Samsø Kommune har fået ny forvaltningschef

Forvaltningen for Social-, Sundhed og Beskæftigelse har fået ny chef.

Samsø Kommune har ansat Dorthe Lykke Jensen i stillingen som forvaltningschef for Social-, Sundhed og Beskæftigelse. Dorthe Lykke, kaldet Lykke, kommer fra en stilling som koncernchef i Faaborg-Midtfyn Kommune, og har 22 års kommunal ledelseserfaring, og har arbejdet med en række forskellige områder inden for både social-, sundheds-, og beskæftigelsesområdet.

Lykke Jensen har rødder på Samsø, og har de seneste år været fritidssamsing med planer om at flytte til Samsø. Lykke starter i stillingen pr. 1. marts.