Instrukser og procedurer for behandling har primært relation til sygeplejen.

Instruks for fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg

 
   

Samsø Kommune

Målgruppe

Gælder for sundhedsfagligt personale i Forvaltningen for Social og Beskæftigelse. I denne instruks forstået som autoriserede sundhedspersoner, samt personale som ikke er autoriseret i henhold til sundhedslovgivningen, men som foretager pleje og behandling af den enkelte borger.

Fremgangsmåde

Ansvar og Kompetence

Behandlingsansvarlig læge

Det er altid en lægelig beslutning at ophøre, eller afstå fra behandling af en borger.

Det er som udgangspunkt borgerens praktiserende læge, som er den behandlingsansvarlige læge. Dette gælder dog ikke ved en akut lægelig vurdering, eller hvis en anden læge, som aktuelt har borgeren i behandling ud fra de konkrete omstændigheder, er nærmere til at foretage denne vurdering.

Sygeplejefagligt personale

Det er sygeplejerskens/social-og sundhedsassistents ansvar løbende at observere borgeren, og ud fra de konkrete omstændigheder tage kontakt til den behandlingsansvarlige læge, når det er fagligt relevant.

Genoplivningsforsøg ved hjertestop

Hvis en borger får hjertestop, skal det sygeplejefaglige personale som udgangspunkt altid yde basal genoplivning, i form af kunstigt åndedræt og hjertemassage.

  • Først ringes til alarmcentral 112.
  • Samtidig iværksættes basal genoplivning.

For social- og sundhedshjælpere gælder, at de tillige skal kontakte sygeplejerske eller social-og sundhedsassistent som har kompetence til at kontakte læge/vagtlæge med henblik på en lægelig vurdering.

I følgende tilfælde skal genoplivningsforsøg ikke foretages:

Forsøg på genoplivning bliver fravalgt ved umiddelbar lægelig vurdering.

I situationer, hvor sygeplejefagligt personale finder en livløs borger, der ikke skønnes at kunne genoplives, kan dette udelades, hvis det besluttes ved en umiddelbar lægelig vurdering.

En sådan vurdering kan indhentes telefonisk ved opkald til borgerens egen læge, vagtcentral eller vagtlæge. Beslutningen træffes ud fra oplysninger om borgerens helbred, findesituation og andre relevante oplysninger.

Det er sygeplejersken eller social- og sundhedsassistenten, der har kompetence til at kontakte lægen, samt formidle relevante oplysninger og dokumentere i journal.

En læge har forudgående ordineret fravalg af forsøg på genoplivning.

Ved alvorligt syge eller døende borgere kan den behandlingsansvarlige læge ordinere fravalg af forsøg på genoplivning, hvis det det ud fra en samlet vurdering bliver anset som udsigtsløs livsforlængende behandling, i tilfælde hvor:

  • En borger er uafvendeligt døende.
  • En borger er svært invalideret/permanent vegetativ. Der er tale om borgere med store og uoprettelige hjerneskader.
  • En ikke-uafvendeligt døende borger, hvor behandlingen måske kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde.

I særlige situationer kan det sygeplejefaglige personale konstatere dødens indtræden ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed, i tilfælde hvor:

  • Dødens indtræden er åbenbar. Der er tale om åbenlyst dødelige skader, som ikke er foreneligt med liv.
    • Obs. Dødens indtræden er ikke åbenbar, hvor der er tale om den borger der bliver fundet livløs i nedkølet tilstand, hvor der ikke er sikre dødstegn
  • Hvis en borger dør, mens der er andre til stede på bopælen, og dødens indtræden vurderes som forventet af lægelige grunde, og på baggrund af sygeplejepersonalets viden om borgerens aktuelle tilstand.

En habil og uafvendeligt døende borger kan afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden.

Den habile borger kan i kraft af sin selvbestemmelsesret i en aktuel situation, på et informeret grundlag, afvise livsforlængende behandling.

Dette skal tydeligt fremgå af borgerens journal (Nexus - livstestamente skal være udfyldt).

Der er oprettet livstestamente om, at genoplivningsforsøg ikke skal foretages.

En borger kan i et livstestamente give en forhåndstilkendegivelse af, hvorvidt man ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis man kommer i en tilstand, hvor man ikke kan udøve sin selvbestemmelsesret. Tilkendegivelsen kan gå ud på:

  • At man ikke ønsker livsforlængende behandling i en situation, hvor man er uafvendeligt døende
    • (bindende tilkendegivelse)
  • At der ikke ønskes livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført så svær invaliditet, at borgeren varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv, fysisk og mentalt.
    • (vejledende tilkendegivelse)

Livstestamentet træder først i kraft fra det tidspunkt, hvor borgeren ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret.

Det er en lægelig vurdering, om borgeren befinder sig i en situation, som er omfattet af livstestamentet.

Inddragelse af borgeren.

Det sygeplejefaglige personale skal som led i plejen og behandlingen løbende informere og inddrage borgeren, medmindre borgeren ikke ønsker dette.

Det skal desuden afklares, om borgeren ønsker, at de nærmeste pårørende bliver informeret om borgerens helbredsmæssige situation.

Det skal sikres, at borgeren får mulighed for at tilkendegive sine ønsker med hensyn til livsforlængende behandling eller fravalg af denne.

Hvis det i en aktuel situation vurderes, at der er behov for en lægelig vurdering, drøftes dette med borgeren. Hvis borgeren ikke ønsker kontakt til egen læge, skal dette respekteres.

Samarbejde mellem behandlende læge og det sygeplejefaglige personale.

Det sygeplejefaglige personale skal løbende observere den enkelte borger, og tidspunktet for henvendelse til den behandlingsansvarlige læge om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning, vurderes ud fra et fagligt skøn af borgerens aktuelle situation.

Det betyder, at der ikke må være en fast procedure for, hvornår man retter henvendelse til lægen, for eksempel ved indflytning på plejecenter.

Som udgangspunkt kan lægen kun træffe en beslutning om fravalg af livsforlængende behandling på baggrund af en aktuel og dækkende undersøgelse af borgeren. Hvis lægen i forvejen har et aktuelt kendskab til borgerens helbredsmæssige situation, er det ikke påkrævet, at der foretages en ny undersøgelse.

Fravalg af livsforlængende behandling bør ikke ske i akutte situationer, men ske ud fra en løbende faglig vurdering i samarbejde mellem beboer, sygeplejefagligt personale og praktiserende læge.

Personalet skal løbende informere lægen om ændringer i borgerens tilstand.

Den praktiserende læge skal videregive sin beslutning til personalet skriftligt, via MedCom, så der er klarhed over beslutningen.

I akutte situationer kan det dog ske mundtligt, med skriftlig opfølgning.

Dokumentation i Nexus

Hvis en læge har vurderet, at der ikke skal foretages livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, skal dette dokumenteres i journalen i skemaet ”Fravalg af livsforlængende behandling”.

 

Implementering

Det er Forvaltningschefen for Social og Beskæftigelsesforvaltningen, som er ansvarlig for, at alle medarbejdere til enhver tid er bekendt med denne instruks og arbejder efter den.  

 

Begrebsafklaring og forkortelser

I nedenstående skema præsenteres en definition af udvalgte begreber, som anvendes i denne instruks.

 

Pleje og behandling

Sygefaglig pleje og behandling af borgerer forstået som blandt andet undersøgelse, udført og planlagt pleje, lindring, information, forebyggelsestiltag og rehabilitering. Observation af borgerens tilstand og effekten af sygepleje og behandling indgår ligeledes. Sygefaglig pleje og behandling indeholder også udførsel af delegerede lægeordinerede forbeholdte opgaver.
Journal For Hjemmeplejen, Hjemmesygeplejen, Kildemosen, Samsø Bo- og Aktivitetscenter og korttidspladserne på Samsø Sundheds- og Akuthus gælder, at journalen er dokumentationssystemet Nexus.
Livsforlængende behandling Defineres som behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring. Genoplivning efter hjertestop er også at betragte som livsforlængende behandling.
Behandlingsansvarlig læge

Er som udgangspunkt borgerens egen læge (praktiserende læge). Den praktiserende læge er ansvarlig ved samarbejde med andre læger.

 

Det er den behandlingsansvarlige læge (typisk egen læge) som foretager vurdering af borgerens habilitet, og om borgeren er uafvendeligt døende.

Habil borger Borgeren anses som habil, når denne har evnen til at forstå information og kan overskue konsekvensen af sin stillingtagen på baggrund af informationen. Borgeren anses som samtykkekompetent.
Varigt inhabil borger  

Borgeren anses som varigt inhabil, når denne varigt mangler evnen til at give informeret samtykke.

Uafvendeligt døende En borger anses for at være uafvendeligt døende, når døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage eller uger, selv om der ud fra viden om grundsygdommen foreligger behandlingsmuligheder.
Livstestamente

En erklæring hvori en borger har tilkendegivet, at denne ikke ønsker at modtage livsforlængende behandling, hvis den pågældende kommer i en situation, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af borgeren selv.

Reglerne for livstestamente findes i Sundhedslovens § 26 og 27

 

Referencer og links

Ved at klikke her kan du læse Vejledningen om fravalg af livsforlængende behandling.

Udarbejdet af

Margrethe Vogt Thuesen
Forvaltningschef for Social og Beskæftigelsesforvaltningen
Samsø Kommune

 

Ikrafttrædelse

25.05.2018

 

Revideres

Maj 2021

 

 Instruks om borgers behov for behandling

Samsø Kommune

Målgruppe

Gælder for sundhedsfagligt personale i Forvaltningen for Social og beskæftigelse. Denne instruks er målrettet autoriserede sundhedspersoner, samt personale som ikke er autoriseret i henhold til sundhedslovgivningen, men som foretager pleje og behandling af den enkelte borger.


Formål                                                                                                        

 At beskrive, hvordan det sundhedsfaglige personale i Samsø Kommune skal forholde sig i forbindelse med ulykkestilfælde, smitsom sygdom, akut sygdom, kronisk sygdom og ved terminal behandling hos borgere.                                                                         


Fremgangsmåde

Ansvarsfordeling.

Behandlingsansvarlig læge.

Det er som udgangspunkt den praktiserende læge, der har det koordinerende ansvar for borgerens behandlingsforløb.

Lægeansvaret kan være delt mellem

  • Praktiserende læge.
  • Speciallæge.
  • Hospitalslæge.
  • Vagtlæge.

Ved delt lægefagligt ansvar dokumenterer Sygeplejerske eller Social og Sundhedsassistent den ansvarsfordeling, som er aftalt mellem de læger, der er involveret i behandlingen af borgeren.

Det sygeplejefaglige personale.

(Sygeplejerske eller Social- og Sundhedsassistent)

Det sygeplejefaglige personale skal have overblik over borgerens behandlingsforløb og sørge for at henvendelser vedrørende borgerens behandling rettes til den aktuelle behandlingsansvarlige læge.

Dette registreres under fanen kontakter, samt i skemaet kontrol og opfølgning på behandling i KMD Nexus.

 

Akut sygdom

Akut livstruende situation:

Ring 112.

 

Personalet kontakter efterfølgende vagthavende sygeplejerske.

Akut ikke livstruende situation.

Plejepersonalet kontakter vagthavende sygeplejerske.

Smitsomme sygdomme

Alle borgere er potentielle smittebærer.

Der ses endvidere flere og flere sygdomme, hvor borgeren bliver rask smittebærer med for eksempel ESBL eller MRSA. Kun når det drejer sig om MRSA, kan bærertilstanden behandles. I de øvrige tilfælde vil borgeren være bærer af den smitsomme mikroorganisme i længere eller kortere tid. For at der kan være tale om smittespredning, skal borgerne have en relation til hinanden, for eksempel bo på samme plejehjem eller bofællesskab og have samme plejepersonale med videre.

Herunder er beskrevet de hyppigst forekommende sygdomme, hvor der ofte sker smittespredning:

  • MRSA (methicillinresistente stafylokokker).
  • Clostridium difficile med binært toksin.
  • ESBL (extended spectrum beta lactamase).
  • Norovirus (Roskildesyge).
  • Fnat.

OBS Forholdsreglerne for de enkelte sygdomme er grundigt beskrevet i de tilhørende Nationale infektionshygiejniske retningslinjer.

Ved mistanke om øvrige smitsomme sygdomme kontaktes kommunens vagthavende sygeplejerske, beboerens egen læge eller embedslægen.

Kontrol af kroniske sygdomme

Hos borgere med stabile kroniske sygdomme.

  • Indgås aftale med praktiserende læge vedrørende kontrol, hyppighed, observation med videre (gælder eksempelvis for regelmæssig kontrol af blodsukker, blodtryk og kontrol af Marevan behandling).
  • Det beskrives i Nexus, hvornår der skal tilbagemeldes, ved hvilke værdier, og hvem der forholder sig til resultatet.
  • Resultat af kontroller foretaget af det sygeplejefaglige personale dokumenteres i Nexus, og lægen informeres.
  • Resultat af lægens kontrol dokumenteres i Nexus.
  • Aftaler med den praktiserende læge dokumenteres i Nexus. Til brug for dette anvendes skemaet "Kontrol og opfølgning på behandling".

 

Pleje og behandling af terminale borgere

Det er en læge, der vurderer om en borger er terminal.

Se Instruks for fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg.

Sygeplejersken vurderer, om der i samarbejde med læge og den sygeplejefaglige nøgleperson i palliation skal lægges en plan for smertebehandling, medicinsk behandling og ernæring.

Hjemmehjælperne i Hjemmeplejen, plejepersonalet på Kildemosen og personalet på Samsø Bo- og Aktivitetscenter kontakter disse ved behov.

I pleje og behandling af terminale borgere er det væsentligt at personalet:

  • Støtter borgeren i at leve et aktivt liv den sidste tid.
  • Medvirker til at borgeren får lindrende smertebehandling i samarbejde med sygeplejerske, eventuelt den sygeplejefaglige nøgleperson i palliation.
  • Overvejer efter aftale med borgeren/pårørende at bruge vågetjenesten.
  • Respekterer og tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov i den sidste tid (eksempelvis ønsker om tøj, salmer med videre - ønskerne dokumenteres i journalen.
  • Støtter borgerens pårørende efter dødsfald.
  • Hverken fremskyder eller udsætter døden.

Se i øvrigt Sundhedsstyrelsens  Anbefalinger for den palliative indsats ved at klikke her.

Terminale forløb er meget individuelle. Udgangspunktet er altid borgerens og denne pårørendes ønsker og behov. Personalet vil i borgerens terminale forløb have flere samarbejdspartnere (eksempelvis Hjemmeplejen, Hjemmesygeplejen, praktiserende læge og Det Palliative Team).

Ved forventede dødsfald gives besked til praktiserende læge i dagtid, som skal lave en dødsattest. Om aftenen og natten tages kontakt til vagtlægen.

Afdøde må ikke afhentes af bedemanden, før lægen har skrevet dødsattest.

Aftaler om kontrol af behandlingens virkning og bivirkning

Ordination fra lægen dokumenteres af sygeplejerske, Social- og Sundhedsassistent eller den sygeplejefaglige nøgleperson i palliation i Nexus.

Behandlingens virkning og bivirkning dokumenteres og evalueres i Nexus.

Det sygeplejefaglig personale informerer lægen om observerede virkninger og bivirkninger af behandlingen ved behov.

Implementering

Det er teamledernes ansvar at sørge for at alle medarbejdere til enhver tid er bekendt med denne instruks og arbejder efter den.  

Begrebsafklaring og forkortelser

I nedenstående skema præsenteres en definition af udvalgte begreber, som anvendes i denne instruks.

Pleje og behandling Sygefaglig pleje og behandling af borgere forstået som blandt andet undersøgelse, udført og planlagt pleje, lindring, information, forebyggelsestiltag og rehabilitering. Observation af borgerens tilstand og effekten af sygepleje og behandling indgår ligeledes. Sygefaglig pleje og behandling indeholder også udførsel af delegerede lægeordinerede forbeholdte opgaver.
Journal For Hjemmeplejen, Hjemmesygeplejen, Kildemosen, Samsø Bo og Aktivitetscenter og korttidspladserne på Samsø Sundheds- og Akuthus er journalen dokumentationssystemet KMD Nexus.
Palliativ indsats Den palliative indsats defineres af Verdenssundhedsorganisationen WHO som en indsats, der har til "formål at fremme livskvaliteten hos borgere og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art".

 

Referencer og links

Se de "Nationale infektionshygiejniske retningslinjer" ved at klikke her.

Se "Instruks for fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg" ved at klikke her.

Se "Instruks for sundhedsfaglig dokumentation" ved at klikke her.

Se "Instruks for delegation og videredelegering" ved at klikke her.

Se "Delegation og faglige kompetenceprofiler til indsatser efter Sundhedsloven for medarbejdere i Samsø Kommune" ved at klikke her.

 

 

Udarbejdet af

Margrethe Vogt Thuesen.
Forvaltningschef Social og Beskæftigelsesforvaltningen. 
Samsø Kommune.

Ikræfttrædelse

25. maj 2018.

Revideres

Maj 2021.