På denne del af Samsø Kommunale Tandplejes sider vil der være orientering om forskellige faglige emner.

Historisk: Huller i tænderne er på verdensplan et problem, der rammer rigtig mange mennesker. For 100 år siden var det almindeligt i Danmark, at når børn nåede konfirmationsalderen, var de nye tænder blevet så dårlige, at tænderne måtte fjernes og erstattes med proteser.

Under 2. Verdenskrig faldt antallet af huller i tænderne voldsomt på grund af rationeringen af sukker. Efter krigen steg antallet af huller i tænderne igen til det "normale".

Ved den kommunale børne- og ungdomstandplejes start i 1970'erne fik de fleste børn og unge ofte repareret deres tænder på grund af huller. I dag udvikler de fleste børn og unge ikke huller i deres tænder.

Årsagerne til den bedre tandsundhed er ikke bevist, men skyldes først og fremmest, at stort set alle mennesker børster tænder med fluortandpasta dagligt. Måske også at forældre i dag hjælper deres børn med at børste tænder og at stort set alle børn og unge i Danmark går regelmæssigt til tandlæge.

Hvad sker der?

I munden bor der bakterier. Hvis bakterierne får lov til at sidde i fred, danner de et sammenhængende lag på tænderne. Bakterierne får mad hver gang vi spiser. Når bakterierne har spist, skaffer de sig af med affaldsstoffer. Affaldsstofferne kan være af meget forskellig art. Hvis vi ofte spiser og drikker noget med sukker i, bliver bakteriernes affaldsstoffer syreholdige. Syren rammer tænderne, der hvor bakterierne sidder. Syren opløser hver gang en lille smule af tandens overflade. I perioder hvor vi ikke spiser, gendannes overfladen ved hjælp af kalk fra spyttet.

Hvis der opløses mere kalk på tanden, end spyttet kan genopbygge, bliver resultatet, at tandens overflade går i stykker - det kalder vi et "hul".

Arvelighed

Nogle mennesker har spyt, der beskytter rigtig godt. De kan ligefrem have svært ved at danne huller. Nogle mennesker har spyt, der ikke beskytter særlig godt. De får lettere huller i deres tænder.

Som regel har de børn, der danner mange huller mindst een forælder, der har samme problem. Spyttets egenskaber er arveligt bestemt og kan ikke ændres. De, der har let ved at få huller i tænderne, har det hele livet.

Sukkers betydning

Jo mere sukker, du spiser, jo flere huller har du mulighed for at danne i dine tænder. Der er ikke enighed om, om det kun handler om den totale mængde af sukker, du spiser eller drikker - eller om det mere handler om, hvor tit du spiser og drikker noget med sukker i.

Det handler både om det sukker du selv tager fra en pose og putter på eller i din mad og om mad og drikke, der er puttet sukker i for at få det til at smage godt.

Sukkerlignende effekter kan også nogen gange ses ved mad, der hverken er sukker i eller puttet sukker på - eksempelvis kartoffelchips, hvor kartoflernes stivelse omdannes til noget, der har samme effekt som sukker på bakterierne.

Sukkerfrit

"Sukkerfrit" betyder, at den søde smag kommer fra "sødestoffer", som bakterierne ikke kan bruge til at danne syre. Så selv om for eksempel "sukkerfrit" og "light" smager sødt, giver det ikke huller i tænderne. Undersøgelser fra Finland tyder på, at Zyllitol ligefrem kan hæmme bakteriernes fordøjelse.

Fjernelse af bakteriebelægningerne

Bakterierne sætter sig de steder på tænderne, hvor der er mest fred. Det er der imellem tænderne, hvor tandbørsten ikke kan komme ind. Og på den lille hylde langs kanten af tandkødet.

Hvis du eller dine børn har tendens til huller, er det ikke nok at "børste" tændene. Du skal ramme nøjagtigt og børste længe nok med tandbørsten for at fjerne alle belægningerne. Og måske supplere med tandtråd for at få alle bakterierne smidt ud.

Tandplejen hjælper dagligt forældre til at blive bedre til at børste deres børns tænder, og tandplejen underviser i og træner gode tandbørstevaner med børn og unge.

Fluorid

Se emnet fluorid

 

Samsø Kommunale Tandpleje anbefaler:

Brug en tandpasta for voksne to gange dagligt til dine børn. Begynd at bruge fluortandpastaen så snart dit barn får de første kindtænder (cirka toårs-alderen). Brug en daglig mængde, der svarer til en ært på størrelse med dit barns lillefingernegl. Dette svarer til kun at stryge ganske lidt tandpasta på tandbørsten. Når du har børstet tænderne, skal barnet spytte det sidste skum ud, men ikke skylle munden med vand. Så får barnet den bedste beskyttelse ud af tandpastaen.

Hvis I er en familie, hvor flere af medlemmerne danner mange huller i tænderne, bør I bruge en tandpasta med 1450 ppm (parts per million) Fluorid (læs på tuben). En lille smule tandpasta med 1450 ppm Fluorid behandler bedre end en stor mængde tandpasta med mindre koncentration.

På Samsø er der en del Fluorid i drikkevandet. Det betyder, at du får en vis mængde beskyttelse imod huller i tænderne alene i kraft af dette. Hvis du har stor tilbøjelighed til at danne huller, har du stadig brug for tandpasta med 1450 ppm Fluorid. Det er der i dag i de fleste tandpastaer for voksne. I nogle børnetandpastaer er der mindre Fluorid (1100 ppm Fluroid).

Hvis dit barn får for meget Fluorid, kan de nye tænder få pletter (Dental Fluorose). I Danmark ses meget sjældent alvorligere forandringer end enkelte hvidlige pletter.

Historisk

Fluorid (F) er et grundstof. Fluorid findes naturligt i for eksempel vand, te, fisk.

Amerikanske tandlæger fandt omkring 1950 ud af, at naturligt Fluorid i drikkevandet giver en delvis beskyttelse imod huller i tænderne. I 20 forskellige amerikanske byer undersøgte man børns og unges tænder og samenholdt det med hvor meget Fluorid, der var i drikkevandet. I områder med en koncentration på omkring 1 ppm Fluorid i drikkevandet havde børn og unge langt færre huller i deres tænder end i områder uden Fluorid i drikkevandet.

I starten troede man, at Fluorid blev bygget ind i børnenes tænder, mens tænderne blev dannet. Teorien var, at tænderne simpelthen blev stærkere af det. Undersøgelser af børn og unge, der flyttede fra områder med meget fluor i drikkevandet til områder uden fluorid i drikkevandet viste, at de efter nogle år havde ligeså mange huller som de børn og unge, der boede det nye sted.

Den nyeste forskning forstår vi sådan, at Fluorid "blander sig" i mundens kemiske processer på en sådan måde, at igangværende huller udvikler sig langsommere. Derfor konklusionen: Fluorid "forebygger" ikke, at der kan komme nye huller i tænderne. Fluorid "behandler" de huller i tænderne, der allerede er i gang.

Når du børster dit barns tænder med fluortandpasta, "behandler" du de huller i tænderne, der er i gang allerede.

Syreskader på tænderne ses, hvis du tit spiser eller drikker syreholdige ting, hvis du tit har sure opstød, eller hvis du ofte kaster op.

Syreholdige drikke kan for eksempel være juice, sodavand, dansk vand.

Syreholdig mad kan være surt slik, frugt (citronsaft er en stærk syre), "syrlige" ting.

Syre kan også komme fra maven i form af sure opstød eller opkastning.

Hvad sker der?

Når der kommer syre ind i munden, fordeler det sig i spyttet i hele munden med det samme. Når syren rammer tænderne, bliver det yderste lag tand opløst. Det er kun et ganske tyndt lag tand, der forsvinder.

Syren lægger sig også imellem de små "hår" eller papiller, du har på tungen. Der kan syren ligge længe før den forsvinder. Det betyder, at hver gang du bevæger tungen, kommer der en smule syre på tænderne igen.

Tænderne er beregnet til at kunne tåle mad og drikke. De tager ikke skade af en smule syre indimellem.

Hvorfor ser vi flere syreskader nu?

Vores drikkevaner har ændret sig, så der nu er almindeligt at drikke juice, sodavand, saftevand eller dansk vand hver dag. Mange børn og unge spiser dagligt slik, herunder surt slik. Light produkterne giver ikke huller i tænderne, fordi de ikke indeholder sukker. Men de er ligeså sure som ikke-light drikkene.

Det bliver stadig billigere at købe sodavand, og flaskerne bliver hele tiden større. Og sodavand har fået skruelåg. Det betyder, at du ikke behøver at drikke al indholdet af en flaske på een gang. Du kan drikke lidt ad gangen og skruer du låget godt på, kan du drikke sodavanden over mange timer uden at den mister kulsyren. På den måde kan du holde munden "sur" i mange timer dagligt.

Generelt er det sådan, at jo flere gange dagligt, du kommer syre i munden, jo mere af dine tænder bliver der ætset væk. Hvis du drikker din sodavand på een gang, kommer der een gang syre på dine tænder. Hvis du drikker den i små slurke over mange timer, kommer der ligeså mange gange syre på dine tænder, som der er slurke i sodavanden.

Spyttet beskytter

På samme måde som spyttet beskytter imod huller i tænderne, beskytter det også imod syreskaderne. Beskyttelsen imod syreskader er forskellig fra individ til individ. Nogle børn og unge får let skader på tænderne. Andre får ikke skader.

Den mængde tand du mister ved syreskaderne, kan ikke bygges på igen.

Tegn på syreskader

Fortænderne bliver tynde og "gennemsigtige" i kanten. Der knækker let små stykker af kanten. Kindtænderne mister tyggeknuderne, de bliver "flade" med små "hulninger" på tyggefladen.

Tænderne kan blive følsomme for kulde og varme og for berøring.

Behandling af syreskader

Tænderne kan ikke reparere sig selv igen. Og tandlæger kan ikke "klistre" et lag udenpå de tynde tænder, så de bliver almindelige igen.

Det allervigtigste for tandlægen er derfor at hjælpe dig til at forstå, hvad syreskaderne er, og hvad de kommer af. Og derefter at støtte dig i at ændre de vaner, der giver dig problemer.  Det er kun dig selv, der kan forhindre skaderne i at fortsætte.

Behandling af selve skaderne på tænderne er teknisk vanskelig, bekostelig og skal måske udføres af specialister.

under udarbejdelse

Tandlægeskræk

Mange voksne er nervøse eller bange for at komme til tandlæge. Et sted mellem 5 og 10 procent er så bange, at de holder sig helt eller delvist væk fra tandklinikkerne.

De fortæller ofte, at de har haft dårlige oplevelser hos en tandlæge, da de var børn. De forbinder det at være til tandlæge med "afmagt".

Børn og unge på Samsø

Mange børn og unge fortæller eller viser os, at de er nervøse eller bange for at komme til tandlæge. Når vi spørger dem om hvorfor, får vi forskellige svar:

  • Nogle børn og unge er nervøse for rigtig mange ting. At være nervøs for tandlægen kan være en del af det at være nervøs overfor nye ting, fremmede mennesker eller at være nervøs i det hele taget.
  • Nogle børn og unge har været til tandlæge og oplevet, at det var ubehageligt. At noget gjorde ondt. At tandlægen gorde noget, de ikke havde regnet med. At noget smagte dårligt. Eller at tandlægen skældte ud.
  • Nogle børn og unge har hørt om andre, der har haft dårlige oplevelser hos tandlægen. Det kan være klassekammerater, søskende, forældre eller andre.

Når vi snakker nærmere med de nervøse eller bange børn og unge, viser det sig ofte, at nervøsiteten handler om noget helt bestemt, de enten har prøvet eller er bange for at skulle prøve.

Hvordan prøver vi at hjælpe nervøse eller bange børn og unge?

Vi snakker med børn og unge om deres nervøsitet og om det, de er bange for. Vi prøver at forberede børn og unge på det, de skal have gjort. Vi holder øje med børn og unge under behandlingen og standser, hvis vi kan se, at barnet / den unge ikke kan klare behandilngen. Vi forsøger at undgå det, de er nervøse for.

Helt konkret gør vi følgende:

  • Før tandlægebesøg spørger vi dig, om du ved, hvad du skal på klinikken - og hvordan du har det med det
  • Hvis du har problemer med noget bestemt, kan vi aftale at lade være med at gøre det
  • Vi forsøger i det hele taget at fortælle dig, hvad vi skal gøre om lidt, så du ikke bliver overrasket
  • Vi har et lille bakspejl på tandlægelampen, så du kan følge med i, hvad der sker inde i din mund, hvis du vil
  • Vi aftaler stopsignal før vi går i gang med behandling - som regel at hvis du rækker hånden op eller siger en lyd, så stopper vi med det, vi gør
  • Vi spørger til, hvordan du har det undervejs i behandlingen
  • Vi besvarer dine spørgsmål
  • Hvis vi kan se, at du ikke kan klare en behandling, lader vi være med at gå i gang eller standser, der hvor vi er kommet til.

For de mindreårige

Små børn kan have rigtig svært ved at forstå, hvad der skal ske i en tandlægestol. Og hvorfor det er nødvendigt. Og det hjælper ikke altid at forklare det, for små børn forstår ikke altid, hvad ordene betyder.

Når vi møder små børn, der har brug for tandbehandling, udsætter vi behandlingen, til de er klar til den. Først træner vi dem i at gå til tandlæge. De kommer til tandlæge for at lære os at kende, for at vi kan lære dem at kende og for at lære, hvad vi bruger tandlægetingene til.

Først når de er vant til og trygge ved tandlægetingene og ved os, er de klar til at få behandling.

Nervøse og bange unge

Vi prøver at snakke med dig om, hvad det er, du er nervøs eller bange for.

Vi laver aftaler om, hvad vi skal fra gang til gang, så du ikke bliver overrasket over, hvad der skal ske. Hvis du ikke vil være med til behandling, lader vi være med at behandle.

Hvis der er ting, du ikke kan lide, prøver vi, om vi kan undgå det. Det kan være, at du helst ikke vil bedøves eller måske netop meget gerne vil bedøves. Eller måske bare er nervøs for, hvad der skal ske.

Vi taler med dig før og under og efter behandlingerne og spørger dig, hvad du tænker om det, der forgår. Om hvordan det var. Og vi holder øje med, om du har det godt hele tiden.

Alt dette kræver, at du er villig til at snakke med os om tingene. Og hvis du gerne vil have gjort noget, kan du blive nødt til at prøve noget, du er nervøs for.

Hvis vi ikke kan finde ud af noget som helst, tager vi en samtale med dig og dine forældre om det.

Som udgangspunkt tror vi i tandplejen på, at næsten alle kan lære at gå til tandlæge.

Hvis dit barn har slået munden eller tænderne, bløder det ofte meget. Start med at trøste dit barn. Brug en kold, fugtig klud som kompres og vent nogle minutter. Så er den værste blødning normalt stoppet.

Læg barnet ned, kig ind i munden og se, hvad der er sket:

Mælketænder

Én eller flere tænder er slået og der kan være gået små stykker af.

  • Kontakt en tandlæge i løbet af de nærmeste dage. Behandling er ofte ikke nødvendig.

Tænderne er slået så meget, at de har flyttet sig og nu sidder skævt eller er slået op i kæben. Barnet kan ikke bide normalt på tænderne. Måske er der også slået meget store stykker af.

  • Kontakt en tandlæge med det samme. Behandling kan være nødvendig.

Én eller flere tænder er slået helt ud

  • Mælketænder skal ikke sættes op igen. Man risikerer at gøre skade på de nye tænder.
  • Kontakt en tandlæge i løbet af de nærmeste dage. Behandling er ofte ikke nødvendig.

Nye tænder

Én eller flere tænder er slået, måske er der også slået mindre stykker af tænderne.

  • Kontakt en tandlæge i løbet af de nærmeste dage. Akut behandling er ofte ikke nødvendig.

Én eller flere tænder er slået meget i stykker, det bløder ud af en tand, én eller flere tænder er slået løse eller har flyttet sig.

  • Find tandstumperne og opbevar dem i mælk eller saltvand.
  • Kontakt en tandlæge hurtigst muligt. Akut behandling kan være nødvendig.

Én eller flere nye tænder er slået helt ud eller slået op i kæben.

  • Find de udslåede tænder. De bør opbevares i mælk, spyt (i munden) eller i saltvand.
  • Kontakt en tandlæge hurtigst muligt. Akut behandling kan være nødvendig.

Sæt selv tanden på plads

Hvis en tand er slået ud og du er et sted, hvor du ikke har mulighed for at finde en tandlæge i flere dage, kan du prøve selv at sætte den på plads. Skyl tanden grundigt i mælk, saltvand eller vand, så synligt snavs er væk. Se godt efter, hvordan tanden skal vende før du prøver den. Sæt tanden på plads med et forsigtigt, vedholdende tryk.

Undgå at bruge tanden til at spise med indtil en tandlæge har set på tanden.

Rifter, flænger eller store sår på kinder, læber og tandkødet

  • Hvis det bløder meget, lav kompres i nogle minutter med en kold, fugtig klud
  • Inspicer skaden
  • Ved større hudafskrabninger eller gabende sår: Kontakt en tandlæge hurtigst muligt. Akut behandling kan være nødvendig.

 

Under udarbejdelse