En frivillig indsats sikrer, at der kan holdes liv i foreningerne og fritidsaktiviteterne. Samtidig kan en frivillig social indsats løfte hverdagen for udsatte og ældre
Som frivillig er du med til at gøre en forskel for andre. Samsø har mange drifitige og ambitiøse foreninger, som alle kan bruge flere hænder. Det kan være alt fra en dag eller et par timer om ugen til en årlig indsats ved et event. Er du interesseret i at blive frivillig, kan du orientere dig på listen over foreninger på Samsø - og tage kontakt til den forening, som passer til dine interesser.
Samsø Kommune sætter stor pris på den frivillige indsats som både samsinger og fritidssaminger yder til gavn for øen. Derfor har kommunen blandt andet indstiftet Ildsjælsprisen, der hylder den frivillige indsats for fællesskabet.
Frivillig for øens ældre?
Samsø Kommune vil altid gerne høre fra borgere, der har tid og lyst til at yde en frivillig indsats over for øens ældre. Derfor har vi oprettet en Frivilligbank, hvor du kan tilmelde dig, hvis du vil give en hånd med.