---
title: "Hjælp: Tandpine eller tandskade"
description: "Her finder du kontaktinformation og vejledning i tilfælde af tandpine eller en skade på tænderne."
date: "2026-01-27"
created: "2025-03-25"
---

[Hjem](https://www.samsoe.dk/)

                    [Borger](https://www.samsoe.dk/borger)

                    [Sundhed, social og sygdom](https://www.samsoe.dk/borger/sundhed-social-og-sygdom)

                    [Kommunal tandpleje](https://www.samsoe.dk/borger/sundhed-social-og-sygdom/kommunal-tandpleje)

                [Hjælp: Tandpine eller tandskade](https://www.samsoe.dk/borger/sundhed-social-og-sygdom/kommunal-tandpleje/hjaelp-tandpine-eller-tandskade)

# Hjælp: Tandpine eller tandskade

Her finder du hjælp til, hvem du kan kontakte ved tandpine eller tandskade. Læs også hvad du selv kan gøre ved tandskade eller tandpine.

**Førstehjælp til tandskade**

[Er din tand er slået ud, knækket eller slået skæv kan du se her hvad du skal gøre](https://www.samsoe.dk/p/Tandpleje/A2_Traumeplakat_251024.pdf "Er din tand er slået ud, knækket eller slået skæv kan du se her hvad du skal gøre")

## Tandpine eller tandskade

###

                                    Tandpine eller tandskade på hverdage

Kontakt Tandplejen i Samsø Kommune

I tilfælde af tandpine eller en skade på tænderne kan du tirsdag til fredag kontakte Tandplejen i Samsø Kommune.

Vi er normalt på klinikken:

Tirsdag, torsdag og fredag kl. 8.00 -15.00

Onsdag kl. 8.00-17.00

## Kontaktoplysninger

### Telefon

Du kan ringe til Tandplejen på telefon 51898451.

### Mandag er klinikken lukket.

Ved uopsættelig behov for tandlæge på lukkedage eller ifm. skoleferier og - fridage, kan privat tandlæge kontaktes på hverdage i almindelig åbningstid.

###

                                    Tandpine eller tandskade udenfor almindelig åbningstid

Har du brug for akut hjælp til tandskade udenfor almindelig åbningstid, kan du kontakte enten Lægevagten alle dage eller Tandlægevagten i Aarhus i weekender og helligdage.

## Kontaktoplysninger

### Lægevagten

Ved større akutte skader skal du kontakte Lægevagten alle dage mellem klokken 16-08 på telefon: 70 11 31 31 og få en henvisning til skadestuen.

### Tandlægevagten

Tandlægevagten i Aarhus tilbyder akut tandlægehjælp lørdage, søn- og helligdage.

Tandklinikken Hasle Torv

Viborgvej 150, 1. sal

8210 Århus V

tlf. 23 62 02 01. Find åbningstider på https://sundhed.rm.dk/akuthjalp/tandlagevagten

*OBS:* *Behandling i tandlægevagten er gratis for børn og unge under 22 år født i 2004 eller derefter. Årgange født i 2003 eller tidligere skal der betales efter  det fyldte 18. år.* *Sygesikringskort skal medbringes.*

###

                                    Skade på en blivende tand

**Hvis uheldet er ude**

Kontakt Tandplejen hurtigst muligt i følgende tilfælde:

- Tænderne er slået
- Der er slået et stykke af en blivende tand
- En blivende tand er slået helt ud

[Find kontaktinformation til klinikken her](https://www.samsoe.dk/MOLIRIPAGE/1a5bcf8b-ff23-4dcc-b785-da592d7bdd5a "Find kontaktinformation til klinikken her")

**Sådan kan du hjælpe**

[Klik her for en guide til, hvad du kan gøre ved tandskade](https://www.samsoe.dk/p/Tandpleje/A2_Traumeplakat_251024.pdf "Klik her for en guide til, hvad du kan gøre ved tandskade")

- Find stumper eller hele tænder, der er slået ud
- Hold dem fugtige (for eksempel i et glas mælk) og tag dem med hen på klinikken.

Husk: Du kan redde en tand, der er slået ud

Hvis du har mod på det, kan du selv sætte en blivende tand på plads i munden. Jo hurtigere det sker, jo større chance har tanden for at gro fast igen.

Sådan gør du:

- Skyl forsigtigt tanden under rindende vand, hvis der er jord eller lignende på
- Husk: Rør aldrig ved selve roden af tanden. Hold kun på tandens krone, det vil sige den del af tanden, du normalt kan se i munden
- Sæt tanden tilbage på pladsen i munden med et let pres og tag hen på tandklinikken.

###

                                    Skade på en mælketand

**Trøst først – og kontakt os bagefter**

Det bedste, du selv kan gøre, hvis dit barn har fået en skade på en mælketand, er at trøste og berolige. Det kan bløde en del, især hvis tænderne har ramt læberne.

Kontakt derefter Tandplejen [Find kontaktoplysninger til Tandplejen ved at klikke her](https://www.samsoe.dk/MOLIRIPAGE/1a5bcf8b-ff23-4dcc-b785-da592d7bdd5a "Find kontaktoplysninger til Tandplejen ved at klikke her")

**Sæt ikke mælketænder på plads**

Hvis dit barn slår en mælketand helt ud, skal du ikke prøve at sætte den på plads. Det kan skade anlægget til de blivende tænder.

[Find en guide til hvad du kan gøre ved tandskade her](https://www.samsoe.dk/p/Tandpleje/A2_Traumeplakat_251024.pdf "Find en guide til hvad du kan gøre ved tandskade her")
