---
title: "FAQ om øens turisme"
description: "FAQ om øens turisme"
date: "2024-12-12"
created: "2023-07-06"
---

[Hjem](https://www.samsoe.dk/)

                    [Erhverv](https://www.samsoe.dk/erhverv)

                    [Turisme](https://www.samsoe.dk/erhverv/turisme)

                [FAQ om øens turisme](https://www.samsoe.dk/erhverv/turisme/faq-om-oeens-turisme)

# FAQ om øens turisme

Tusindvis af turister besøger hvert år Samsø – og turismen er et af øens vigtigste erhverv.

I samarbejde med Samsø Markedsføringsudvalg varetager VisitSamsø den brede markedsføring og turistinformation. Det er dermed også VisitSamsø, der udgiver øens feriemagasin.

[Klik her for at finde den seneste udgivelse af feriemagasinet](https://www.visitsamsoe.dk/online-magasiner/).

[Klik her for at besøge VisitSamsøs hjemmeside](https://www.visitsamsoe.dk/?gclid=EAIaIQobChMIm7q-itiGgQMVX0VBAh3oIw3KEAAYASAAEgL5r_D_BwE).

Hjemmesiden præsenterer alle de aktører, der er medlem af Samsø Markedsføringspulje. Derudover kan man finde hundredvis af inspirationsartikler om oplevelser, du kan få på øen. Hjemmesiden er en del af medlemskabet af Samsø Markedsføringspulje. Aktører modtager materiale om puljen i løbet af august eller september.

Kontakt VisitSamsø for at høre nærmere på telefon 86 59 00 05 eller mail visit@samsoe.dk.

Telefontiden er mandag til torsdag fra 10.00 - 16.00, og om fredagen fra 10.00 - 14.00.

## FAQ om turistinformationen i Anton Rosen Huset

###

                                    Hvor findes turistinformationen?

Der er en bemandet turistinformation i Anton Rosen Huset på Anton Rosens Plads 3 i Tranebjerg.

Der er ubemandede turistinformationer på følgende steder:

- Nordby Gl. Posthus og Bibliotek
- Ballen Havn
- Langøre Havn
- Mårup Havn

Samsø Museum har også turistinformation i Tranebjerg og i Nordby Gl. Posthus og Bibliotek.

###

                                    Hvor mange mennesker besøger turistinformationen?

På de travleste dage, kommer der op mod 300 mennesker i turistinformationen.

###

                                    Kan man også ringe eller skrive for at få information?

Ja, vi tager telefonen og svarer på mails på alle hverdage året rundt.

Du kan kontakte os på telefon 86 59 00 05 eller mail visit@samsoe.dk.

Telefontiden er mandag til torsdag fra 10.00 - 16.00, og om fredagen fra 10.00 - 14.00.

###

                                    Kan jeg have mit materiale liggende i turistinformationen?

Ja, hvis du er medlem af markedsføringspuljen.

###

                                    Hvem henviser VisitSamsø til, når der kommer forespørgsler fra gæster?

Vi henviser først og fremmest til medlemmer af markedsføringspuljen. Vi forsøger altid at henvise til minimum en håndfuld alternativer, hvis det drejer sig om ting, såsom overnatningssteder.

På den måde har gæsten noget at vælge imellem, og det sikrer en fair fordeling mellem aktørerne.

## FAQ om VisitSamsøs arrangementskalender

###

                                    Hvad er kalenderen?

VisitSamsøs arrangementskalender oplister næsten alle de arrangementer, der finder sted på Samsø. Så længe de er offentligt tilgængelige. I 2019 var der mere end 1.500 arrangementer i kalenderen.

[Klik her for at besøge arrangementskalenderen på VisitSamsø.](https://www.visitsamsoe.dk/oplevelser/)

###

                                    Hvor vises kalenderen?

Kalenderen bruges først og fremmest på hjemmesiden for VisitSamsø. I 2020 var der 122.782 visninger af kalenderen alene på hjemmesiden.

Kalenderen kan også ses på skærme på færgerne og rundt omkring på øen. Herudover sender vi en PDF-version af kalenderen ud til alle aktører med jævne mellemrum i løbet af året.

###

                                    Hvordan får jeg mit arrangement i kalenderen?

Alle kan få et arrangement i kalenderen.

Du kan selv indtaste dit arrangement via Kultunaut.dk eller sende oplysninger om dit arrangement til VisitSamsø på mail visit@samsoe.dk, hvis du er medlem af markedsføringspuljen. Så sørger vi for, at arrangementet kommer på kalenderen.

[Klik her for at indtaste dit arrangement via Kulturnaut.dk.](https://www.kultunaut.dk/perl/quickadd/type-nynaut)

###

                                    Koster det noget at få sit arrangement på kalenderen?

Nej. Det er gratis for alle – også dem, der ikke er medlemmer af markedsføringspuljen.

## FAQ om Turistnyhedsbrevet

###

                                    Hvor ofte udsendes turistnyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet udsendes cirka 10-12 gange om året.

###

                                    Kan jeg, som aktør, komme med i nyhedsbrevet til turister?

Vi nævner ofte enten alle eller udvalgte aktører, der er med på listen ”Aktuelle tilbud” på VisitSamsøs hjemmeside.

Nyhedsbrevet indeholder altid omtale af kommende større begivenheder, så hvis du er arrangør af et sådant arrangement, nævnes du i nyhedsbrevet.

Vi har meget gerne en konkurrence med i nyhedsbrevet. Har du lyst til at sponsorere en præmie, så kontakt os gerne for at drøfte mulighederne for omtale.

Vær opmærksom på, at dette kræver medlemskab af markedsføringspuljen.
