
Forslag til kommuneplantillæg nr. 6 og lokalplan nr. 89 med tilhørende miljøvurdering er nu offentliggjort og i høring frem til den 28. december 2020. Planforslagene har til formål at muliggøre etablering af solcelleanlæg ved Bisgaard.
Kommunalbestyrelsen i Samsø Kommune besluttede den 25. august 2020 at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 6 og lokalplan nr. 89 med tilhørende miljøvurdering i offentlig høring i minimum 12 uger.
Planforslagene har til formål at muliggøre etablering af et solcelleanlæg med en udbredelse på 64 hektar. I løbet af foråret har bygherre arbejdet intensivt på den påkrævede miljøkonsekvensrapport. Rapporten skal belyse de mulige miljømæssige konsekvenser for området ved etablering af anlægget.
Planforslagene er i høring fra den 5. oktober til den 28. december 2020. I samme periode har Aarhus Kommune miljøkonsekvensrapporten og udkast til VVM-tilladelse i høring. Se mere om rapporten og tilladelsen hos Aarhus Kommune.
Myndighedsrollen er delt mellem Samsø Kommune og Aarhus Kommune. I henhold til Lov om forpligtende kommunale samarbejder varetager Aarhus Kommune således myndighedsopgaverne i forbindelse med miljøvurdering af projekter (VVM) på Samsø, hvor myndighedsopgaver efter Planloven varetages af Samsø Kommune.
Orienter dig om planforslagene og send dit høringssvar
Du finder planforslagene her:
Kommuneplantillæg nr. 6 med tilhørende miljørapport
Lokalplan nr. 89 med tilhørende miljørapport
De ovennævnte planudkast er i høring fra den 5. oktober til den 28. december 2020.
Hvis du vil indsende et høringssvar vedrørende det offentliggjorte materiale, kan du gøre det inden for ovennævnte høringsperiode til kommune@samsoe.dk eller per post til Samsø Kommune, Søtofte 10, 8305 Samsø.
En ny dato for et borgermøde vil blive meldt ud som nyhed på Samsø Kommunes hjemmeside, på kommunens facebookside samt i Samsø Posten.