---
title: "Fællessange ved Dannebrogs afsejling"
description: "Den 28. august 2025"
date: "2025-08-20"
created: "2025-08-15"
---

# Fællessange ved Dannebrogs afsejling

Den 28. august 2025

[Hjem](https://www.samsoe.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.samsoe.dk/om-kommunen)

                    [Nyheder og presse](https://www.samsoe.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse)

                    [Nyheder](https://www.samsoe.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse/nyheder)

                [Fællessange ved Dannebrogs afsejling](https://www.samsoe.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse/nyheder/faellessange-ved-dannebrogs-afsejling)

Danske og samske toner skal sende Kongeparret godt afsted, når der er fællessang på Kolby Kaas Havn den 28. august ved kongeskibets afsejling.

Som afslutning på D.M.
Kongens og Dronningens besøg på Samsø den 28. august inviteres alle til at møde
op på Kolby Kaas Havn og deltage i fællessang. Kongeskibet Dannebrog sejler fra
Samsø ved 21-tiden, og her vil der være fællessang.

Når Kongeskibet Dannebrog
sejler fra Kolby Kaas, vil tre fællessange blive sunget: ’I Danmark er jeg
født’ skrevet af H.C. Andersen, ’Der ligger en ø i det klare hav’ skrevet af
Thorkild Bjørnvig og ’Danmark nu blunder den lyse nat’ skrevet af Thøger Larsen.

Fællessangene er valgt ved,
at alle har kunnet foreslå sange, hvorefter de 18 foreslåede sange har været
til afstemning, hvor alle igen kunne være med. De tre valgte sange har i den
afstemning opnået flest stemmer.

Der er udarbejdet et hæfte
med de tre fællessange. I hæftet er også programmet for Kongeparrets besøg på
Samsø, og der er billeder fra tidligere kongelige besøg på Samsø, som Slægts-
og Lokalhistorisk Forening Samsø har fundet og stillet til rådighed.

Der vil være både forsanger
og akkompagnement ved fællessangen den 28. august. Oplevelsen bliver dog
allerbedst, hvis mange møder op. Endnu bedre bliver det, hvis flere har øvet
sangene inden, så der kan synges med på ’I grønne øer, mit hjertes hjem
hernede!’ og ’sol over grønne sletter, lykke og lyse nætter’.

Hæftet kan ses digitalt eller købes hos VisitSamsø på Anton Rosens Plads i turistinformationens åbningstid fra fredag den 22. august.

[Se hæftet her (åbner ny fane).](https://online.fliphtml5.com/wpbmy/pbmt/#p=1 "Se sanghæftet her (åbner ny fane).")
