Børneliv i børnehøjde

Der findes 11 hjemmedagplejere og to stordagplejer på Samsø. Fælles for dem er, at der er plads til et børneliv i børnehøjde. 

Ude på Onsbjerg Hovedgade kommer en traktor kørende forbi. Børnene i haven opfanger lyden med det samme, og løber over til havelågen for at nå at se traktoren. 

”Det er en meget populær lyd, traktorer der kommer kørende forbi” griner børnenes dagplejer, Lene. 

Hun sidder på kanten af sandkassen i haven ved huset i Onsbjerg, hvor hun de sidste 12 år har arbejdet som dagplejer. På den måde har hun lært en god del af øens børn at kende. Inden hun slog sig ned som dagplejer, arbejde hun i Samsøs kommunale børnehave, Rumlepotten. En sygemelding hos en dagplejer fik hende til at skifte livet i børnehaven ud med livet i som dagplejer.

”Det giver en helt anden ro til at være sammen med børnene, og jeg kan følge dem hele dagen, fra de bliver afleveret til de bliver hentet igen. Det kan jeg godt lide. At passe andre folks børn er jo en kæmpe tillidssag” siger Lene. 

I dagplejen er der ikke to dage, der er ens. Ofte putter Lene børnene i christianiacyklen og kører på legepladsen i Tranebjerg, hvor de mødes med børn fra andre dagplejer. Andre dage tager de til stranden, som ligger tæt på hjemmet i Onsbjerg. Vinteren igennem er de i fælles legestue hos stordagplejen i Onsbjerg. På den måde lærer børnene hinanden at kende, inden de skal starte i børnehave. 

De tre børn har fundet vej tilbage til sandkassen, hvor de ivrigt er begyndt at bage kager ud af sand. Kager, som de allesammen vil have Lene til at smage på. 

Stor dagpleje og stor børneflok

I stordagplejen i Tranebjerg er der usædvanligt stille. Dagplejerne Karla, Helle og Kirsten er i gang med deres frokost. På nær et enkelt barn, ligger børnene i deres barnevogne og sover på skyggepletter i haven. 

”Jeg tror varmen kan gøre det svært for nogle af dem at sove”, siger Helle, mens hun finder blåbær frem til Henry, der ikke har givet efter for middagsluren. 

Stordagplejen i Tranebjerg er den ene af to stordagplejer på Samsø, der begge har eksisteret siden november 2018. De sidste års stigning i børnetallet gjorde, at der pludselig var for få pasningsmuligheder for øens yngste. Derfor blev storedagplejerne oprettet, og fungerer i dag som en mellemting mellem en vuggestue og en almindelig dagpleje. 

Tempoet er lavere end i en vuggestue – det skyldes især den gode normering med tre voksne til 10 børn. Er en dagplejer syg eller fraværende en dag, er der stadig to voksne til børnene. 
”Så skal børnene ikke et nyt sted hen, og vi har stadig god tid til at være sammen med dem”, fortæller Kirsten. 


Job med krammegaranti

”I dagplejen på Samsø er der en omsorg og en tryghed, som jeg ikke har oplevet andre steder”, fortæller Lea, der har en datter på 20 måneder i stordagplejen i Onsbjerg. 

At der er god tid til børnene, er også noget, dagplejerne i stordagplejen i Tranebjerg sætter stor pris på. 

”Vi har tid til at hygge med børnene og til at følge dem hele dagen” fortæller Kirsten. Hun sidder med Henry på skødet, der er i fuld gang med at vise, at han kan sige blåbær og jordbær. 

”Det har vi øvet meget på det seneste” siger Kirsten og griner.  

I Onsbjerg er interessen for kager af sand forsvundet. Lenes tre dagplejebørn har i stedet fundet hver deres lille traktor at køre rundt på i den store have. Hen over sommeren har haven været fyldt med børn fra de andre dagplejer, der har skiftes til at være på havebesøg hos hinanden. Det er ikke bare hyggeligt for børnene, men også for hjemmedagplejerne, der i det daglige ikke har nogle direkte kolleger som i stordagplejen.

Johanne, som har en søn på to år i en dagpleje i Tranebjerg, sætter især stor pris på, at børnene bruger meget tid udenfor.

”De er ude både formiddag og eftermiddag – og får næsten altid deres eftermiddagsmad udenfor. Det er dejligt at vide, at de får lov at boltre sig i den store have”, fortæller Johanne. 

Både Johanne og dagplejeren Lene nyder desuden lokallivet på Samsø. Her kender mange af forældrene i forvejen hinanden, mens også dagplejere og forældre ved, hvem hinanden er fra andre sammenhænge. At Lene for 12 år siden blev dagplejemor, har hun ikke på noget tidspunkt fortrudt. 

”Jeg nyder nærheden med børnene, og så har jeg nok også det job, hvor man får allerflest krammere” fortæller hun.