
Situationen i Ukraine berører os alle; det er urovækkende at være vidne til krig i Europa. Vi følger med på afstand, når familier forlader deres hjem for at søge sikkerhed, og det vil betyde, at et stort antal ukrainere får behov for et nyt hjem.
Det er Udlændigestyrelsen, der er ansvarlig for indkvartering af flytninge i Danmark. Udlændigestyrelsen har allerede rakt hånden ud til kommunerne med en forespørgsel på egnede ejendomme.
Har vi mulighed for at hjælpe på Samsø? Hvis du har et vist antal senge, der kan benyttes til indkvartering af ukrainske flygtninge, så hører vi meget gerne fra dig.
Du kan kontakte Sekretariatschef Kirsten Brusgård på aukb@samsoe.dk eller telefon 60911515.