Respektkampagne om alkoholrådgivning

Fra 11 januar kører Alkohol & Samfund og Trygfonden en respektkampagne. En kampagne der kører under sloganet: Giv respekt til alle dem, der gør noget ved deres problemer med alkohol

Samsø Kommune støtter op om Respektkampagnen, der kører fra den 11. januar til den 1. marts.

Kampagnen sætter fokus på den respekt det giver, når man vælger at melde sig til alkoholrådgivning. Alkoholproblemer er aldrig blot ens eget problem. Det går ud over både børn, ægtefælle mm. Derfor viser kampagnen, hvordan valget om at opsøge behandling er et valg, der i positiv forstand også går ud over pårørende.

Den professionelle alkoholbehandling hos kommunen er gratis og kan komme i mange former. Det kan være samtaler, terapi, familiebehandling mm. Der kan laves et skræddersyet forløb, som passer til hver enkelt person, og det er også muligt at være anonym.

Du kan læse mere om kampagnen og få gode råd og tips på www.hope.dk

Husk, du er ikke alene. Uanset om du drikker for meget eller er pårørende til en, der drikker, er der mange i samme situation som dig.

Har du spørgsmål eller ønsker du at komme i kontakt med alkoholbehandlingen i Samsø Kommune, kan du ringe på telefon: 51 57 54 55 og aftale en tid.

Læs mere om Samsø Kommunes Alkoholrådgivning

Læs Samsø Kommunes folder om alkoholbehandling