---
title: "Forslag til lokalplan nr. 108 – Samsø Strandhotel, samt tilhørende kommuneplantillæg nr. 1"
description: "Offentlig høring"
date: "2026-06-24"
created: "2026-06-24"
---

[Hjem](https://www.samsoe.dk/)

                    [Erhverv](https://www.samsoe.dk/erhverv)

                    [Høringer og tilladelser](https://www.samsoe.dk/erhverv/hoeringer-og-tilladelser)

                    [Aktuelle høringer](https://www.samsoe.dk/erhverv/hoeringer-og-tilladelser/aktuelle-hoeringer)

                [Forslag til lokalplan nr. 108 – Samsø Strandhotel, samt tilhørende kommuneplantillæg nr. 1](https://www.samsoe.dk/erhverv/hoeringer-og-tilladelser/aktuelle-hoeringer/forslag-til-lokalplan-nr-108-samsoe-strandhotel-samt-tilhoerende-kommuneplantillaeg-nr-1)

# Forslag til lokalplan nr. 108 – Samsø Strandhotel, samt tilhørende kommuneplantillæg nr. 1

Kommunalbestyrelsen har den 16. juni 2026 besluttet at godkende de ovennævnte planforslag til fornyet offentlig høring.

**Planens indhold**

Formålet med planforslagene er at muliggøre at den forhenværende cementvarefabrik kan omdannes til et helårshotel med restaurant og spafaciliteter.

Lokalplanen og kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en statslig forsøgstilladelse til samme formål.

**Ændringer siden sidst**

Siden planforslagene sidst har været offentliggjort i høring, er der foretaget en række ændringer og præciseringen, især i kommuneplantillægget, på baggrund af indkomne høringssvar.

Der er også blevet udarbejdet en miljøvurdering, på baggrund af et afgrænsningsnotat.

Miljøvurdering inklusive bilag er vedlagt sidst i lokalplanforslaget.

Ændringerne er fortrinsvist inde for følgende emner:

- Præcisering af bebyggelsens omfang og placering, inklusive undtagelser omfattet af forsøgstilladelsen.
- Beskrivelse af kommuneplantillæggets forhold til kommuneplanens retningslinjer.
- Præcisering af rammebestemmelserne i kommuneplantillægget.

**Din adgang til planforslaget**

Planforslagene offentliggøres på kommunens hjemmeside og på plandata.dk. Du kan tilgå planforslagene via de to link herunder.

**Offentlig høring**

Høringen løber over otte uger fra onsdag den 24. juni til onsdag **den 19. august 2026**, hvor Samsø Kommune senest skal have modtaget eventuelle høringssvar.

Høringssvar sendes att.: Teknik og Miljø på e-mail til teknikogmiljoe@samsoe.dk eller pr. post til Samsø Kommune, Søtofte 10, 8305 Samsø.

**Miljøvurdering**

I forbindelse med revideringen af planforslagene blev det besluttet at omstøde kommunens tidligere screeningsafgørelse om, at planerne ikke medfører tilstrækkelig miljøpåvirkning til, at de er omfattet af krav om miljøvurdering.

Der er derfor blevet udarbejdet et afgrænsningsnotat, og en efterfølgende miljørapport.

Miljøvurderingen er vedlagt sidst i lokalplanforslaget som bilag.

                            [Forslag til lokalplan nr. 108 - Samsø Strandhotel](https://www.samsoe.dk/p/MOLIRIMEDIA/d049f9cd-8fb0-42ab-0473-08ded17af1f8)

                            [Forslag til kommuneplantillæg nr. 1 - Samsø Strandhotel](https://www.samsoe.dk/p/MOLIRIMEDIA/82b5c527-37f3-44f7-0474-08ded17af1f8)
