Samsø har i mange år været helt i front som producent af vedvarende energi, og øen arbejder også aktivt på at tage højde for aktuelle klimatilpasninger

Samsø producerer i dag mere energi, end øens beboere og gæster forbruger.
Men alligevel udleder Samsø som fødevareproducerende ø væsentlige klimagasser. Det kan reduceres, men så længe vi eksportere landbrugsvarer (til byerne) vil vi udlede klimagasser.
Men Samsø er også omgivet af vand, og i takt med at klodens temperatur stiger, skal vi som samfund til at takle væsentlige udfordringer med klimatilpasning. Derfor arbejder Samsø Kommune aktivt med at indtænke klimaforandringer.