere aktører og deles i de tidsrum, hvor de ikke er i brug.
Det er vigtigt at understrege, at Kommunalbestyrelsen endnu ikke har truffet endelig beslutning om bygningens fremtidige anvendelse, og at der heller ikke er afsat midler til drift. Formålet med denne høring er derfor at få indblik i konkrete behov og ønsker, som kan danne grundlag for den videre politiske behandling.
Høringsfrist: Torsdag d. 13. november 2025.
Find høringsformularen og afgiv dit høringssvar her.