
Det er positivt, at der søndag var under 20 nysmittede med Covid-19 på Samsø inden for den seneste uge, men udviklingen følges tæt, da tendensen i resten af landet viser, at smitteudbrud i daginstitutioner og skoler kan udvikle sig hurtigt.
Efter en periode med høje smittetal med helt op til 40 nysmittede personer på en uge, går det igen den rigtige retning med dalende smittetal. Over hele landet ses der smitteudbrud i landets daginstitutioner og på grundskoler, og derfor følger vi også nøje udviklingen her på Samsø. Af gode grunde vides det ikke, om Samsø kommer til at gå fri af smitteudbruddene, eller om de blot vil vise sig med forsinkelse. Lige nu er der smittetilfælde i både dagtilbuddene og på skoleområdet.
Vi kan glæde os over, at genåbningen af dele af samfundet betyder, at Samsø Bio, Samsø Museum og en lang række fritidstilbud på Samsø er åbnet op igen. Lad os alle fortsat følge retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen, så de forhåbentlig kan forblive åbne.
Læs om dem her.