Læs om private og kommunale vandløb samt regulering og vedligeholdelse

Vandløb i vandløbslovens forstand dækker over alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og lignende. Vandløbene er opdelt i kommunale og private vandløb, og administreres efter den gældende lovgivning på området.

Kommunalbestyrelsen på Samsø er vandløbsmyndighed og varetager administrationen af vandløbsloven, fører tilsyn med vandløbene, udarbejder vandløbsregulativer og vedligeholder de kommunale vandløb.

Hovedprincipperne i vandløbsloven:   

  • Lodsejere har ret til at aflede vand fra ejendommen til lavereliggende arealer.
  • Lodsejere har pligt til at modtage vand fra højereliggende arealer.
  • Vandløb skal vedligeholdes, så vandføringsevnen ikke ændres.
  • Man ikke må ændre på vandløbene uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden.  
  • Alle berørte parter har ret til at få indflydelse i forbindelse med eventuelle tilladelser

Kommunen er ansvarlig for vedligeholdelse af de kommunale vandløb, mens vedligeholdelsen af private vandløb og rørlagte vandløb / dræn skal varetages af den enkelte lodsejer. Kontakt kommunen, hvis du er tvivl om hvilke regler, der gælder.   

Vandløb i vandløbslovens forstand dækker over alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og lignende. Vandløbene er opdelt i kommunale og private vandløb, og de administreres efter den gældende lovgivning på området.

På Samsø er Bjælkerenden, Ålebækken, Dallebækken, Sønderrenden, Vestre Kanal og Tranemoserenden optaget som kommunale vandløb. Det er Kommunalbestyrelsen, der som vandløbsmyndighed, beslutter hvilke vandløb, der optages som kommunale vandløb.

Kommunen har i henhold til vandløbsloven pligt til at udarbejde vandløbsregulativer for de kommunale vandløb. Regulativerne skal sikre, at vandløbene kan leve op til de målsætninger, der fremgår af gældende vandplaner - herunder opstille kriterier for vandløbsvedligeholdelsen. 

Sørenden og Græsløkkerenden har tidligere været optaget som kommunale vandløb, men de er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af vandløbslovens bestemmelser, idet vandløbene er klassificeret som en del af et spildevandsteknisk anlæg.

Det er kommunen, der er ansvarlig for vedligeholdelse af de kommunale vandløb.

Vandløb i vandløbslovens forstand dækker over alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og lignende. Vandløbene er opdelt i kommunale og private vandløb, og administreres efter den gældende lovgivning på området.

Alle vandløb, der ikke er optaget som kommunale vandløb, er pr. definition klassificeret som private vandløb.

Det er som udgangspunkt den enkelte bredejer, der har ansvaret for vedligeholdelse af private vandløb. Vedligeholdelsen skal sikre at vandløbets vandføringsevne ikke ændres. Udgifterne til vedligeholdelsen kan dog være fordelt mellem flere parter, hvis der foreligger en kendelse / fordelingsnøgle udarbejdet i henhold til vandløbsloven.

Hvis der opstår problemer med oversvømmelse eller afledningen af vand generelt i de private vandløb, er der mulighed for at rejse en vandløbssag mod naboen hos vandløbsmyndigheden (Samsø Kommune).

Mangelfuld vedligeholdelse eller etablering af ulovlige forhold kan medføre erstatningspligt for påviselige skader på opstrømsliggende ejendomme med videre. Skader skal kunne henføres til den mangelfulde vedligeholdelse eller det ulovlige forhold. Erstatningskrav kan rejses ved civilt søgsmål eller ved taksationsmyndigheden.

Rørlagte vandløb / dræn er omfattet af bestemmelserne i vandløbsloven.  Rørlagte vandløb / dræn kan opdeles i kommunale og private, og de administreres efter den gældende lovgivning på området.

Kommunen er ansvarlig for vedligeholdelse af rørlagte vandløb, hvis de er optaget som en del af et kommunalt vandløb.

Udskiftning af rør til samme beliggenhed / kote, og med samme diameter, betragtes som reparation og er dermed en del af den sædvanlige vedligeholdelse. Dette kræver ikke yderligere tilladelse i henhold til vandløbsloven.

Udskiftning af rør til anden beliggenhed / kote og/eller anden diameter, betragtes som en vandløbsregulering og skal godkendes af vandløbsmyndigheden.

Mangelfuld vedligeholdelse eller etablering af ulovlige forhold kan medføre erstatningspligt for påviselige skader på opstrømsliggende ejendomme med videre. Skader skal kunne henføres til den mangelfulde vedligeholdelse eller det ulovlige forhold. Erstatningskrav kan rejses ved civilt søgsmål eller ved taksationsmyndigheden.

Den enkelte lodsejer er ansvarlig for vedligeholdelse af øvrige rørlagte vandløb / dræn, der forløber over egen matrikel. Udgifterne til vedligeholdelsen kan dog være fordelt mellem flere parter, hvis der foreligger en kendelse / fordelingsnøgle udarbejdet i henhold til vandløbsloven.  

Kommunen er ansvarlig for at foretage den nødvendige vedligeholdelse af de kommunale vandløb.

Vedligeholdelsen foretages med udgangspunkt i vandløbsregulativet for det enkelte vandløb og således, at vandløbets vandføringsevne ikke ændres.

Vedligeholdelsen omfatter slåning af brinker, grødeskæring, oprensning af sediment og bortskaffelse af eventuel affald.

Vedligeholdelsen udføres en gang årligt på kontrakt, efter at kommunen har indhentet underhåndsbud fra udvalgte entreprenører. Kommunen fører tilsyn med vandløbene og vedligeholdelsesarbejdet en gang årligt.

Hvis kommunen ikke opfylder sin vedligeholdelsespligt, eller der observeres mangelfuld vedligeholdelse ved et offentligt vandløb, kan der indgives klage direkte til kommunen.

En klage bør være skriftlig og indeholde en angivelse af stedet og årsagen til problemet. Kommunen vil herefter vurdere, om forholdet skaber afvandingsmæssige problemer, herunder om det er nødvendigt at foretage supplerende oprensning eller grødeskæring i vandløbet.

Det er som udgangspunkt den enkelte bredejer, der har ansvaret for vedligeholdelse af private vandløb. Vedligeholdelsen skal sikre, at vandløbets vandføringsevne ikke ændres. Udgifterne til vedligeholdelsen kan dog være fordelt mellem flere parter, hvis der foreligger en kendelse / fordelingsnøgle udarbejdet i henhold til vandløbsloven.

Mangelfuld vedligeholdelse kan medføre problemer med oversvømmelse og afledning af vandet generelt. Det er i sådanne tilfælde muligt at rejse en vandløbssag hos vandløbsmyndigheden (Samsø Kommune).

Mangelfuld vedligeholdelse eller etablering af ulovlige forhold kan medføre erstatningspligt for påviselige skader på opstrømsliggende ejendomme med videre. Skader skal kunne henføres til den mangelfulde vedligeholdelse eller det ulovlige forhold. Erstatningskrav kan rejses ved civilt søgsmål eller ved taksationsmyndigheden.  

Enhver ændring af vandløbsskikkelsen, det vil sige både forløb, bredde, bundkote, skråningsanlæg og eventuel rørdiameter, betragtes som en vandløbsregulering, og kræver godkendelse af vandløbsmyndigheden, uanset vandløbets nærmere klassifikation.

Ændringer kan for eksempel være, at rørlægge åbne strækninger, at genåbne rørlagte strækninger, at ændre vandløbets beliggenhed / kote samt at udskifte rør med større eller mindre diameter.

Hvis et forhold kræver en vandløbsregulering, er det ansøgeren, der skal udarbejde en projektbeskrivelse. Projektbeskrivelsen og herunder begrundet forslag til partsfordeling af udgifter fremsendes til kommunen.

I forbindelse med sagsbehandlingen opkræver kommunen et gebyr. Gebyret er lovgivningsmæssigt fastsat til to procent af den projekterede anlægsudgift - dog minimum kr. 3000,- (1983 – pris, indeksreguleres). Hvis anlægsudgiften er lavere end kr. 15.000 ,- eller hvis projektet forbedrer natur- eller miljøtilstanden i vandløbet, opkræves ikke gebyr.

Hvis projektforslaget tager de nødvendige hensyn til vandløbets afstrømning og miljø, kan vandløbsmyndigheden beslutte, at projektforslaget skal fremmes (foreløbig accept).

Indsigelsesperiode på fire uger
Når der foretages en vandløbsregulering, kan det påvirke afledningen af vand hos naboer, både opstrøms og nedstrøms. Derfor skal naboer have mulighed for at få indflydelse på et planlagt projekt. Projektet offentliggøres derfor i Samsø Posten med fire ugers indsigelsesperiode.

Vandløbsmyndigheden kan dog i visse typer af sager fravige bestemmelserne om offentliggørelse, hvis forholdet ikke vurderes at have væsentlig indflydelse på vandløbets afstrømningsmæssige eller miljømæssige forhold.

Vandløbsmyndigheden vurderer eventuelle indsigelser og justerer projektet efter disse, hvis de er relevante for vandløbets afstrømning og miljø. Hvis der opnået enighed om de økonomiske forhold, og reguleringen ikke kræver tilladelse efter anden lovgivning, kan vandløbsmyndigheden herefter fremsende den endelige godkendelse af reguleringsprojektet. 

Vandløbsmyndighedens endelige godkendelse / afgørelse kan påklages til Naturstyrelsen.  

Alle åbne, naturlige vandløb skal have en to meter dyrkningsfri bræmme målt fra vandløbets øverste kant.  Formålet med bræmmerne er at beskytte vandløbet mod fysiske ændringer, for eksempel udskridning af brinker.

Desuden reduceres udvaskningen af næringsstoffer til vandløbet. Kommunen er vandløbsmyndighed, og fører tilsyn med, at bræmmebestemmelserne overholdes.

Naturlige vandløb skal forstås som de vandløb, der er dannet fra naturens hånd. Dette vurderes i særlig grad ud fra følgende kriterier:

  • vandløbet er markeret på historiske kort (målebordsblade fra 1871 eller eventuelt ældre)
  • vandløbet ligger i en ådal, der markerer forløbet.  

Mange af de åbne vandløb på Samsø betegnes som naturlige. Selvom vandløbenes udformning kan være ændret i tidens løb, gælder bræmmebestemmelsen fortsat, hvis vandløbene fremgår af de historiske kort.

Sørenden og Græsløkkerenden, er dog pt. undtaget reglerne om to meter bræmmer, da de er klassificeret som en del af et spildevandsteknisk anlæg.  

Danmarks Miljøportal kan du finde historiske kort over Samsø.

Du kan også læse mere om dyrkningsfrie bræmmer på Naturstyrelsens vejledning om bræmmer.

Vandløb er beregnet til at kunne modtage og aflede en bestemt mængde vand. Hvis der kommer mere vand end normalt ved kraftige regnskyl eller tøbrud, overstiger vandmængden vandløbenes kapacitet, og der kan derfor forekomme oversvømmelser.

Denne type oversvømmelser er vanskelige helt at undgå.
Hvis oversvømmelsen ikke udelukkende skyldes kraftige regnskyl eller tøbrud , bør man undersøge egne dræn og vandløb for fejl og mangler, idet ansvaret for vedligeholdelse er pålagt den enkelte lodsejer.
 
Mangelfuld vedligeholdelse eller etablering af ulovlige forhold kan medføre erstatningspligt for påviselige skader på opstrømsliggende ejendomme med videre. Skader skal kunne henføres til den mangelfulde vedligeholdelse eller det ulovlige forhold. Erstatningskrav kan rejses ved civilt søgsmål eller ved taksationsmyndigheden.

Hvis man er sikker på, at der ikke er fejl og mangler i egne vandløb og dræn, opfordrer kommunen til at gå i direkte dialog med naboer, så man sammen kan finde ud af, hvor fejlen er. Hvis det ikke er muligt at løse problemet selv eller sammen med naboen, er der mulighed for at rejse en vandløbssag mod naboen hos vandløbsmyndigheden (Samsø Kommune).

Sådan klager du
En eventuel klage bør være skriftlig og indeholde en beskrivelse af stedet, problemet, varigheden, tidligere løsningsforsøg, de berørte parter samt andre oplysninger, der har betydning for klagesagen.

Hvis der i stedet indgives en mundtlig klage over naboen, vil klageren efterfølgende modtage et brev fra kommunen med anmodning om at bekræfte klagen. Det sker for at sikre, at klagen er forstået på den rigtige måde. Først når dette brev er underskrevet og returneret til kommunen, vil behandlingen af klagesagen fortsætte.

En skriftlig klage eller en skriftligt bekræftet klage starter en vandløbssag mellem naboer. Det skal bemærkes, at ingen kan være anonyme i en vandløbssag. Kommunen orienterer herefter de berørte parter om klagesagen.

Orienteringen vedlægges oplysninger om, hvem der har rejst klagesag mod hvem, kopi af klagen med eventuelt bilag samt anmodning til parterne om indsendelse af dokumentation for vandløbs / rørledningers tilstand på egen jord. For rørledninger kan dokumentationen udføres af autoriseret kloakmester.

Vandløbssyn
Når de nødvendige oplysninger er tilvejebragt hos kommunen, afholdes vandløbssyn, hvor de berørte parter mødes på stedet og forklarer og drøfter problemerne. Der kan være tale om tre mulige løsninger:

  1. Forlig: De berørte parter er blevet enige om en løsning. Løsningen underskrives, og arbejdet udføres. Arbejdet meldes færdigt til kommunen, der også får forliget forelagt til orientering.
  2. Udarbejdelse af projekt: Hvis forholdene kræver et reguleringsprojekt, skal de ansvarlige for forholdet udarbejde et forslag til vandløbsregulering. Projektet skal godkendes af kommunen.
  3. Påbud: Hvis der ikke opnås forlig eller indgås aftale om udarbejdelse af et projekt, kan kommunen udstede et påbud til den ansvarlige bredejer om, at et eventuelt ulovligt forhold bringes i orden.

Kommunen opkræver ikke gebyr, når der rejses en klagesag, ligesom kommunen selv skal udrede udgifter forbundet med myndighedsudøvelsen.

Hvis forholdene kræver en vandløbsregulering, opkræver kommunen et gebyr for sagsbehandlingen.