Molslinjen udfører for tiden en omfattende ombygning af Ballen Færgehavn, så den bliver klar til den nye el-færge i 2025.
Entreprenøren er Munck Havne og Anlæg og der forventes en færdiggørelse af færgehavnen inden udgangen af 1. kvartal 2025.
Samsø Kommune skal i samme periode have repareret det nordlige molehoved og udfører mindre vedligeholdelsesopgaver på terminalbygningen.
Bevar afstanden for en sikkerheds skyld
Selvom vi er mange, som er spændte på, hvordan færgehavnen kommer til at se ud, opfordrer Munck Havne og Anlæg til, at man for sikkerhedens skyld husker, at man ikke må opholde sig på havneområdet uden tilladelse, da hele området er en aktiv byggeplads.
Det betyder, at der gælder sikkerhedsregler og at adgangen er begrænset til personer, der arbejder på projektet. Det er vigtigt for din og andres sikkerhed, da der kan være tunge maskiner, udgravninger og andre potentielle risici i området.
Har du behov for at komme hen til slæbestedet så kontakt Kommunale Havne på tlf. 86 59 12 03 eller mail: havne@samsoe.dk
For nærmere information kan du kontakte:
Molslinjen: Project Manager Steffen Maagaard Jensen, tlf. 20 19 63 46
Samsø Kommune: Forvaltningschef Lars Skovgaard, tlf. 40 80 66 70