Samsø, Langeland, Læsø og Ærø arbejder sammen om at sikre udvikling i de lokale ø-samfund

Lokale aktionsgrupper (LAGer) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante projekter. Samsø er med i en lokal aktionsgruppe sammen med Langeland, Læsø og Ærø.

Tre gange om året tildeler LAG midler til lokale projekter, der falder inden for rammerne af den lokale udviklingsstategi og lovgrundlaget for de lokale aktionsgrupper. Næste ansøgningsfrist er 14. september.

Fem indsatsområder

For at komme i betragtning til støtte fra LAG er det vigtigt, at dit projekt falder ind under et eller flere af LAG'ens indsatsområder, som er at:

  • styrke erhvervsudviklingen på de fire øer ved etablering og videreudvikling af mindre virksomheder (færre end 50 ansatte), herunder bl.a. vedvarende energi.
  • udvikle kyst- og oplevelsesturisme.
  • styrke udviklingen inden for lokale fødevarer og kosttilskud, herunder etablering af nye arbejdspladser og produkter.
  • styrke og synliggøre de fire øers kvaliteter som bosætningsområder.
  • understøtte udviklingen inden for infrastruktur, herunder også IT-infrastruktur. 

Lokal udviklingsstrategi for LAG Langeland, Læsø, Samsø og Ærø 2014 - 2020