Projekter kan få støtte af LAG-midler, hvilket er med til at gøre mange gode idéer til virkelighed. Midlerne udbetales dog først, når projektet er gennemført, derfor er det nødvendigt at sikre finansiering på anden vis i projektperioden. Som forening eller anden ikke-kommerciel projektholder kan kommunen hjælpe jer med den finansiering.
Kommunalbestyrelsen har besluttet at afsætte en pulje til mellemfinansiering af LAG-projekter, det vil sige udbetale finansiering undervejs i projektperioden. Den finansiering ”tilbagebetales” så, når projektet er afsluttet, og LAG-tilskuddet udbetales.
Proceduren for mellemfinansiering er:
- Forudsætning for at søge om mellemfinansiering er:
- Projektet gennemføres af en ikke-kommerciel tilsagnshaver/projektholder
- Projektet opfylder LAG’s krav om at være almennyttigt, at komme en større og typisk ukendt kreds af nydere til gode og at være uden fortjeneste for øje
- Projektet har fået tilsagn om LAG tilskud, og medfinansiering af den resterende del af projektet er på plads
- Tilsagnshaver/projektholder udfylder et kort ansøgningsskema med projektets basale informationer som projektets navn og økonomi til Samsø Kommune. Du finder ansøgningsskemaet her nederst på siden, i det blå felt.
- Vedlagt ansøgningsskemaet skal være
- Endeligt tilsagn om LAG-tilskud
- Budget for det samlede projekt
- Dokumentation af fuld finansiering
- Forvaltningen fremlægger ansøgning til beslutning i Økonomiudvalget
- Ved godkendelse indgås en transportaftale, det vil sige, at Erhvervsstyrelsen giver tilsagn om at udbetale tilskuddet direkte til Samsø Kommune. Du finder en transporterklæring nederst på denne side: https://livogland.dk/stoettemuligheder/lag-midler/hjaelp-til-ansoeger Når du har udfyldt den, sender du den til centralteam@lbst.dk med kopi til lagtilskud@bpst.dk
- Forvaltningen udbetaler 80 procent af tilskudsbeløbet til tilsagnshaver/projektholder, når der foreligger dokumentation for, at tilsagnshaver/projektholders egenfinansiering er anvendt, således at den første halvdel af projektets udgifter dækkes heraf
- Når projektet er afsluttet, udbetales støtten til Samsø Kommune
- Forvaltningen afregner støttet ud over de udbetalte 80 procent med tilsagnshaver/projektholder
Har du spørgsmål om mellemfinansiering kan du rette henvendelse til Sekretariatschef Kirsten Brusgård på aukb@samsoe.dk eller 6091 1515
Har du spørgsmål til ansøgning om LAG-tilskud, kan du læse mere på https://www.samsoe.dk/erhverv/samarbejder/lag-llsae