Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Aktiv Seniordag

I SamBiosen

Samsø Kommune åbner onsdag den 29. oktober klokken 09.30-13.30 dørene for Aktiv Seniordag i SamBiosen. Aktiv Seniordag er et kommunalt arrangement målrettet til dig, som er senior på øen, særligt i alderen 70+. På dagen kan du høre mere om nogle af de mange seniorrettede tilbud, som findes på Samsø.

Samsø Kommune har besluttet at gentage succesen fra sidste år, og ønsker med dagen at kunne inspirere til, hvordan vi kan opretholde et godt og aktivt liv - hele livet. Dagen indeholder både faglige og festlige indslag, og vi afslutter med en fælle frokost fra Samsø Køkken, der også i hverdagen leverer mad til mange af Samsøs ældre borgere.

I år kommer Østjyllands Politi og holder et oplæg om, hvordan vi bedst undgår svindel på de digitale platforme.

Det er et emne, som er meget aktuelt, da en undersøgelse fra Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd desværre viser, at flere typer af it-kriminalitet er i kraftig vækst. Ofrene bliver ofte snydt ved handel på nettet, udsat for misbrug af deres betalingskort eller kontaktet af svindlere, der narrer dem til at overføre penge.

Derfor er vi meget glade for, at Østjyllands Politi deltager på dagen, og kan gøre os klogere på, hvordan vi bedst undgår digital svindel.

Du kan åbne programmet her.

Tilmelding: Nødvendig pga. spisning.

Tilmeld dig ved at benytte dette link: www.samsoe.dk/tilmelding. Du kan også ringe til kommunen i åbningstiden på tlf. 8792 2200.

Der er frist for tilmelding fredag den 24. oktober, men tilmelding kan lukke før, da det er begrænset plads i SamBiosen.

Hold dig orienteret om Samsø Kommune

Samsø Kommune

Søtofte 10
8305 Samsø

Telefon: +45 87 92 22 00
Mail: 

CVR-nr.: 23 79 55 15

Oplever du problemer med hjemmesiden?
Kontakt Samsø Kommunes webmaster
aumifl@samsoe.dk

Genveje til