Samsø byder på masser af små og store naturoplevelser

Billede

Samsøs naturområder byder på meget gode muligheder for naturoplevelser og friluftsliv. I de store fredninger omkring Stavns Fjord og i Nordby Bakker findes et udbygget net af vandreruter. Der er udarbejdet informationsfoldere, og på alle P-pladser er der opsat informationstavler.

Lovgivningen fastsætter generelle regler for færdsel i naturen. Reglerne findes, for at der kan blive taget hensyn til såvel naturens planter og dyr som til de mennesker, der ejer naturen.
Der gælder forskellige love for færdsel alt afhængig af naturtypen. Rent lovmæssigt skelnes mellem:

  • Privat skov
  • Offentlig skov
  • Strand
  • Klitfredede arealer
  • Offentlige udyrkede arealer
  • Private udyrkede arealer
  • Bræmmer langs vandløb og søer
  • Veje og stier i det åbne land

Miljøministeriet har udgivet en folder, der på en overskuelig måde beskriver den gældende lovgivning. Hent folderen "Naturen må gerne betrædes"

Samsø Naturskole er etableret i 1986 og hører under Samsø Kommunes Naturafdeling. Naturskolen har et bredt udbud af aktiviteter og undervisningstilbud for både turister og lokalbefolkning – herunder skoler og andre institutioner, foreninger med mere.

Naturskolen er åben hele året og gennemfører årligt op mod 200 arrangementer. Lokale institutioner og foreninger kan gratis benytte naturskolens tilbud.

Samsø Naturskole er tilknyttet den danske naturvejlederordning.

Blå-Flag stationen
Blå-Flag stationen ”Landkrabben” på Ballen Havn tilbyder aktiviteter og ture med særlig vægt på havets dyr og planter. Aktiviteterne gennemføres primært i sommermånederne.

Kontakt Naturafdelingen for yderligere oplysninger om Blå-Flag-aktiviteterne. Se kontaktoplysninger nederst på siden.

Samsø er kendetegnet ved at rumme en usædvanligt varieret natur med mange forskellige naturtyper. Naturplejens primære formål er at bevare disse værdifulde naturområder – både af hensyn til områdernes plante- og dyreliv - og for at give os alle mulighed for gode naturoplevelser. Naturpleje omfatter derfor også vedligeholdelse af vandrestier i de fredede områder.

Flere af vore naturtyper er opstået som et resultat af tidligere tiders jordbrug, hvor store arealer blev benyttet til græsning med køer, heste og får. I disse naturområder fandtes ofte et meget alsidigt plante- og dyreliv – herunder mange arter, der i dag er sjældne.

I dag er jordbrugets behov for gode græsningsområder faldet, og mange områder som heder, overdrev og enge er truet af tilgroning.

Naturplejen gennemføres primært i de fredede områder ved Stavns Fjord og i Nordby Bakker.

Samsø Kommune varetager naturpleje på private arealer og har et tæt samarbejde med Naturstyrelsen Søhøjlandet, der varetager naturplejen på statens arealer.

Samarbejde med lodsejere
Kommunen indgår gerne i naturplejesamarbejde med private.Kommunen har kendskab til aktuelle støtteordninger, og hjælper gerne med at skabe kontakt mellem dyreholdere og lodsejere.

Samsø Kommunes Naturafdeling råder selv over en bestand af gutefår. Denne race er meget robust og kan færdes ude hele året. Fårene er særligt velegnede til at bekæmpe opvækst af slåen, tjørn, roser og brombær.

Pleje af fortidsminder
Som et supplement til naturplejen vedligeholder Samsø Kommune en række fortidsminder f.eks. ved at fjerne opvækst af tgræer og buske, så rødder ikke ødelægger eller forstyrrer værdifulde kulturspor.Læs Samsø Kommunes folder om naturpleje

Fredede områder rummer typisk nogle helt særlige natur- og kulturhistoriske værdier. Formålet med en fredning er derfor at regulere og beskytte disse værdier. Omkring fem procent af Danmarks areal er fredet.

Tidligere var fredning af et naturområde den vigtigste - og næsten den eneste måde - hvorved man kunne bevare et områdes natur – eller kulturhistoriske værdier. I dag beskyttes værdifulde områder også af andre love, men der kan stadig være behov for at frede et bestemt naturområde.

Fredninger på Samsø
På Samsø findes en række forskellige fredninger, hvor mange af dem nu ligger inden for Natura 2000-områderne ved Stavns Fjord og Nordby Bakker.

Danmarks Miljøportal kan du finde kortmateriale, der viser de fredede områder på Samsø.

Fredninger indeholder ofte afståelse af bestemte rettigheder over de omfattede ejendomme og arealer. Der kan ligeledes være skærpede vilkår vedrørende byggeri og andre aktiviteter, der kan ændre på områdernes tilstand.

Derfor reguleres fredningsspørgsmål efter en særlig myndighedsstruktur, hvor det er et fredningsnævn, der træffer afgørelser om dispensation fra fredningsbestemmelserne – og ikke kommunen.

Ansøgning om dispensation fra fredningsbestemmelserne, skal dog fremsendes til kommunen. Kommunen sørger for, at ansøgningen videresendes til fredningsnævnet og undersøger om det ansøgte eventuelt kræver tilladelse efter anden lovgivning. Normalt vil kommunen også vedlægge en udtalelse om det ansøgte til fredningsnævnet.

Bemærk, at et område også kan være beskyttet gennem anden lovgivning. Se afsnit vedrørende Naturbeskyttelse, Beskyttelseslinjer og Natura 2000. Kontakt Samsø Kommune, hvis du er tvivl om hvilke regler, der gælder i et bestemt område.

Natura 2000 er fællesbetegnelsen for to EU direktiver, Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet. Formålet med direktiverne er at sikre den biologiske mangfoldighed i Europa. Disse direktiver er helt centrale for den nationale lovgivning inden for naturbeskyttelsesområdet - også i Danmark.

Natura 2000-områderne er områder, der er udpeget som særligt værdifulde i international målestok. Det er Staten, der fastsætter mål og retningslinjer for indsatsen inden for disse områder. Der stilles efterfølgende krav til kommunerne om aktivt at forvalte områderne, så udpegningsgrundlaget sikres gunstig bevaringsstatus eller eventuelt genoprettes.


På Samsø findes der to Natura 2000 områder:

Læs Natura 2000-planen for Stavns Fjord

Læs Natura 2000-planen for Nordby Bakker

Samsø Kommune har udarbejdet handleplanerr for for de to Natura 2000 områder på Samsø.

Læs Samsø Kommunes handleplan for Natura 2000 handleplan for Stavns Fjord

Læs Samsø Kommunes Natura 2000 handleplan for Nordby Bakker

Bemærk, at et område også kan være beskyttet gennem anden lovgivning. Se afsnit vedrørende Naturbeskyttelse, Fredninger og Beskyttelseslinjer. Kontakt Samsø Kommune, hvis du er tvivl om hvilke regler, der gælder i et bestemt område.

Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af heder, moser, strandenge, ferske enge, overdrev samt vandhuller. Kommunen kan dog i særlige tilfælde dispensere fra dette forbud. Ansøgning om tilladelse til indgreb i et beskyttet naturområde skal sendes til kommunen.

Angiv kortfattet, hvad ansøgningen omfatter, anfør matrikelnummer og vedlæg kortmateriale, der viser placeringen af det ansøgte. For vandhuller findes der et særligt ansøgningsskema, som du bedes udfylde.

Der gives normalt kun tilladelse til indgreb, hvis der er tale om særlige omstændigheder, hvis indgrebet er af naturmæssigt underordnet betydning, eller hvis indgrebet efter en samlet vurdering medfører en forøgelse af naturindholdet i området.

Kommunen træffer afgørelse om områdets naturstatus og om det ansøgte. Hvis der gives tilladelse til det ansøgte, vil denne ofte indeholde nogle vilkår, der skal opfyldes, hvis tilladelsen skal udnyttes.

Der kan klages over kommunens afgørelse til Natur – og miljøklagenævnet. Afgørelsen om områdets naturstatus kan påklages af ejeren af arealet.

Afgørelsen om indgrebet kan påklages af ansøgeren, kommunalbestyrelsen, forskellige offentlige myndigheder, Danmarks Naturfredningsforening samt andre foreninger med væsentlig interesse i afgørelsen.

Kommunalt tilsyn
Kommunen fører tilsyn med § 3 – områderne, og foretager således løbende registreringer af naturen, der kan ses på Danmarks Miljøportal. Det skal i den forbindelse understreges, at den elektroniske registrering kun er vejledende. Et areal kan godt være beskyttet, selv om det ikke fremgår af den elektroniske registrering.

Det er altid naturtilstanden på stedet, der afgør, om et areal er beskyttet eller ej. Er du i tvivl om, hvorvidt et areal er beskyttet, så kontakt kommunen.

Aarhus Kommune er bemyndiget til at træffe afgørelser vedrørende Naturbeskyttelseslovens § 3 på Samsø, jævnfør loven om forpligtende kommunale samarbejder. Du kan derfor vælge at rette henvendelse direkte til Aarhus Kommune, hvis du har spørgsmål vedrørende Naturbeskyttelseslovens § 3.

Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, Grøndalsvej 1C, 8260 Viby

Telefon: 89 40 22 13. E-mail: miljoeogenergi@aarhus.dk

 

Bemærk, at et område også kan være beskyttet gennem anden lovgivning. Se afsnit vedr. Fredninger, Beskyttelseslinjer og Natura 2000. Kontakt kommunen, hvis du er tvivl om hvilke regler, der gælder i et bestemt område.

Ifølge EU-direktiver skal der i de kommende år gennemføres en række forbedringer af tilstanden i Natura 2000-områder og vandområder generelt.   

Denne opgave er fordelt mellem Naturstyrelsen og kommunen. Naturstyrelsen udarbejder de overordnede planer og fastsætter målene for de enkelte områder. Når disse planer træder i kraft, skal kommunen udarbejde en handleplan, der beskriver, hvordan disse mål kan opfyldes.

Samsø Kommune er omfattet af én vandplan og to naturplaner.

Etablering af et nyt vandhul betragtes som ændret arealanvendelse. Kommunen skal derfor give en landzonetilladelse, før der kan etableres et nyt vandhul på din ejendom. En tilladelse vil ofte være fulgt af en række vilkår, der sikrer, at natur- og miljømæssige interesser tilgodeses.

Hvis du ønsker at ændre på tilstanden af et eksisterende beskyttet vandhul, kræver det ligeledes en tilladelse fra kommunen. Alle vandhuller, der er større end 100 m2, er omfattet af reglerne om beskyttet natur. Beskyttelsen gælder både for naturlige vandhuller og anlagte vandhuller som gadekær, markvandingsreservoir og lignende. Reglerne for ændringer af tilstanden gælder både for ændringer i vandhullers størrelse og for oprensninger / restaureringer.

Et vandhul udvikler sig ofte til et fint levested for vilde planter og dyr, der både vil være til glæde for ejeren og bidrage til større variation i landskabet. Med den rigtige vedligeholdelse og pleje af vandhullet har man relativt let skabt en lille oase, der holder i en lang årrække fremover.  

Hvis du ønsker at etablere et nyt vandhul eller foretage en oprensning af et eksisterende, bedes du udfylde dette ansøgningsskema og sende det til kommunen.

 

 

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer skal sikre, at de nærmeste omgivelser ved kysterne, søer og åer, og omkring fortidsminder, skove og kirker friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb.

Strandbeskyttelseslinjen (§ 15), 300-meter-zone der sikrer alle kystnære arealer. Her må tilstanden ikke ændres, og der må for eksempel ikke placeres bygninger og campingvogne, samt foretages tilplantning eller ændringer i terrænet.

Sø – og åbeskyttelseslinjen (§ 16), 150-meter-zone langs bredden af søer (større end tre ha) og udpegede åer. Hensigten med bestemmelsen er at sikre disse landskabselementer mod bebyggelse, tilplantning terrænændringer mv.

Skovbyggelinjen (§ 17), 300-meter-zone der sikrer det frie udsyn til skoven og bevarer skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. 

Fortidsmindebeskyttelseslinjen (§ 18), 100-meter-zone der sikrer indsigten til gravhøje og andre fortidsminder og forhindrer unødig graveaktivitet for at bevare eventuelle kulturhistoriske spor.

Kirkebyggelinjen (§ 19), 300 meter zone der sikrer at kirkerne forbliver synlige i landskabet, og at der ikke opføres bebyggelse over 8,5 meter, der virker skæmmende på kirkerne.

Danmarks Miljøportal kan du se om et areal er omfattet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer.

Hvis særlige forhold taler for det, kan der dispenseres fra bestemmelserne om bygge- og beskyttelseslinjer.

Sten- og jorddiger udgør et vigtige elementer i det danske kulturlandskab. Biologisk fungerer de som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter. Landskabeligt bidrager de til variation i landskabet.

Kulturhistorisk viser de tidligere tiders arealudnyttelse og ejendomsforhold. Mange diger er derfor beskyttede mod tilstandsændringer via museumslovens bestemmelser. Dette medfører, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges.

Myndighedsopgaven vedrørende sten – og jorddiger er delt mellem Slots- og Kulturstyrelsen og kommunen. Kulturarvsstyrelsen står for det overordnede tilsyn med digerne og opfølgning på overtrædelser af museumslovens bestemmelser.

Kommunen står for at træffe afgørelser vedrørende loven, for eksempel dispensationer til gennembrud af diger, sløjfninger og lignende tilstandsændringer.

Send ansøgning til kommunen
Hvis du ønsker, at ændre på tilstanden af et beskyttet dige, skal du sende en ansøgning til kommunen med kortfattet begrundelse for det ansøgte og vedlægge et kort, der viser digets placering.

Administrationen af museumsloven varetages restriktivt. Det er således kun i særlige tilfælde, at der gives dispensation til ændringer i tilstanden på sten– og jorddiger. I vejledning til loven fremgår det, således at: ”Det er ikke en tilstrækkelig begrundelse for et indgreb, at der kan påvises en væsentlig jordbrugs – eller anden økonomisk eller rekreativ interesse heri”.

Som udgangspunkt er følgende sten – og jorddiger omfattet af museumslovens § 29a:

  • Stendiger
  • Diger, der ejes af offentlige myndigheder
  • Diger, der ligger på eller afgrænser § 3 - områder (se afsnit om naturbeskyttelse)
  • Diger, der er angivet på Kort- og Matrikelstyrelsens 4 cm kort i den senest reviderede udgave forud for den 1. juli 1992

Du kan finde en vejledende registrering af de beskyttede diger på Danmarks Miljøportal. Da der kun er tale om en vejledende registrering, vil et diges beskyttelses status altid blive afgjort efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Kontakt kommunen, hvis du er i tvivl om hvilke regler der gælder.

Som udgangspunkt er der et generelt forbud mod at opsætte skilte i det åbne land, og kommunen ikke har mulighed for at give dispensation til skiltning i det åbne land, heller ikke selvom det konkrete skilt ikke virker skæmmende, eller der er et velbegrundet behov for skiltningen. Det har heller ingen betydning, om skiltningen er midlertidig eller permanent.

I loven skelnes mellem ”det åbne land” og ”bymæssig bebyggelse”. Naturbeskyttelseslovens forbud mod skiltning gælder kun i ”det åbne land”. Om et konkret areal er byzone eller landzone har ingen betydning. Det væsentlige er, om skiltet er placeret med åbent land (eller vand) som baggrund.

Skove og bakkede arealer er i den forbindelse også ”åbent land”. Skiltning i bymæssig bebyggelse kan ofte være reguleret i lokalplaner og lignende. Kontakt kommunen, hvis du er i tvivl om hvilke regler, der gælder.

Undtagelser
Der findes enkelte undtagelser fra det generelle forbud. Det er således tilladt, at opsætte:  

  • Plakater, der opsættes i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunale eller andre offentlige råd eller folkeafstemninger.
  • Trafikpropaganda, der er godkendt af Rådet for Større Færdselssikkerhed.
  • Skilte for virksomheder og for salg af erhvervsgrunde med videre, i et område, der i en lokalplan er udlagt som erhvervsområde, uanset at området ikke er udbygget.
  • Virksomhedsreklamer, som anbringes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når de ikke virker dominerende i landskabet og ikke er synlige over store afstande.
  • mindre oplysningsskilte vedrørende næringsdrift eller virksomhed opsat på egen ejendom eller ved indkørsel til egen ejendom fra nærmeste offentlige vej eller private fællesvej.

De nærmere regler, for eksempel vedrørende skiltets placering, størrelse og farve, fremgår af skiltebekendtgørelsen

Læs Samsø Kommunes folder om: Skilte og reklamer i det åbne land

samt Samsø Kommunes regulativ: Råden over offentlig vej i Samsø Kommune.

Kæmpe-bjørneklo blev indført i Danmark som prydplante omkring 1870. Fra haver og anlæg har planten siden bredt sig ud i naturområder i et omfang, så den mange steder truer det øvrige plante- og dyreliv.

Kæmpe-bjørneklo har ingen eller kun få naturlige fjender, og planten er både på baggrund af sin størrelse og sin formidable evne til at sætte frø i stand til at blive totalt dominerende.

Siden 2008 har alle grundejere haft pligt til at bekæmpe planten effektivt overalt, hvor den vokser. Bekæmpelse kan foretages på flere forskellige måder. Antallet af planter, der skal bekæmpes og planternes voksested har betydning for valg af metode. I indsatsplanen beskrives metoderne nærmere, og Samsø Kommunes Naturafdeling bidrager gerne med råd og vejledning.