Den dag Samsø kaldte

En tidlig efterårsdag stod Aya Bruun og Jeppe Ustrup Hermann af færgen på Samsø. Den dag kunne de høre Samsø kalde, og nu kan de ikke finde hjem andre steder end på øen midt i Kattegat.  

”Kan du mærke det?” Aya og Jeppe kiggede på hinanden, da de kørte af færgen på Samsø en efterårsdag i 2017. Det kunne de begge to. Mærke at det var her, de skulle være. To måneder senere sad de på færgen igen. Nu med et flyttelæs, nyt arbejde og retning mod Nordby, hvor de havde sat deres underskrifter på skødet til en fredet, gammel skippergård.

”Vi er sådan nogle typer, hvor der ikke er så langt fra tanke til handling. Så da vi havde fundet huset, måtte vi jo finde ud af, hvordan vi fik skabt os et liv på øen”, siger Jeppe, der arbejder som økonomikonsulent i Samsø Kommune.

Inden Jeppe og Aya flyttede til Samsø, havde de begge skruet ned for blusset i deres arbejde. Det var noget, der for dem begge to, gav tid til at tænke efter og tid til at mærke efter.

”Livet på Samsø er mindre stressende. Jeg arbejder fuldtid, men det er noget andet på Samsø. Her er masser af ambitioner, men det hele er mere menneskeligt”, siger Aya, der arbejder som pædagog på Samsø Bo- og Aktivitetscenter, et bosted for voksne udviklingshæmmede.

Eftermiddagssolen falder ind på gulvet i det lavloftede stuehus på skippergården, der blev bygget i 1600-tallet, og som i mange generationer har været ejet af den samme familie. Den stråtækte bindingsværksgård i fire længer er fredet. Derfor tager istandsættelsen tid og tålmodighed – det eneste Aya og Jeppe indtil videre har kunne gøre indenfor, er at flytte deres møbler ind, og hænge ting op på de søm, der allerede var sat i væggen. Lige nu er det kun Aya og Jeppe, der bor på den gamle skippergård, men med tiden skal de dele pladsen med andre, når de slår dørene op til det refugium, de drømmer om at skabe. ØRO Refugium, som de allerede har døbt det. Et socialt-økonomisk bæredygtigt refugium på toppen af Samsø.

”At rejse til Samsø er en retræte i sig selv. Allerede på færgen sættes tempoet ned helt af sig selv, og der sker noget betagende, når man møder øens langsommelighed. Der er intet man skal nå – man skal bare være” siger Jeppe.

Det var den følelse, der ramte Aya og Jeppe den efterårsdag i 2017. En følelse, de gerne vil give videre til andre på deres refugium.

 

Med naturen inde under huden

Øens langsommelighed er en følelse, Jeppe og Aya gerne vil give videre til dem, der besøger deres refugie, men også nærheden til naturen er vigtig for dem begge. Og vigtig at give videre, da natur kan virke afstressende i sig selv, og har fået en helt ny rolle for dem begge.

”Skiftet mellem årstiderne er helt fantastisk, og jeg bliver meget gladere for sommeren, for mennesker og liv, når det kommer efter en stille vinter”, siger Aya, som hver dag oplever naturen og hver dag oplever noget nyt i den.

”Der er så mange former for natur her, som er smuk på hver sin måde. Det får mig til at føle mig meget taknemlig over, at være havnet netop her”, siger Jeppe.

Om sommeren blomstrer hele Samsø på mange forskellige måder, men om vinteren bliver her mere stille, ligesom der også bliver længere mellem menneskerne. Til tider kan man få fornemmelsen af, at hele øen er gået i hi. Noget Jeppe og Aya mærkede med det samme, da de flyttede til Samsø i november måned og blusset på øen og i Nordby var skruet helt ned. For dem var det en ny følelse – nu er det en helt fast del af deres ø-liv.

 

Drømmenes legeplads

Skippergården i Nordby emmer af historie, og bygningerne, der har været vidne til nærmest et halvt årtusinde er, ifølge Jeppe, bæredygtigt byggeri, som bør bevares i fremtiden. Restaureringen er med til at sikre ejendommen i fremtiden, og måske give gården et helt årtusinde på samvittigheden.

En bæredygtighed, som de forsøger at få til at leve videre i deres restaurering af stedet, og på den måde måske give gården et helt årtusind på samvittigheden.

”At restaurere og arbejde med det her sted med et formål, der ikke handler om os selv, giver så meget mening for mig. Det er en drøm, der går i opfyldelse for mig.” siger Jeppe.  

Drømme kan man finde overalt på Samsø, og måske i højere grad her end andre steder i Danmark? Drømme om natur, om at gøre noget andet, om at leve af sin passion. Det er noget, man kan mærke, mener Aya, som hele tiden bliver inspireret af mennesker hun møder.  

”Folk gør sig virkelig umage herovre, og det kan mærkes. Det handler mere om at møde andre mennesker og give dem en god oplevelse, fremfor at tjene mange penge og lave en stor forretning”, siger Aya. 

”Der er noget autenticitet og passion, og folk gør det, de virkelig tror på. Det får mig til at føle mig privilegeret over at være lige her”, supplerer Jeppe.

”Jeg bliver lidt gladere for Samsø hver eneste dag. Mens vi stadig boede i Aarhus, var jeg overbevist om, at jeg kunne finde hjem mange steder. Nu kan jeg ikke bo andre steder end Nordby”, siger Aya.