Samsø Erhvervs- og Turistcenter arbejder tæt sammen med Væksthus Midtjylland

Væksthus Midtjylland arbejder for at give dig den bedst mulige støtte til at udvikle din virksomhed.

Udover samarbejdet med Samsø Erhvervs- og Turistcenter arbejder Væksthus Midtjylland sammen med et særdeles omfattende netværk af erhvervsfremmeaktører.  Blandt andet Eksportrådet, IFU og Vækstfonden.

Hos Væksthus Midtjylland kan vækstpotentielle virksomheder gratis få udarbejdet deres vækstplan og gjort udfordringer til muligheder.

Væksthus Midtjylland er blandt andet operatør på en række af Region Midtjyllands udviklingsprogrammer, der giver mulighed for medfinansiering til vækstpotentielle virksomheders køb af specialiseret rådgivning.

Brug for rådgivning og sparring?

Dine lokale konsulenter kan henvise dig til mulighederne:

Telefon: 24 90 01 66
Mail: phj@startvaekst.samsoe.dk

Per er ekspert inden for start og udvikling af virksomhed baseret på godt 30 års erfaring, hvor Per har besat forskellige rådgivnings- og underviserjobs, haft egen virksomhed og flere bestyrelsesposter i ejerledede virksomheder. Erhvervserfaringen tæller blandt andet et job som økonomichef, konsulent ved Teknologisk Institut, lektor på AU Handelshøjskolen og Arkitektskolen i Aarhus.

Telefon: 40 50 71 20
Mail: tpg@startvaekst.samsoe.dk

Troels har mere end 20 års erfaring med salg og strategisk markedsføring, forretningskoncepter og forretningsmodeller, samarbejde med reklamebureauer og endelig det strategiske salgsarbejde internt og eksternt i en SMV-virksomhed. Han har tidligere arbejdet med opstart af virksomheder både nationalt og internationalt på strategisk ledelsesniveau som konsulent og i den politiske verden, hvorfor han har et stort netværk af virksomhedsledere og rådgivere.

Væksthus Midtjyllands hjemmeside


IMIDT - Din lokale erhvervsservice på Samsø er en del af imidt

imidt er en fællesbetegnelse for alle os, der arbejder for mere vækst i region Midtjylland – det vil sige lokale erhvervsservices og Væksthus Midtjylland. Vi arbejder sammen, så din virksomhed kan få den mest effektive sparring, målrettet dine behov.

Besøg iMidt