Du kan møde Samsø Kommune på Facebook - både på kommunens hovedside samt på en række lokale afdelings- og kampagnesider

Billede

Ligesom de fleste andre kommuner har Samsø Kommune valgt at have sin egen facebookprofil. Her kan borgere og andre interesserede læse servicebeskeder og nyheder fra kommunen, og man kan stille spørgsmål, som kommunen vil gøre sit bedste for at besvare. Du kan kigge nærmere på siden på facebook.com/samsoekommune.

Følgende retningslinjer gælder for færden på facebooksiden:

  • Vi sagsbehandler ikke på facebooksiden - I stedet henviser vi til den relevante afdeling i Samsø Kommune eller til www.borger.dk
     
  • Vi svarer ikke på politiske spørgsmål - I stedet henviser vi den politiske debat til andre ikke-kommunale facebooksider og andre medier.
     
  • Vi forventer, at du opfører dig pænt - Det vil sige, at du ikke taler nedladende eller hadefuldt om andre, undgår personfølsomme oplysninger og ikke poster billeder eller oplysninger, du ikke har ret til at offentliggøre.
     
  • Vi sletter kun, hvis det er nødvendigt - Opslag der ikke lever op til vores husregler - eller som har markedsføringsmæssig karakter vil blive slettet.
     
  • Vi svarer hurtigst muligt - Du kan forvente, at vi er "på" inden for kommunens normale åbningstider, og vi vil bestræbe os på at svare hurtigst muligt. Vi har dog også andre gøremål, hvorfor du ikke må forvente dag til dag svar, ligesom der kan være ophold grundet ferie og helligdage.

Samsø Kommunes øvrige facebooksider:

Kampagneside med fokus på bosætning. Siden bringer opslag, der har til formål at tale til den indre ø-drøm hos fastlændinge.

Visit Samsø er naturligvis også til stede på de sociale medier. Blandt andet på Facebook.

På Samsø Rederis facebookside kan du holde dig orienteret om færgeafgangene, og du kan stille spørgsmål på facebooksiden for øens kommunale rederi

Få styr på køreplanerne og reglerne for telebus på facebooksiden for det kommunale busselskab.

På denne facebookside kan du slå ledige stillinger op, og du kan som jobsøgende se, hvilke jobmuligheder, der er.

Øens Ungdomsskole er også til stede på de sociale medier

Besøg Samsø Kommunes facebookside