Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Hvorfor sender Vurderingsstyrelsen reguleringer for 2021, 2022 og 2023 vedrørende grundskyld?

I Samsø Kommune er 306 ejendomme omfattet af reguleringen.

I weekenden den 15.-17. august sendte Vurderingsstyrelsen endnu en omgang reguleringer ud til boligejere i forbindelse med de nye ejendomsvurderinger.

I Samsø Kommune er 306 ejendomme omfattet af reguleringen.
Reguleringen er blevet sendt ud via den tidligere ejendomsskattebillet med Samsø Kommune som afsender.

De nye ejendomsvurderinger betyder, at der er sket en ændring i det skattegrundlag, som din grundskyld bliver beregnet ud fra.

Da de nye vurderinger først er blevet færdige og sendt ud nu, har kommunerne i mellemtiden opkrævet grundskyld på baggrund af de gamle og midlertidige vurderinger.
Det betyder, at du som boligejer enten har betalt for meget eller for lidt for de tidligere år. For at sikre, at alle betaler det rigtige beløb i grundskyld, regulerer Vurderingsstyrelsen derfor tilbage i tid – 2021, 2022 og 2023.

Hvis du har betalt for meget: Du får penge tilbage
Hvis du har betalt for lidt: Du skal indbetale forskellen. Dette sker automatisk via PBS eller ved modtagelse af girokort.

Der er også nogle tilfælde, hvor man som boligejer ej har betalt for meget eller for lidt. Her modtager man stadigvæk en regulering via de tidligere ejendomsskatterbilletter. Dette vil være en information om, at ens ejendom har været igennem reguleringsprocessen.

Spørgsmål til sendes på mail til: ejendomme@samsoe.dk eller på telefon: 87922200 i kommunens telefontid som er mandag til torsdag 09-12 og igen fra 13-15.

Hold dig orienteret om Samsø Kommune

Samsø Kommune

Søtofte 10
8305 Samsø

Telefon: +45 87 92 22 00
Mail: 

CVR-nr.: 23 79 55 15

Oplever du problemer med hjemmesiden?
Kontakt Samsø Kommunes webmaster
aumifl@samsoe.dk

Genveje til