Få overblikket over boliger til salg og leje på Samsø, og bliv klogere på, hvor du kunne tænke dig at bo

Billede

Går du med en drøm om at udleve ø-eventyret, men er du ikke helt sikker på, om drømmen holder vand? Så kan du starte din tilværelse på øen som prøvesamsing.

Det er billigt at på Samsø. For eksempel får du 165 kvadratmeter hus for en million kroner. Til sammenligning rækker millionen til 48 kvadratmeter i Aarhus og 65 kvadratmeter i Skanderborg.

Du kan orientere dig om boliger til salg hos diverse boligudbydere og de lokale ejendomsmæglere på øen.

Ønsker du at leje en bolig, er der også muligheder for det. Du kan holde dig orienteret om aktuelle lejemål i den lokale avis eller hos lokale facebookgrupper.

Samsø Kommune har valgt at ophæve bopælspligten på hele øen. Det betyder, at du kan starte ud som fritidssamsing ved at købe et fritidshus, hvis du er vild med Samsø, men ikke er helt klar til et permanent ophold på øen endnu.

Du kan holde dig orienteret om huse til salg hos de forskellige boligformidlere og hos de lokale ejendomsmæglere.

Landsbyidyl i Nordby?
Feriestemning i Ballen?
Eller tæt på det hele i Tranebjerg?

Der er noget for de fleste på Samsø, så spørgsmålet er bare, hvor du gerne vil bo. Hos Visit Samsø kan du læse mere om Nordby, Tranebjerg, Ballen og de 19 andre landsbyer på Samsø.

Har du brug for en overnatning på Samsø, kan du se en oversigt over overnatningsmuligheder hos Visit Samsø.

Vil du vide, hvor mange kvadratmeter du får for pengene på Samsø? Så klik ind på KommuneGuiden, hvor du kan se gennemsnitsprisen for en bolig på Samsø, og hvor du kan sammenligne prisen med andre kommuner.