Du kan søge oplysninger i folkeregisteret om andre personer og få aktuelle navne- og adresseoplysninger - med mindre, personen har navne- og adressebeskyttelse. Du kan også få at vide, om personen er død, rejst til udlandet eller er umyndig.

Fra 1. december 2014 skal du søge om adresseforespørgslen digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket.

For at få udleveret oplysninger skal du dog kunne identificere den person, du ønsker oplysninger om, ved navn samt enten fødselsdato eller adresse.

Hver henvendelse koster 52 kr. (2016) - også selvom det ikke er sikkert, at kommunen kan finde den person, du søger.

Du skal være opmærksom på, at er den tidligere adresse fra før 1972, kan den ikke bruges, fordi den ikke findes elektronisk. Du kan kontakte Rigsarkivet for at få en nyere adresse, som kan bruges i selvbetjeningsløsningen.

Adresseforespørgsel