---
title: "Offentliggørelse af lokalplan nr. 94 – Samsø Badehotel"
description: "Offentliggørelse af endelig plan"
date: "2026-11-06"
created: "2026-11-06"
---

[Hjem](https://www.samsoe.dk/)

                    [Erhverv](https://www.samsoe.dk/erhverv)

                    [Høringer og tilladelser](https://www.samsoe.dk/erhverv/hoeringer-og-tilladelser)

                    [Aktuelle høringer](https://www.samsoe.dk/erhverv/hoeringer-og-tilladelser/aktuelle-hoeringer)

                [Offentliggørelse af lokalplan nr. 94 – Samsø Badehotel](https://www.samsoe.dk/erhverv/hoeringer-og-tilladelser/aktuelle-hoeringer/offentliggoerelse-af-lokalplan-nr-94-samsoe-badehotel)

# Offentliggørelse af lokalplan nr. 94 – Samsø Badehotel

Kommunalbestyrelsen har den 6. oktober 2026 besluttet at vedtage den ovennævnte lokalplan.

**Planens indhold**

Formålet med lokalplanen er at muliggøre en mindre udvidelse af det eksisterende hotel, bl.a. med ti glampingtelte og otte hytter til feriegæster, samt seks hytter til personale.

Lokalplanen erstatter den eksisterende lokalplan nr. 71 som muliggør en større udvidelse af hotellet.

**Offentlig høring**

Lokalplanforslaget har været offentliggjort i fire uger fra onsdag den 24. juni til onsdag den 22. juli 2026. Kommunen har i høringsperioden modtaget tre høringssvar, som har medført en enkelt mindre ændring i lokalplanens § 3.5.

Ændringen fremgår i fulde af det politiske dagsordenspunkt, som kan ses her: [Kommunalbestyrelsesmøde den 6. oktober 2026](https://dagsorden.samsoe.dk/vis?Referat-Kommunalbestyrelsen-d.06-10-2026-kl.17.30&amp;id=fb473869-1105-42aa-8f1b-eeb370f847af "Kommunalbestyrelsesmøde den 6. oktober 2026")

Kommunen vurderer at ændringen er af underordnet betydning og ikke udløser en fornyet høring.

**Planens retsvirkninger**

Lokalplanen er bindende for de ejendomme, der ligger inden for planens område. Der må ikke etableres forhold i strid med bestemmelserne, medmindre der gives dispensation. Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte som hidtil.

**Offentliggørelse af planen**

Planen offentliggøres på kommunens hjemmeside en 6. november 2026. Du kan tilgå planen via linket herunder.

Du kan også se planen direkte på Plandata.dk

**Klagevejledning**

Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, kan der kun klages til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Det vil sige at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed.

Klagen skal være indgået senest 4 uger fra datoen for planens offentliggørelse for at blive betragtet som rettidig.

Du klager via Klageportalen, som du finder via [www.borger.dk](https://www.samsoe.dk/www.borger.dk "www.borger.dk")eller [www.virk.dk.](https://www.samsoe.dk/www.virk.dk. "www.virk.dk.")Du logger på Klageportalen med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Samsø Kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Samsø Kommune. Hvis Samsø Kommune fastholder afgørelsen, sender Samsø Kommune klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videresendelsen.

Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Samsø Kommune. Samsø Kommune videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages. Se betingelserne for at blive fritaget naevneneshus.dk. Yderligere oplysning om klageregler og gebyrordning kan ses i afgørelsen og findes også på naevneneshus.dk.

Hvis et spørgsmål ønskes prøvet ved domstolene, skal sagen anlægges ved retten inden 6 måneder fra offentliggørelsen.

                            [Lokalplan nr. 94 - Samsø Badehotel](https://www.samsoe.dk/p/MOLIRIMEDIA/a87a99b9-b422-430e-8195-08df3b41c4ba)
