
Sidste år startede Samsø Kommune en dialog med et par forsøgsvirksomheder og renovatøren for at være bedst muligt klædt på, når de nye nationale regler for erhvervsaffaldssortering trådte i kraft i 2023.
Formålet med dialogen var at finde praktiske sorteringsløsninger for øens erhvervsliv og spørgsmål som
- hvilke fraktioner skal der sorteres i?
- skal der nye containere til?
- hvor må vi stille containerne?
- hvad kan man få hentet ved virksomheden?
- kan man stadig bruge genbrugsøerne?
- må man stadig køre på Harpesdal?
- hvad koster det?
er blevet stillet og diskuteret. Erfaringerne herfra er blevet brugt som grundlag for det videre forløb.
For at hjælpe det Samske erhvervsliv med implementeringen af de nye krav gøres der fra Samsø kommunes side følgende:
- Udsendelse af informationsbrev i e-boks til de virksomheder, der anses at have størst behov for tilpasninger.
- Mere specifik information er tilgængelig via opdateret materiale på https://www.samsoe.dk/borger/affald-og-genbrug/erhvervsaffald
- Aktiv kontakt til de af jer, vi skønner, har behov for et møde hos jer for at finde den rette løsning. Dette vil ske via kommunens affaldskonsulent, Mark Fnuggi Matthisen
- Assistance via telefon – ring til Mark Fnuggi Matthisen på 30105543 eller Mette Philkjær på 30105541 for afklaring af jeres spørgsmål. Her kan I også booke et fysisk møde, hvis I har brug for det.
Selvom de nye nationale retningslinjer trådte i kraft per 1. januar i år, har vi på Samsø sat 3. april som den dato, hvor de samske virksomheder skal opfylde de nye krav. Der er således godt to måneder til at få gjort sig bekendt med de nye krav og implementere ændringerne i ens virksomhed.
Vi håber at de samske virksomheder vil benytte den ekspertise vi sidder med på affaldsområdet og det er vores håb, at I, der har virksomhed på øen, vil opleve overgangen til de nye regler så smertefri som mulig.