Gå til søgesiden

På søgesiden kan du søge, reservere samt forny materialer i Samsø Biblioteks egen beholdning.

Har vi ikke det ønskede materiale på Samsø Bibliotek, så prøv bibliotek.dk, hvor du søger i alle landets biblioteker på én gang. Du kan også søge i andre af de nedenstående databaser.

Du er også altid velkommen til at ringe til os på telefon 87 92 23 55 eller sende os en mail til bibliotek@samsoe.dk, hvis du hellere vil have os til at bestille det ønskede materiale.

Vil du forny materialer, som tilhører andre biblioteker, skal du altid rette henvendelse til biblioteket.

Vær opmærksom på, at de elektroniske tjenester kan stille nogle tekniske/softwaremæssige krav til din pc og/eller internetforbindelse - se nærmere herom under de enkelte tjenester.

 

Bibliotek.dk er en fælles portal for alle danske offentlige biblioteker: folkebiblioteker, fagbiblioteker, forskningsbiblioteker, uddannelsesbiblioteker og universitetsbiblioteker.

Du kan bestille de fleste materialer til afhentning på dit lokale bibliotek. En del materialer ligger også på nettet, så du har direkte adgang til dem. I en del tilfælde skal du være logget ind og have valgt dit bibliotek og gemt dine lånerdata.

Biblo er et online fællesskab, hvor børn kan dele interesser med hinanden i online åbne grupper. Grupperne kan handle om alt, og de kan oprettes både af børn og bibliotekarer. Hver gruppe handler om noget specielt, som man diskuterer i den gruppe. Vil man diskutere noget andet, kan man enten finde en gruppe, der passer bedre, lave sin egen gruppe eller spørge i gruppen "Spørg Biblo".

Alle, der har et Unilogin, kan se, skrive, uploade og deltage i konkurrencer på Biblo.

Man kan også kunne låne bøger, film, spil og musik på Biblo - lige som man kan på sit bibliotek.

Biblo er skabt og køres af de danske folkebiblioteker.

Biblo overvåges af voksne bibliotekarer.

Fokus på skolesamarbejde og sikkerhed

Mange børn vil bruge Biblo både både i og uden for skoletiden. Man kan deltage i konkurrencer, der ofte laves i et samarbejde mellem skoler og det lokale bibliotek. For eksempel er "Sommerbogen" Danmarks største læse-konkurrence med omkring 4.000 deltagere hver sommer.

Biblo bliver overvåget og modereret af bibliotekarer, og børnene vil altid kunne komme i kontakt med en voksen. Desuden kræver Biblo.dk et UNILogin fra alle, der vil oprette sig som bruger.

Bibzoom er bibliotekernes platform for musikformidling. Her kan du lade dig inspirere af anmeldelser, artikler og lytteguides.

Der er fri adgang til Bibzoom, og alle borgere kan bruge tjenesten uden login.

Besøg Bibzoom
         

eReolen er bibliotekets e-bøger og netlydbøger, som du kan læse/lytte til på din tablet, smartphone eller PC og Mac – lige når det passer dig.

Sådan gør du:

1. Du skal være oprettet som bruger på dit lokale bibliotek.

2. Gå ind på eReolen.dk eller hent app’en ’eReolen’ i App Store eller Google Play.

3. Log dig ind og lån.

  • På hjemmesiden eReolen.dk kan du læse/lytte de lånte titler online.
  • Via app’en kan du også downloade dine lånte titler – og dermed tilgå dem uden adgang til internettet.

Antal download pr. låner på Samsø Bibliotek er i øjeblikket
3 pr. måned (helt præcist 3 lån på samme tid) for e-bøger og 4 pr. måned for netlydbøger.
Lånetiden er 30 dage for de enkelte lån (også selv om du sletter dem).

eReolen Global er bibliotekernes udenlandske e-bøger og netlydbøger med 2.500 engelsksprogede titler og skøn- og faglitteratur til børn og voksne.

eReolen Global ligner eReolen, men er et selvstændigt website med tilhørende app, der er udviklet af det amerikanske firma OverDrive og drives af dem. Adressen på websitet er www.ereolenglobal.dk og app’en findes til iOS, Android og Windows. App’en hedder ”OverDrive”.

Sådan kommer du i gang:

via eReolenglobal.dk:

1. Klik på ’Log på’ og vælg dit bibliotek i menuen.

2. Log ind med dit lånernummer og den pinkode, du bruger, når du låner bøger på biblioteket.

3. Hent det gratis program ’Adobe Digital Editions’ for at downloade e-bøger til din pc. Eller læs bøgerne online på hjemmesiden uden brug af ’Adobe Digital Edition’ eller anden software.

Via app:

1. Hent app’en ’OverDrive’ i App Store, Google Play eller Windows Store.

2. Opret dig som bruger hos OverDrive.

3. Tilføj eReolen Global under ’Add a library’.

4. Åbn eReolen Global i app’en for at se udvalget af bøger.

5. Log ind med dit lånernummer og den pinkode, du bruger, når du låner bøger på biblioteket.

På Filmstriben kan du se et udvalg af film.

Antal film pr. låner er i øjeblikket fire lån pr. måned.
Lånetiden for de enkelte lån er 24 timer, hvor du kan afspille, spole frem og tilbage, som du vil.

Bemærk, at du ikke kan downloade filmen - filmen streames fra en server hos DBC.

For at streamingen skal virke tilfredsstillende, kræves en bredbåndsforbindelse på minimum 2Mbit - men helst 10Mbit eller mere.

Via portalen "I lænestolen" tilbyder Filmstriben.dk et udvalg af film i høj kvalitet til visning hjemme direkte på lånerens egen computer/tablet/smartphone/tv. 

Filmene i Filmstriben er clearet til visning i Danmark, så der er kun adgang til at se filmene fra danske IP-adresser.

Litteratursiden er bibliotekernes website om litteratur. Sitet er for alle, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur og blande sig i den litterære debat.

  • 3.3 millioner besøgende på sitet i 2014
  • Platform for både redaktionelt indhold og brugergenereret indhold

Besøg Litteratursiden

PressReader

Log på PressReader

PressReader giver online adgang til ca. 6150 aviser og tidsskrifter (ca. 3000 aviser og ca. 3000 tidsskrifter pr. primo 2017)  fra mange forskellige lande på flere end 60 sprog. Via Pressreader kan bibliotekernes brugere få adgang til aviser og tidsskrifter fra hele verden. Ofte før den trykte kopi er tilgængelig i udgivelseslandet. Aviserne er holdt i deres oprindelige udseende, således at alle detaljer fra den trykte avis er tilgængelige. Der er op til 90 dages arkiv. Pressreader er et godt supplement til det udenlandske avishold. Af danske morgen-aviser ligger der pt. kun Børsen i Pressreader. Er du i udlandet har du adgang til de fleste danske aviser. 

Format
Aviserne vises som pdf-fil. Det er muligt at lave fritekstsøgning i enkelte aviser samt hele Pressreader. Med ”Smart navigation” kan udvalgte aviser oversættes og printes i en mere brugervenlig udgave. Smart navigation giver desuden mulighed for oplæsning at tekst, deling til sociale medier og blogging.

PressReader
Via Pressreader app'en, som både fås til Android, Apple iOS og Windows 8, kan du på en smart måde hurtigt tilgå Pressreader.

Log på hjemmefra:

Gå ind på Samsø Biblioteks hjemmeside og vælg "Digitale tilbud" - "PressReader".

Log på med dit lånernummer og pinkode til biblioteket.

Opret evt. en brugerprofil for at tilføje mere funktionalitet (Tryk på New User?).
 

Kom godt i gang med Zinio

Lån alverdens magasiner direkte på din pc, tablet, smartphone m.m.

Zinio

Zinio giver adgang til et stort antal engelsksprogede e-magasiner.
Udvalget består både af populære "bladre-magasiner" og mere hardcore fagtidsskrifter og spænder bredt fra Cosmopolitan, Cycle World, Homes & Antiques og MacLife til Runner's World, Vouge og World Soccer.

  • Bibliotekspakken består af mere end 300 populære magasiner indenfor mange genrer.
  • Nyeste udgave af et magasin udkommer på Zinio samtidig med den trykte version.
  • Der er ikke loft på antal af udlån. Læs så mange du har lyst til.

Log på hjemmefra:

  • Gå ind på Samsø Biblioteks hjemmeside og vælg "Digitale tilbud" - "Zinio".
  • Log på med dit lånernummer og pinkode til biblioteket.


Din Zinio-konto

Første gang du bruger Zinio skal du oprette en konto.
Klik på "Create New Account" når du kommer ind på Zinios webside. Vælg derefter det magasin du gerne vil læse. Klik "Check out".

Zinio - ny konto

Læs magasiner på computeren

Når du er logget ind og har valgt "Check out" på et magasin, kan du starte med at læse magasinet i din browser.

 

Læs på din tablet og smartphone

Zinio fungerer på en lang række mobile enheder ved at downloade en gratis app – "Zinio for Libraries".

Sådan gør du:

  • Gå på nettet og log på Zinio via Samsø Bibliotek.  Log ind på Zinio og find et magasin, du vil låne. Vælg "Check out" for at låne. (Du kan ikke låne direkte i app'en).
  • Derefter går du ind i app’en "Zinio for Libraries". Første gang du bruger app’en skal du logge på med din Zinio-konto, den vil herefter huske dit login.
  • Klik på det magasin, du lige har checket ud. Magasinet vil nu blive downloadet til din enhed i app’en.
  • Du kan herefter læse magasinet offline/uden netforbindelse fremover.

Ønsker du at fjerne et magasin fra din enhed pga. pladsmangel, vælger du "Rediger" og trykker på X ved det magasin, der skal fjernes.
Du kan altid hente magasinet igen senere ved at trykke på "Gendan".

Denne app giver dig mulighed for også at tilkøbe magasiner, som ikke er med i bibliotekets abonnement.

Zinio app

Klik her for en udførlig vejledning i pdf-format til iPad

Klik her for en udførlig vejledning i pdf-format til Android

Følgende enheder kan bruges til Zinio:

  • PC
  • Mac
  • iPhone
  • iPad
  • Android
  • Kindle Fire/Fire HD
  • Nook HD/HD+
  • Windows 8
  • Blackberry Playbook

Kom i gang her: Zinio

Tag et eKursus om Zinio - klik her