Instrukser er retningslinier for, hvordan personalet skal forholde sig under givne omstændigheder.

Ved procedurer forstås patientrelaterede arbejdsgange -og processer i forbindelse med behandling og pleje

 

 
 

 

 

 

 

 

Samsø Kommune

Instruks for håndhygiejne

Gælder for sygeplejefagligt personale i Socialforvaltningen. I denne instruks forstået som autoriserede sundhedspersoner, samt personale som ikke er autoriseret i henhold til sundhedslovgivningen, men som foretager pleje og behandling af den enkelte borger.

Formål

Det er dokumenteret, at håndhygiejne medvirker til at forebygge smittespredning mellem borgere og personale.

For at mindske risikoen for smittespredning, skal der foretages håndhygiejne før og efter rene procedurer samt efter urene procedurer.

Det er bevist, at hånddesinfektion udført med håndsprit er mere effektivt til drab af mikroorganismer end håndvask med vand og sæbe. Derfor skal håndsprit foretrækkes fremfor håndvask, når hænderne er synligt rene og tørre. Håndsprit er tilsat et hudplejemiddel hvilket er plejende for huden på hænderne, hvorimod håndvask virker udtørrende på hænderne.

Definitioner

  • Ved håndvask forstås vask med vand og sæbe
  • Ved hånddesinfektion forstås hånddesinfektion med hånddesinfektionsmiddel (ethanol 70-85%) tilsat glycerol (håndsprit)

Rene procedurer er f.eks.

  • Håndtering af medicin
  • Anlæggelse af urinvejskatetre
  • Håndtering af rent vasketøj
  • Håndtering af fødevarer.

Urene procedurer er f.eks.

  • Kontakt med organisk materiale f.eks. blod, pus, opkast, afføring, urin, spyt og snot
  • Efter brug af handsker
  • Efter håndtering af urent vasketøj
  • Efter håndtering af affald.

Forudsætning for korrekt håndhygiejne

For at kunne udføre korrekt håndhygiejne må der ikke anvendes:

  • Håndsmykker (ur, armbånd, ringe)
  • Neglelak, kunstige negle eller neglesmykker
  • Lange ærmer (under albue niveau)

Hånddesinfektion

  • Håndsprit fordeles på hænder og håndled (fingerspidser, fingrenes mellemrum, håndrygge, tommelfingrenes bagsider, håndfladernes furer og håndled)
  • Huden holdes fugtig i 30 sekunder
  • Håndspritten indgnides til tørhed.

Håndvask

  • Hænder og håndled skylles i rindende, lunkent vand
  • Flydende sæbe fordeles på hænder og håndled (fingerspidser, fingrenes mellemrum, håndrygge, tommelfingrenes bagsider, håndfladernes furer og håndled)
  • Hænderne vaskes i mindst 15 sekunder
  • Hænderne skylles i rindende, lunkent vand for at fjerne sæberester
  • Hænderne tørres omhyggeligt i et engangshåndklæde
  • Vandhanen lukkes med engangshåndklæde
  • Håndvask efterfølges altid af hånddesinfektion

Hudpleje

Huden på hænderne plejes bedst med fed og uparfumeret håndcreme (3 gange daglig med 20 minutters indtørring).

Reference

Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om håndhygiejne, Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut – Læs her

Håndvask

Hånddesinfektion

Version 1.0

Udarbejdet af Forvaltningschef Margrethe Vogt Thuesen. Maj 2017

Revideres Maj 2018

 

 
 

 

 

 

 

 

 

Samsø Kommune

Instruks for livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg

Gælder for sygeplejefagligt personale i Socialforvaltningen. I denne instruks forstået som autoriserede sundhedspersoner, samt personale som ikke er autoriseret i henhold til sundhedslovgivningen, men som foretager pleje og behandling af den enkelte borger.

Formål

At sikre, at det sygeplejefaglige personale er vidende om deres handlepligt og deres pligt til i øvrigt at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved vurdering af, om der skal påbegyndes, fortsættes eller ske afbrydelse af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg.

Begrebsafklaring

I nedenstående skema præsenteres en definition af udvalgte begreber, som anvendes i denne instruks.

Pleje og behandling

 

Sygefaglig pleje og behandling af borgerer forstået som blandt andet undersøgelse, udført og planlagt pleje, lindring, information, forebyggelsestiltag og rehabilitering. Observation af borgerens tilstand og effekten af sygepleje og behandling indgår ligeledes. Sygefaglig pleje og behandling indeholder også udførsel af delegerede lægeordinerede forbeholdte opgaver.

Journal
 

For Hjemmeplejen, Hjemmesygeplejen, Kildemosen, Samsø Bo- og Aktivitetscenter og korttidspladserne på Samsø Sundheds- og Akuthus  gælder, at journalen er dokumentationssystemet Nexus.

Livsforlængende behandling

 

Defineres som behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring. Genoplivning efter hjertestop er også at betragte som livsforlængende behandling.

Behandlingsansvarlig læge

Er som udgangspunkt borgerens praktiserende læge. Den praktiserende læge er ansvarlig ved samarbejde med andre læger.

 

 

Ansvar og beslutningskompetence

Livsforlængende behandling herunder afbrydelse af igangværende behandling er ALTID en lægefaglig vurdering. Lægen skal inddrage borgeren i overvejelserne.

Al kommunikation og aftaler med lægen skal dokumenteres i Nexux.

Ledelsen har ansvaret for at det personale, som møder borgerne i dagligdagen, samt eventuel tilkaldt personale fra Redningskorpset, får kendskab til lægens beslutning, blandt andet ved tydelig angivelse i borgerens journal.

Hvis en borgers helbredstilstand ændres væsentligt, er det det sygeplejefaglige personales ansvar at kontakte behandlingsansvarlige læge. Lægen skal tage stilling til, hvordan det sygeplejefaglige personale skal forholde sig i tilfælde af hjertestop. Aftalen skal være skriftlig fra lægen og dokumenteres i journalen. I bemærkningsfeltet på medicinkortet dokumenteres: "Ingen genoplivning ved hjertestop, se journalnotat d. xx/xx-xxxx".

Såfremt en borger ønsker at oprette et livstestamente gøres det på borger.dk. Dette kan kun gøres af borgren selv.

Genoplivning

Førsøg genoplivning

Foretag forsøg på genoplivning og tilkald hjælp via 112, når:

  • En borger, pludselig får hjertestop.
  • En borger, findes livløs med usikkerhed om, hvor længe tilstanden har varet.

Førsøg ikke genoplivning

Genoplivningsforsøg skal ikke foretages:

  • Når en borger findes livløs, og denne ikke skønnes at kunne genoplives. Genoplivning kan undlades, hvis det besluttes ved umiddelbar lægelig vurdering. Vurderingen kan indhentes telefonisk ved praktiserende læge, vagtlægen eller 112.
  • Forudgående lægeligt ordineret fravalg af forsøg på genoplivning.
  • Personalet kan konstatere at borgeren er død
  • a) Dødens indtræden er åbenbar (forrådnelse, dødelige skade, som er uforeneligt med liv)
  • b) Borger dør, mens der er andre til stede på bopælen og dødens indtræden vurderes som forventet af lægelige grunde. Borgerens aktuelle tilstand forud for dødens indtræden skal være veldokumenteret i borgerens journal.
  • c) Hvis en borger, der modtager terminal pleje, dør alene i sit hjem, kan personalet, der har været involveret i pleje og behandlingen, konstatere borgeren for død.
  • Habil borger, som i aktuelle behandlingsforløb har afvist forsøg på genoplivning. Det er den behandlingsansvarlige læge, som vurderer, om borgeren kan anses for habil.
  • Der er oprettet Livstestamente, og lægen skønner at borgeren helbredsmæssigt befinder sig i en situation, som er omfattet af livstestamentet.

Er der tvivl om en eller flere af disse undtagelsestilfælde, er medarbejderen forpligtet til at handle. Det vil sige, at der skal tilkaldes hjælp og iværksættes genoplivningsforsøg.

Nærmeste pårørende har ikke kompetence til at fravælge livsforlængende behandling ved f.eks. hjertestop. Hvis en borger er varig inhabil, skal de nærmeste pårørende og behandlingsansvarlige læge inddrages i beslutningsprocessen.

Aftalerne skal dokumenteres i Nexus.

Inddragelse af borgeren

Det sygeplejefaglige personale skal løbende inddrage borgeren, som skal gives mulighed for at tilkendegive:

  • Ønsker og værdier med hensyn til livets afslutning.
  • Hvor meget information og detaljer, som borgeren ønsker at få.
  • Hvor meget borgeren ønsker at deltage i beslutningsprocesserne.
  • Hvorvidt borgeren ønsker information om sin tilstand. Hvis borger ikke ønsker information ("Retten til ikke at vide") skal personalet spørge om borgeren ønsker, at de pårørende informeres.

Genvurdering af fravalg af livsforlængende behandling

Det sygeplejefaglige personale skal sikre, at der laves aftale med den behandlingsansvarlige læge om, hvornår der skal være kontakt med henblik på gen-vurdering fravalg af livsforlængende behandling. Hvis helbredstilstanden væsentligt forbedres, skal den behandlingsansvarlige læge informeres med henblik på en genvurdering.

Al kommunikation og aftaler med lægen skal dokumenteres i journalen.

Se endvidere Vejledningen om fravalg af livsforlængende behandling.

Version 1.0

Udarbejdet af Forvaltningschef Margrethe Vogt Thuesen. Maj 2017

Revideres Maj 2018

Procedure for aflåst medicinrum i klinikken

Formål:        Sikre at der ikke er uvedkommende, som har adgang til borgernes medicin.

Man har valgt en kodelås, da det øger sikkerheden ved, at koden løbene kan udskiftes, eksempelvis ved udskiftning af personale.

Lovmæssige krav (medicinskabsbekendtgørelsen § 5):

Afdelingens lægemidler skal opbevares i formålstjenlige og aflåste skabe eller rum. Skabene eller rummene bør kun anvendes til opbevaring af afdelingens lægemidler.                   

Adgang:       Det er kun sygeplejegruppen, assistent fra kildemosen som doserer medicin, som har adgang til medicin rummet. Samt teamleder for sygeplejen og leder af kildemosen.

Teamleder har derud over en nøgle, der kan åbne døren.

Koden består af 8 cifre, som ikke er offentlig tilgængelig.

Den effektive sikring afhænger af personalets pligttroskab og loyalitet, som minimerer risikoen for misbrug eller adgang for udenforstående.

Ansvar:  Teamlederen af sygeplejen har ansvar for, at koden skiftes hvert kvartal samt ved udskiftning/afgang af personale.

Version 1.0

Udarbejdet af Forvaltningschef Margrethe Vogt Thuesen. Maj 2017

Revideres Maj 2018

Formål:
- At sikre at personalet er bekendt med hvilken dokumentation der skal føres og hvor
- At sikre kontinuitet, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje og behandling af borgere.
- At bidrage til, at personalet kan registrere og genfinde relevante oplysninger med henblik på kommunikation både indenfor egen faggruppe og tværfagligt.
- At kunne imødegå et evt. juridisk efterspil.

Instruksen gælder for:
Alt personale indenfor ældreområdet.

Ansvar og kompetence:
Sygeplejersker og assistenter har dokumentationspligt.
For personale, der ikke er autoriseret, er der ikke lovgivet regler, der pålægger en pligt til dokumentation
I Samsø Kommune har alt personale, der deltager i observation, pleje og behandling af borgere ansvar for at dokumentere i henhold til instruksen, svarende til den enkeltes faglige kompetenceområde.
 

1. Journal
Journalen skal indeholde:

  • Baggrund for afgørelser.
  • Væsentlige forhold i borgerens situation, der er vigtige i forhold til:
    • Den fremadrettede ydelse/indsats og som ikke er dokumenteret andre steder i omsorgssystemet.
    • De faggrupper, der leverer en helhedsorienteret indsats hos borgeren.
  • Aftaler med borgeren, pårørende og/eller samarbejdspartnere, som ikke er beskrevet andre steder i Nexus, herunder bl.a. aktindsigt, samtykke,

                                                         
2. Handleplan.
Den der identificerer behovet for en målrettet, tidsbestemt indsats, er ansvarlig for, at der oprettes en handleplan, hvor problem og mål tydeligt fremgår.

2.1 Generelt om handleplaner:
Dokumentation af indsatser  skal være objektiv, kort, relevant borgerrettet, samt klar og tydelig. Dokumentationen skal sikre fokus på mestring og dermed den sundhedsfremmende og forebyggende indsats hos borgeren.

Handleplaner skal benyttes til de sundhedsfaglige og sociale mål, handlinger og evalueringer, der aktuelt arbejdes med. Indsatsen skal ske i samråd med borgeren og evt. pårørende, så vidt det er muligt.

Der kan kun være et mål pr. handleplan.
Under handling beskrives den fremadrettede handling (opskrift på hvordan handling udføres). Husk at sætte evalueringsdato / -interval på.

Opfølgning foretages som udgangspunkt ved afvigelser fra de planlagte handlinger / borgerens tilstand samt på de tidspunkter, som er beskrevet under ”handling”.

Afslutning af handleplan: Er en indsats ikke længere aktuel for borgeren, skal den sundhedsperson, der foretager den endelige evaluering, gøre handleplanen Inaktiv. Handleplaner på uddelegerede opgaver: Ovenstående følges.


2.2 Handleplaner på sundhedslovsydelser:
Handleplaner oprettes af sygeplejerske.
Handleplanen SKAL oprettes på baggrund af et problemområde fra den sygeplejefaglige udredning.

I handleplanen noteres konklusion på udredning (skrives under problembeskrivelse).
Handleplan vedr. medicin:
Der oprettes handleplan, hvis borgeren får dispenseret medicin af personalet. Der skal dokumenteres under evaluering hver gang medicin doseres.


3. Sygeplejefaglig udredning udarbejdes af sygeplejerske evt. i tæt samarbejde med ssa/faldudreder.
For borgere der modtager sygepleje efter Sundhedsloven, skal der findes en ajourført sygeplejefaglig udredning.
Revidering af vurderingen sker ved ændringer i borgerens sundheds tilstand eller som minimum en gang årligt.

Den sygeplejefaglige udredning er bygget op med følgende overskrifter:
• Borgerens aktuelle sygdomme og handicap.
• Funktionsniveau
• Bevægeapparat
• Ernæring
• Hud og slimhinder
• Kommunikation
• Psykosociale forhold
• Respiration og cirkulation
• Seksualitet
• Smerter og sanseindtryk
• Søvn og hvile
• Viden og udvikling
• Udskillelse af affaldsstoffer
• Varetagelse af helbredsmæssige interesser

Hvis en eller flere problemområder ikke er aktuelle for den enkelte borger, skal det fremgå, således at det er synligt, at der er sket en vurdering af alle problemområder.

Hvis der beskrives aktuelle eller mulige problemer i vurderingen skal der iværksættes handlinger for at afhjælpe problemerne. Disse handlinger beskrives i en handleplan, når der er tale om en målrettet og tidsbestemt indsats.

OBS!! Sygeplejefaglig udredning må kun stå som kladde i 2 dage!!

4. Daglig livsførelse, udarbejdes af social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.
Alt fast personale (SSA og SSH), som kommer i hjemmet er ansvarlig for, at daglig livsførelse er ajourført.

Der oprettes en daglig livsførelse for:

  • Borgere i plejebolig
  • Borgere tilknyttet hjemmeplejen, som ikke kan svare for sig selv, og hvor det er vigtigt, at der foreligger en plan for hjælpen, så kontinuiteten kan bevares.
  • Daglig livsførelse skal indeholde en beskrivelse af den samlede indsats hos borgeren.
  • Daglig livsførelse udarbejdes i samarbejde med borgeren og / eller pårørende med udgangspunkt i borgerens mestringsevne, på baggrund af visitation og registreringer og med fokus på ressourcer og behov.
  • Revidering af daglig livsførelse sker ved ændring i borgerens mestringsevne og visitation/registrering eller som minimum én gang årligt.


På plejecentrene udskrives daglig livsførelse og opbevares hos beboeren.
Hos borgere tilknyttet hjemmeplejen findes daglig livsførelse elektronisk.

5. Forflytningsvejledning udarbejdes af kontaktperson evt. i samråd med forflytningsvejleder og/eller terapeut.

Alt fast personale (SSA og SSH), som kommer i hjemmet er ansvarlig for, at forflytningsvejledning er ajourført.
Forflytningsvejledning laves, når borger skal have hjælp til forflytning. Dette gøres for at øge sikkerheden for både borger og personale (arbejdsmiljø)
Forflytningsvejledningen skal revideres hvert år sammen med døgnrytmeplanen.
Desuden altid efter behov.

6. Værdier dokumenteres af alt personale, der foretager værdier.
Værdier bruges til at få et samlet overblik over målinger hos den enkelte beboer.
Der er mulighed for at vælge følgende målinger:
- blodsukker, blodtryk, temperatur
- vægt (første gang noteres desuden højde)
- SATuration, Respirations Frekvens, VAS-score og TOBS score.

Hvis der er bemærkninger/observationer i forhold til målingerne, noteres dette under bemærkninger.

Eks. Blodtryk noteres – ved bemærkninger skrives f.eks.: øges i medicin for blodtryk
Eks. Blodsukker noteres – ved bemærkninger skrives f.eks.: reduceres i insulin

7. Medicin
Hvis personalet er behjælpelige med indtagelse af medicin oprettes medicinskema af assistent eller sygeplejerske.
Medicinstamdata skal oprettes/ajourføres.

Er der lavet medicin gennemgang med egen læge, noteres dette på medicinskema under bemærkninger.

Information og samtykke:
Det skal fremgå af journalen, hvis borgeren har frabedt sig information helt eller delvist (retten til ikke at vide)
Hver gang, der videregives oplysninger om borgeren, skal der gives accept fra borgeren, og dette skal noteres. Ved videregivelse af helbredsoplysninger mv. til brug for pleje og behandling eller til andre formål, skal det af journalen fremgå, hvilken information der er givet.
Hvis der er sket videregivelse af helbredsoplysninger uden samtykke, skal dette fremgå af journalen. Samtidig skal der fremgå, hvilke oplysninger der er givet. Det skal også fremgå, at borgeren efterfølgende er informeret.

Ved information af borger og/eller pårørende beskrives hvilken information, der er givet samt deres reaktion herpå.

Aktindsigt:
Søger en borger om aktindsigt, skal der rettes henvendelse til den daglige leder.
Hvis der er givet aktindsigt, skal det fremgå af journalen, hvilke oplysninger der er givet og til hvem det er sket – evt. fuldmagt

Opbevaring:
Sygeplejefaglige optegnelser opbevares i 10 år – regnet fra tidspunktet for det seneste notat – dette krav er opfyldt i omsorgssystemet.
Relevante bilag opbevares i borgerens sagsmappe i 10 år.

De sygeplejefaglige optegnelser skal opbevares forsvarligt, således at tavshedspligten overholdes. Dette opnås gennem personlig log on.

Lovgivning m.m.
• Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, januar 2013
• Vejledning om patienters/beboeres retstilling på plejehjem og i plejeboliger. Vejledning nr. 10409 af 20. december 2007
• Bekendtgørelse af Sundhedsloven ( LBK nr. 913 af 13. juli 2010 )
• Bekendtgørelse om information og samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger, sept. 1998

Version 1.0

Udarbejdet af Forvaltningschef Margrethe Vogt Thuesen. Maj 2017

Revideres Maj 2018