Samsø bliver i de kommende år et modelsamfund for, hvordan man kan skabe et klima- og miljøvenligt kredsløb med bæredygtigt landbrug, og hvor selv affaldet bliver brugt til at skabe ren energi

Billede

Denne testmark er en del af Biosamfund Samsø. Gunnar Hald Mikkelsen er projektleder

I fremtiden skal affald ikke længere bare være affald på Samsø. Fremover skal madrester, kasserede afgrøder og græs spille en afgørende rolle, når projektet Biosamfund Samsø folder sig ud. Ideen med projektet er, at øens ressourcer skal bruges igen og igen som en del af et stort kredsløb, hvor så lidt som muligt går til spilde.

Projektet løber frem til 2020, og det store omdrejningspunkt for projektet bliver et nyt biogasanlæg, som efter planen skal stå klar på Samsø i 2018. Anlægget kan omdanne bioaffald som madrester, planterester, spildevand og gylle til ren energi i form af biogas.  Affaldet fra biogasproduktionen – såkaldt biogas gylle – bruges som gødning i landbrugsproduktionen. Hermed sluttes kredsløbet. Den producerede biogas skal så  bruges til at sejle færgen Prinsesse Isabella mellem Samsø og Jylland.

Her er det vigtigt, at ”foderet” til anlægget – og dermed færgen - kommer fra samsingernes egne marker og skraldespande, hvis tanken om det gode kredsløb skal have fuld effekt.  Sidegevinsten ved biogasanlægget er derfor, at al den ”føde” biogasanlægget ikke bruger til at lave biogas, kan ryge retur til markerne som gødning. På den måde er et perfekt kredsløb skabt.

Landbrugsproduktion påvirker  det omgivende miljø ved, at specielt kvælstof og fosfor kan udvaskes fra landbrugsjorden og forurener vores vandmiljø. Omvendt, når der dyrkes afgrøder, fanges der CO2 fra luften, som bindes i planter. Hermed påvirkes klimaændringen i positiv retning.

Det vigtigste i pilotprojekterne er at binde en større mængde CO2 i jorden ved at udnytte planterne til at fange den fra luften.

Der er tre pilotprojekter i gang:

På en mark i Kolby bliver der eksperimenteret med at finde frem til et optimalt dyrkningssystem med afgrøder, der både er gode til at optage CO2 og holde kvælstof i jorden og samtidig levere god biomasse til øens kommende biogasanlæg.

Projektet tager udgangspunkt i en rugmark. Rug er god til at optage næringsstoffer. Når rugen høstes den 22. maj, og marken er pløjet, plantes der forskellige kombinationer af afgrøder på marken. Et sted plantes der byg, ært og rajgræs et andet sted byg, ært og kløvergræs og et tredje sted majs.

På sigt er det målet at finde frem til en perfekt kombination af afgrøder til biogasproduktion, som er ligeså økonomisk rentabel som kornproduktion, så nogle af øens landmænd kan se en idé i at omlægge deres dyrkningsmetoder, så markerne bliver bedre til at holde på kvælstoffet og samtidig kan levere gode afgrøder til øens kommende biogasanlæg.

 

Projektet går ud på at skabe et godt kredsløb omkring øens golfbane.

Golfbanen på Samsø producerer masser af græsaffald, da banerne konstant skal holdes tætklippede. Al græsset kan bruges som foder til øens kommende biogasanlæg.

Biogasanlægget tager kulstoffet i græsset –som kommer fra CO2 i luften - og laver det om til metan. Resten bliver spyttet ud i den anden ende som såkaldt biogasgylle.

Biogasgyllen skal så fragtes retur til golfbanen og bruges som gødning til græsplænerne.

Der er ikke meget økojordbrug på Samsø, da det blandt andet er svært at skaffe gødning.

Pilotprojektets tanke er, at man komposterer have- og parkaffald og bruger det som gødning til de økologiske marker.

Grøntsagerne på marken gødes fra to kilder: have- park kompost og kløver der vokser nabo til grøntsagerne. Kløveren klippes og afklippet lægges over mellem grøntsagerne.

Kløverafklip og kompost er en komplet gødning for grøntsager. Kredsløbet her er, at næringsstofferne fra folks haver kommer tilbage til landbrugsjorden.