Tirsdag den 24. oktober kl. 19-20.30 inviterer Erhvervs- og Bosætningsudvalget til møde om årets høst, herunder de tørkeudfordringer som vi stod overfor først på sommeren.
Sommeren var solrig og så tør, at der var afbrændingsforbud henover Skt. Hans. Det gav udfordringer med at sikre tilstrækkeligt vand til afgrøderne. Siden kom der en meget regnfuld periode og sågar en sommerstorm. Vejret udfordrede på flere måder årets høst.
Erhvervs- og Bosætningsudvalget inviterer til et møde, hvor vi sammen kan drøfte årets høst. Formålet er at gøre status og drøfte, om der er tiltag, vi sammen kan gøre for at imødekomme eventuelle udfordringer.
Program for mødet
19.00 |
Velkomst ved Kjeld Bønkel, Formand for Erhvervs- og Bosætningsudvalget
|
19.05 |
Status på vandforsyning ved Stine Elmholt Andersen og Peter Thastum, Aarhus Kommune
Oplæg om muligheder og barrierer for at sikre vandforsyning, når der er en tørkeperiode som den i forsommeren 2023, herefter mulighed for spørgsmål
|
19.45 |
Årets og fremtidens høst
Drøftelse af status på dette års høst og af mulige fælles tiltag for at sikre fremtidens høst
|
20.30 |
Tak for i aften
|
Alle er velkomne til mødet, og der er ingen tilmelding.
Mødet er tirsdag den 24. oktober kl. 19-20.30 i kantinen på Rådhuset.