Indledning

Samsø naturskole ligger omgivet af en masse spændende og smuk natur. Her findes bl.a. Stavns Fjord, et fjordlandsskab ulig noget andet på grund af dets runde from og de mange holme, som giver landskabet et helt bestemt udtryk. Stavns fjord er det fortrukne ynglested for mange fuglearter, og der findes spor fra både jægerstenalderen, bronzealderen og jernalderen.  

I kan læse meget mere om området omkring naturskolen nedenfor.  


Stavns Fjord blev fredet i 1981. Fredningen har 4 formål: 
 
  1. at sikre muligheder for naturhistorisk og kulturhistorisk forskning
  2. at sikre gode yngle- og rasteområder for fugle
  3. at sikre fjordlandskabet
  4. at sikre offentligheden mulighed for at opleve landskabet
     
Det betyder, at der er nogle regler for, hvad man må og ikke må i fjorden. Det er f.eks. forbudt at gå i land på øerne i fjorden. Den eneste undtagelse er øen "Sværm", der kun er lukket i den periode, hvor fuglene yngler. 
 
Man må derfor gerne vade ud til Sværm før 1. april og efter 15. juli. Samme regel gælder for Besser Rev. Der er forbud mod dykning og brædtsejlads i hele fjorden, og forbud mod sejlads med højere hastighed end 5 knob. 
 
Men der er også mange gode muligheder for at opleve og bruge fjordområdet. 
 
Man må sejle og fiske i fjorden, og i en del af fjorden må man også drive jagt. 
 
Herunder nævnes steder, hvor man året rundt kan opleve fjordlandskabet og fuglene: 
 
  • Grønhoved ved Samsø Naturskole nær Langør havn 
  • Gammelholm syd for Stavns 
  • Fra Stavns er der en vandresti langs fjorden op til Hesselholm 
  • Dæmningen ved Besser Made nord for Besser 
  • Foden af Besser Rev. 


Stavns Fjord-området er et værdifuldt natur-og kulturlandskab. Flere af holmene har aldrig været under plov, og både overdrev og strandenge har været græsset i århundreder. Disse rummer et rigt plante- og dyreliv. På strandengene findes sjældne arter, som bl.a. Lav hindebæger, Stilkløs kilebæger og Stilket kilebæger. 

Hvor der er tuer af Gul engmyre, er der ofte en helt speciel vegetation. Det skyldes, at jordbunden på toppen af tuerne er mere løs, varm og tør end på den øvrige del af strandengen. Tuer af Gul engmyre finder man kun i områder, der har været konstant græssede i årtier. 

Strandengene ved Stavns Fjord udgør et større areal. Strandenge og overdrev er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 og dermed beskyttet mod ændringer i deres tilstand. 

Loven giver dog ikke beskyttelse mod tilgroning, så derfor er det vigtigt at den græsning, der har foregået i århundreder, fortsætter. Kun på denne måde, kan man bevare strandengene og overdrevene. 


Der er store arkæologiske interesser i Stavns Fjord-området. De ældste fund i form af jægerredskaber er dateret til Maglemosekulturen (9.000 - 6.800 f. Kr.) 

Der er gjort mange fund fra jægerstenalderens slutning, Ertebøllekulturen (5.400- 4.100 f. Kr.), hvor de første bosættelser i området fandt sted. Derudover er der spor fra bondestenalder, bronzealder og jernalder. 

På det smalle stykke land, der forbinder Nordøen og Sydøen, ligger den fredede Kanhavekanal, som er dateret til år 726, d.v.s. slutningen af yngre germansk jernalder, kort før vikingetidens begyndelse. På det tidspunkt må vandstanden have været en del højere end i dag, så man via kanalen har kunnet flytte skibe fra Stavns Fjord direkte ud i Sælvig Bugt. Kanalen spillede formentlig en stor strategisk rolle, idet man nemt og hurtigt har kunnet kontrollere sejladsen i de omgivende farvande. Allerede i vikingetiden spillede Stavns Fjord en stor rolle i kraft af de gode naturhavne. 

Kystskanser ved indsejlingen til Stavns Fjord

Under Englandskrigen fra 1801-14 var Samsø og især Stavns Fjord et knudepunkt i søkrigen på grund af sin strategiske beliggenhed i farvandet mellem Jylland og Sjælland. Der blev bygget skanser på Lilleøre, nordspidsen af Besser Rev og på Kyholm. Formålet var at beskytte Langør Havn, der senere blev hjemsted for kanonbåde og kanonjoller. Skansevoldene på Lilleøre, Besser Rev og Kyholm er stadig velbevarede.